En tidlig indsats med fokus på familie og netværk kan være med til at gøre en forskel for unge med psykisk sygdom.

Det viser viser et netop offentliggjort registerstudie, som tester betydningen af den finske metode ‘Åben Dialog’ hos unge, der har søgt hjælp hos børne- og ungdomspsykiatrien fra 2000 til 2005. Åben Dialog er en særlig tilgang til behandlingen af psykisk sygdom, som går ud på at samle fagpersoner, venner og familie omkring personen ved det, man kalder for netværksmøder.

Resultaterne viser en signifikant reduktion i kontakten med akutte psykiatriske skadestuer fra 79 pct. til 52 pct. for de unge, der er blevet tilbudt behandling med Åben Dialog-metoden, efter 10 år. I samme periode ses mindre brug af egen læge, hvor faldet i antallet af kontakter er øget fra 10 til 15 pct.

»Det er bemærkelsesværdigt, at vi ser så stor en reduktion i brugen af den psykiatriske skadestue og egen læge ved denne forholdsvis beskedne intervention,« siger leder af forskergruppen, Niels Buus, der er professor i Mental Health Nursing ved The University of Sydney samt adjungeret professor ved Syddansk Universitet.

Han hæfter sig ved, at man over en 10-årig periode nærmer sig en reduktion i antallet af møder med psykiatrien på 50 pct. for de unge, der har været en del af Åben Dialog-projektet.

»Det giver os en kraftig formodning om, at tilgangen Åben Dialog har gjort deltagerne bedre til at trække på ressourcerne i deres eget netværk i stedet for at bruge den psykiatriske skadestue,« siger han.

Hurtigt dialogmøde

En meget vigtig del af interventionens virkning er ifølge studiet timingen, fortæller Niels Buus. Timingen består i, at man allerede første gang, den praktiserende læge over for børne- og ungdomspsykiatrien udtrykker bekymring for et ungt menneskes psykiske helbred, sætter ind med netværksmøder, som i gennemsnit bliver givet tre-fire gange til hver familie.

»I stedet for at sige til de unge, at vi først kan se dem efter et halvt år på venteliste, tager vi dem ind med det samme og reagerer på den allerførste bekymringshenvendelse. Og i modsætning til kun at se på den enkeltes problemer, så samler vi den unges familie og netværk omkring dem og sætter os ned for at finde ud af, hvordan de alle oplever situationen og mulighederne for forandring,« siger Niels Buus.

Derfor overrasker det ham heller ikke, at Åben Dialog-gruppen efter den første periode på et år har en øget brug af psykiatriske ydelser på 24 pct. i forhold til kontrolgruppen. Herefter vender udviklingen nemlig, og kontakterne bliver færre for de unge, der har modtaget interventionerne.

»Det indikerer jo, at der er en lidt højere pris på kort sigt ved at bruge metoden, men at der så til gengæld ses en langsigtet reduktion i de unges brug af sundhedsydelser. Det kan på mange måder ses som en rigtig god investering,« siger Niels Buus.

Savner socialpsykiatrisk fokus

Niels Buus glæder sig over de gode resultater, da de peger på en helt ny og langt mere forebyggende måde at tilgå patienterne frem for den gængse metode i psykiatrien, der set fra hans stol hidtil i alt for høj grad har været baseret på medicinering og tvang.

Han har selv specialiseret sig i netværks- og brugerinddragende selvmordsforskning og som i dette studie med at teste psykiatriske behandlingsmetoder, der har et bredt, socialt blik på psykisk sygdom.

»En ting er at lave en børnevenlig psykiatri, men næste skridt er jo, hvem der skal støtte en resten af livet. Tanken er, at man med Åben Dialog skal rustes til at håndtere sin psykiske sygdom ved at arbejde med sine sociale relationer og resurserne i sit eget netværk og ved at få medejerskab i løsningerne. Det er nemlig der, man kan gøre den allerstørste forskel, da læge- eller hospitalskontakt ikke kan opnå det samme eller være et tilstrækkeligt sikkerhedsnet på langt sigt,« siger Niels Buus.

I de sidste par år har han arbejdet i Sydney med at udbrede netop den tilgang til psykiatrien. En tilgang, som han også håber kan blive en ny vinkel på psykisk sygdom blandt læger og sundhedsprofessionelle herhjemme i Danmark. Han peger på, at langt de fleste psykiske sygdomme har sociale ophav, og at de sociale faktorer er meget stærke i forhold til at få det bedre.

»Så hvis vi vil løse nogle af de problemer, der er med høje rater af depression, angst og selvmordstanker, så skal vi flytte fokus væk fra en udelukkende biomedicinsk forståelsesramme over mod en mere socialpsykiatrisk forståelsesramme og kigge på, hvilke sociale forhold der bidrager til, at folk får de psykologiske problemer,« siger Niels Buus, der gerne ser et større fokus på eksempelvis at løse problemer med fattigdom, vold i hjemmet eller alkoholmisbrug.

»For mig giver det også langt mere mening at få genskabt en kontakt i familien og netværket end at ordinere en masse medicin og docere om overholdelsen af alverdens regler om sund livsstil,« siger han.

Unge fra tre regioner

Studiet er netop offentliggjort i International Journal of Nursing Studies.

Her indgår 503 personer i alderen 14-19 år, som har modtaget tre til fire interventioner med Åben-Dialog-metoden, og en matchende kontrolgruppe, der har modtaget et almindeligt tilbud ved det første møde med psykiatrien.

I studiet er Åben Dialog blevet tilbudt unge i Region Syddanmark, mens kontrolgruppen er indhentet fra to andre regioner ud fra 41 forskellige faktorer, så de matcher bedst muligt i forhold til alder, social baggrund og sygdomskarakteristika.

Mens resultaterne viser en signifikant reduktion i brugen af den psykiatriske skadestue og egen læge efter 10 år, så finder man ikke nogen væsentlig reduktion i antallet af indlæggelsesdage og indlæggelser. Ifølge Niels Buus skyldes det et lavt antal af indlæggelser, som gør det svært at gøre op statistisk, men også fordi der er tale om en forholdsvis beskeden intervention.

Det er første gang, at Åben Dialog-metoden er undersøgt i forhold til unge mennesker, og håbet er, at man i fremtiden vil kunne teste effekterne i større, randomiserede forsøg.