Molbohistorie om en sygeseng Sengene på det nye psykiatrisygehus i Slagelse har været billige at udvikle, men så er det positive vist også sagt. Personalet får dårlige rygge og kommer til skade på dem, og det samme gør patienterne.

En tunnel mellem Slagelse Sygehus og Psykiatrisygehuset lige overfor skulle gøre det nemt og hurtigt at trille en båre med fysisk syge patienter frem og tilbage mellem de to sygehuse.

Men i stedet for at benytte den underjordiske forbindelse køres patienterne frem og tilbage de ca. 700 meter over jorden med ambulancer.

Årsag?

Region Sjællands prisbelønnede Psykiatrisygehus i Slagelse har fået nye senge, som er så tunge og uhandy og stort set umulige for personalet at skubbe gennem tunnelen.

For at bringe en patient til behandling på det somatiske hospital, må personalet derfor ned i tunnelen og hente en almindelig hospitalsseng at køre patienten i og herefter op på afdelingen med sengen for at hente patienten. Da opgaven med at flytte patienter er overgået til rengøringspersonalet, som kun arbejder om dagen, kan man kun bruge tunnelen mellem otte og seksten. Resten af døgnet køres patienterne de 700 meter mellem somatik og psykiatri med ambulance.

Skal signalere Hygge. »Det var vigtigt, at sengen signalerer hjemmehygge og ikke et kynisk stålstativ med synlige beslag som de gamle senge,« siger Charlotte Degn, der er projektleder.

Region Sjælland fik ellers tilbudt en psykiatriseng, udbudt af Region Hovedstaden og Region Syddanmark.  Region Midtjylland fik også tilbuddet og sagde ja tak, men Region Sjælland havde så travlt frem mod Psykiatrisygehusets åbning, at de valgte at gå i udbud alene og få udviklet deres egen seng.

Og de 194 nye senge model Sjælland er da også billigere end de andre regioners senge.

Men så er det positive vist også sagt, hvis man spørger personalet.

Sengene er nemlig alt andet end populære blandt dem.

Dansen om sengen

Og patienterne er hver dag vidne til en aparte dans under og omkring deres seng. En dans, der ud over sengen involverer sygeplejersker og læger, og som ofte også inddrager dem selv. Showet begynder tidligt om morgenen, hvor en stor del af sengene skal flyttes rundt på og køres op i fuld arbejdshøjde, før patienterne kan få taget blodprøver og EKG.

Mange krumspring må til, før sengen vil flytte sig blot fem centimeter, for hjulene kan først klappes ud, når sengen er sænket helt i bund. Da ledningen til fjernbetjeningen sidder i en aflåst boks bagpå sengen, må personalet ofte sidde på knæ for at få fjernbetjeningen ud. Fjernbetjeningen er også svær at samarbejde med, da den har det med at ‘gå i baglås’.

De fire udklappede hjul gør dog ikke sengen meget mere medgørlig. Den nægter således stadig at flytte sig, medmindre den fortsat holdes i sin laveste position — det til stor frustration for personalet, der risikerer at skubbe sig en pukkel til. Der er dog en bøjle til sengen, som kan bruges til at skubbe med, men der er kun en på afdelingen, og den er placeret i skyllerummet, da man er bange for, at patienterne skal skade sig selv med den. Antallet af dårlige rygge blandt personalet er i det forgangne år blevet alarmerende højt, og i et forsøg på at forebygge yderligere skader bliver patienten tit bedt om at hoppe ud af sengen.

I er nødt til at ligge stille…

Patienter kan selvsagt ikke hoppe rundt i et forsøg på at hjælpe de trængte personale. De gør tværtimod klogt i ikke at være alt for voldsomme, når de skal spændes fast, og også at ligge forholdsvis stille i deres senge under bæltefikseringen.

Den tunge træramme, der omgiver sengen, har nemlig vist sig at slå tilbage, når patienter i en psykose dunker hovedet ned i den ‘til fare for patientsikkerheden’. Også personalet får slag, når de i en opkørt situation forsøger at gribe fat i trærammen i deres desperate jagt på det beslag, der holder bæltet på plads. Mangen en finger er blevet klemt og kno blevet skrabet til blods, lyder meldingerne fra personalet.

Sengen er dog kilde til størst dramatik, når en patient er i en livstruende situationw med f.eks. kraftig blødning på grund af selvskade. I erkendelse af, at man umuligt kan bruge 40 sekunder på at sænke og hæve en seng, er der eksempler på, at redningsfolk resolut har måttet flå sengen ud fra væggen for at kunne komme ordentligt til patienten. Den slags manøvrer er sengen slet ikke beregnet til.

Ikke testet nok

Vicedirektør Søren Bredkjær erkender, at den nye psykiatriseng ikke fungerer optimalt.

»Sengen er testet, men ikke i det samme omfang, som man normalt ville gøre. Vi havde brug for at have en ny seng klar, da det nye psykiatrisygehus stod klar i 2015,« siger Søren Bredkjær.

Dagens Medicin: Men patienter og personale slår sig på den?

Søren Bredkjær: »Så er det heller ikke værre, men vi arbejder selvfølgelig på at finde nogle løsninger på de problemer, vi oplever,« siger han og nævner, at de lige nu er ved at påmontere et beslag på sengen, der skal gøre det lettere for personalet at gribe fat i det ved bæltefiksering. 

Kvalitetssikret

At sengen er blevet udviklet under et stort tidspres, bekræfter Charlotte Degn, der ledte projektet ved Kuben Management, som er bygherrerådgiver for Region Sjælland.

»Det var vigtigt for Region Sjælland at få leveret nye senge samtidig med ibrugtagning af det det ny psykiatriske hospital i Slagelse. Så udviklingsprocessen skulle være forholdsvis kort, og samtidig var det væsentligt, at budgettet blev overholdt, og at sengen lever op til brugernes ønsker,« siger Charlotte Degn.

Hun understreger, at sengen har været igennem et større kvalitetssikringsprogram, fordi nogle af de krav, man stillede til den, rakte ud over kvalitetssikringen for standardsengen.

»Sengen behøvede ifølge psykiatriens ønsker ikke at kunne transporteres som en somatisk seng, men skulle dog kunne transporteres, hvis den f.eks. skulle til reparation, og det var også vigtigt, at personalet havde gode arbejdsvilkår i forbindelse med rengøring af sengen,« siger hun.

Skulle være hyggelig

Charlotte Degn ved godt, at der er personale, som har oplevet problemer med sengen.

»Netop fastspænding er en metode, som psykiatrien ønsker at bevæge sig væk fra, og det var vigtigt, at sengen signalerer hjemmehygge og ikke et kynisk stålstativ med synlige beslag som de gamle senge,« siger hun og slår fast, at sengen er udstyret med den feature at kunne holde patienter fastspændt i nødstilfælde, uden at det er sengens primære funktion. Men derfor skal arbejdsmiljøet omkring fastspænding selvfølgelig være i orden, siger hun.

»Alle de folk, der har været med i brugergruppen, har sagt god for den. Så det blev først den dag, hvor den blev præsenteret for en større gruppe af medarbejdere, at vi kunne fornemme, at den bagved liggende kommunikation i afdelingerne ikke havde været  tilstrækkelig,« siger Charlotte Degn.

Dårlig kommunikation

I hendes øjne er det primært psykiatriledelsen, der bærer et ansvar for at kommunikere planerne ud i organisationen, mens brugerne har ansvar for at bidrage med input rettidigt og drøfte delelementer med baglandet.

Charlotte Degn er dog også parat til selv at påtage sig et ansvar.

»Fremadrettet vil jeg da i højere grad være opmærksom på, at bygherren også får styrket sin interne kommunikationsproces,« siger hun. 

Kommentarer

  1. Ja, igen kan man forstå at indianerne på gulvet, de skal ikke spørges som sætningen “Så det blev først den dag, hvor den blev præsenteret for en større gruppe af medarbejdere, at vi kunne fornemme at den bagved liggende kommunikation i afdelingerne ikke havde været tilstrækkelig” – læs: afdelingslederne havde selv deltaget i udviklingen uden at spørge de kolleger som rent faktisk skal arbejde med sengen i dagligdagen = magtfuldkommenhed!

Skriv kommentar