Stråling fra mobiltelefoner påvirker hjernecellernes stofskifte og kan derfor mistænkes for på længere sigt at ødelægge hjernevæv.

Det viser resultaterne fra et forskningsprojekt på PET Centret på Århus Sygehus, hvor forskere har målt energiomsætningen i hjernecellerne på ti forsøgspersoner, som blev scannet, mens de havde en tændt mobiltelefon ved øret.

Ifølge professor og overlæge ved PET Center, Albert Gjedde, viser resultaterne, at omsætningen af energi og ilt i hjernecellerne øges med omkring ti pct., når mobiltelefonen er tændt.

»Spørgsmålet er, om vi her ser begyndelsen til neurodegenerative sygdomme, fordi vi kan se, at der er nogle mitokondrier, der ikke får nok ilt. De får tilført nok ilt til, at de kan udføre arbejdet, men det sker under vilkår, som ifølge de tal, vi har, ikke er helt optimale. Det svarer til, at du igennem mange år ikke spiser dine vitaminpiller,« siger Albert Gjedde.

Læge og leder af mobiltelefon-forsøget, Arne Møller, sammenligner belastning af hjernecellerne med at køre en bil i andet gear ud ad motorvejen med 80 km/timen.

»Det giver en voldsom larm. Vi har ikke dokumentation for, om det er skadeligt, men vi kan se, at hjernecellerne belastes, som når man kører en bil i høj fart i et lavt gear. Det kan hjernen godt tåle, men det er ikke meningen, at den skal blive ved med det. Vi ved fra andre sygdomme, at hvis man overstimulerer mitokondrierne, så går de til grunde. Og en overstimulering – hvad man ikke kan kalde mobiltelefonpåvirkning i forsøgene endnu – fører til celledød,« siger Arne Møller.

Konklusionerne fra forsøget på PET-Centret er baseret på scanninger af ti raske, mandlige forsøgspersoner. Arne Møller forklarer, at resultaterne fra scanninger er statistisk signifikante, men at forskerne af videnskabelige grunde ønsker at forankre konklusionerne i yderligere seks scanninger, fordi budskabet forventes at være kontroversielt for mobioltelefonindustrien og de ca. 1,6 mia mennesker, der i dag benytter mobiltelefoner.

Scanningsforsøgene er udført på personer, der er blevet scannet i sammenlagt tre timer i en pet-scanner og to gange 15 minutter i en mr-scanner i tredimensionel indstilling. Forud for forsøgene, som afvikles i to sæt scanninger på hver en time og tre kvarter, har de fået anbragt et venekateter i højre armhulevene, hvor de får indsprøjtet radioaktivt sporstof. Tilsvarende får de et arteriekateter i venstre arm, så forskerne kan tage blodprøver under forsøget og på den måde bestemme hjernens gennemblødning, iltforbrug og stofskifte.

»Det er blikkenslagermodellen med to åbne rør. Vi ved, hvad der kommer ind, og hvad der strømmer ud i den anden ende,« forklarer Arne Møller.

Når forsøgspersonerne er klar, får de indsprøjtet en dosis radioaktivt mærket vand i venen og pet-scannes i tre minutter, så forskerne kan se gennemstrømningen i hjernecellerne i det område, hvor mobiltelefonen er placeret. Hverken forskerne eller forsøgspersonen ved, om telefonen er tændt under forsøget. Scanningerne fortsætter med måling af hjernens iltforbrug, som bestemmes ved, at forsøgspersonerne indånder radioaktivt mærket ilt, og endelig måles cellernes energiomætning, metabolisme, ved at forskerne indsprøjter radioaktivt mærket glukose. Efter pet-scanningerne mr-scannes forsøgspersonerne, hvorefter to scanningsbilleder lægges oven på hinanden og danner et endeligt billede af energiomsætningen i hjernen, som forskerne kan analysere.

»Vi kan se, at der sker noget i den mediale del af tindingelappen, der ligger tæt på hippocampus, som er centeret for indlæring. Energiomsætningen her er større end andre steder i hjernen,« siger Arne Møller og peger på en stor modelskitse med scanningsbilleder fra forsøgene.

Han forklarer, at forskerne har fremstillet en standardiseret hjernemaske, som pet- og mr-scanningsbillederne samles i for at standardisere og kunne sammenligne resultaterne.

Albert Gjedde forklarer, at det vil kræve nye studier at dokumentere langtidskonsekvenserne af brug af mobiltelefon. Specielt når det drejer sig om de børn, der har et intensivt mobiltelefonforbrug fra 10-års alderen. Han fremhæver, at det endnu ikke er påvist, at mitokondrierne bliver ødelagt af den øgede energiomsætning, men at en lignende, øget energiomsætning er årsagen til neurodegenerative sygdomme som Parkinsons og Alzheimer.

Forsøgspersonerne i forsøget er alle blevet informeret om, at indsprøjtningen af de radioaktive stoffer giver dem en øget kræftrisiko på 0,1 promille, svarende til den forhøjede kræftrisiko, det giver en person at ryge to pakker cigaretter i løbet af hele livet. Alle har fået 1.500 kroner for at deltage., og forsøget er godkendt af Den videnskabsetiske Komite i Århus Amt. De endelige resultater forventes at blive offentliggjort i 2007.

 

Mistanke mod mobilstråler

Forskerne på PET Centret har fået bevist deres arbejdshypotese om, at mobiltelefoner afsætter energi i hjernevævet, som dermed opvarmes. Processen øger stofskiftet, og ufysiologiske stigninger af hjernens stofskifte giver en kendt risiko for, at hjernen bliver skadet af patologisk høje koncentrationer af stoffet glutaminsyre. Denne excitotoksiske tilstand påvirker både hjernecellerne og hjernens støtteceller, astrocyterne, som muligvis kan blive sæde for malign omdannelse.