Når en klinisk aktiv læge samarbejder med en virksomhed i medicinalindustrien, har lægen pligt til at indberette samarbejdet til Lægemiddelstyrelsen – og hvis lægen samtidig modtager honorar i forbindelse med samarbejdet, skal det først godkendes af styrelsen.

Det er konsekvensen af den såkaldte tilknytningsreform, som Folketinget vedtog i 2014. Tidligere lå indberetningsopgaven alene hos virksomhederne, men med reformen røg ansvaret altså over på lægerne. Det var et tiltag, der mødte kraftig modstand fra flere lægefaglige aktører, der bl.a. advarede mod fejl i indberetninger.

»Den største svaghed ved systemet er, at oplysningerne skal indberettes af lægerne selv frem for af industrien. Jeg er bange for, at det vil afføde faktuelle fejl, så det kommer til at se ud, som om lægerne ikke håndterer det rigtigt og forsøger at snyde,« lød det dengang fra daværende formand for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen.

Og noget tyder på, at den tidligere formand fik ret. Lægemiddelstyrelsens evaluering af ordningen viser nemlig, at mere end hver tredje læge ikke anmelder deres samarbejder med industrien, som de skal. Det er blevet påvist gennem en række stikprøvekontroller, og det vækker bekymring hos Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz.

»Vi ser naturligvis på det høje tal med alvor, og derfor vil vi sammen med følgegruppen iværksætte en række tiltag for at få antallet af anmeldelser op. I første omgang er det kommunikationstiltag målrettet de forskellige faggrupper. Det gør vi for at sikre, at det ikke er manglende kendskab til reglerne, som er skyld i de manglende anmeldelser,« siger direktøren i en pressemeddelelse på styrelsens hjemmeside.

»Det handler ikke om ond vilje«

Den nuværende formand i Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing er ikke bleg for at give sine medlemmer en mindre opsang ovenpå nyheden om de haltende anmeldelser. Det skal der rettes op på, mener han.

»Det er ikke godt nok, når læger ikke overholder deres pligt til at anmelde eller ansøge, når de har et samarbejde med en lægemiddel- eller medicovirksomhed. Reformen i 2014 havde til formål at skabe mere åbenhed omkring lægers samarbejde med industrien, og det er en åbenhed, som Lægeforeningen har bakket fuldt op om. Derfor er det også vigtigt, at læger overholder reglerne og får anmeldt deres samarbejder,« siger Rudkjøbing, men understreger samtidig, at det ikke handler om, at hans lægekolleger forsøger at snyde systemet:

»Men det handler ikke om ond vilje. Der er snarere tale om forglemmelser i en travl hverdag og måske manglende viden om, hvornår og hvordan man skal anmelde et samarbejde. Derfor vil Lægeforeningen – sammen med de øvrige parter – også sætte gang i en ny informationsindsats om, hvordan og hvornår man skal anmelde et samarbejde.«

De lægefaglige organisationer stillede sig tilbage i 2014 uforstående for, at anmeldelsespligten pludselig skulle tilfalde lægerne og ikke industrien, som dengang blot skulle anmelde samarbejder én gang om året – uden at angive honorering.

Henrik Dibbern, der dengang stod i spidsen for PLO arbejdede hårdt på, at Danmark i stedet skulle kopiere den amerikanske ordning kaldet Physicians Payment Sunshine Act, hvor industrien skal indberette ethvert samarbejde med en honorering på mere end 500 dollar – knap 3.300 kr.

Forslaget blev dog skudt ned af bl.a. Lægemiddelindustriforeningen (Lif) og vicedirektør Henrik Vestergaard, som vurderede, at det var for risikabelt at lade industrien udfylde anmeldelserne, da der var tale om personoplysninger. Andreas Rudkjøbing holder i dag fast i både sin forgænger og Henrik Dibberns holdning til, at det giver langt bedre mening, at det er industrien, der står for anmeldelsen af samarbejderne.

»Det er vores opfattelse, at det vil være langt bedre, hvis det udelukkende var virksomhederne, der varetog indberetningspligten. De er de nærmeste til at kende opgavernes karakter,« siger Andreas Rudkjøbing.

Reglerne bør udvides

Ud over at lægerne tilsyneladende ikke formår at indberette korrekt, får ordningen også nogle få pæne ord med på vejen fra Lægemiddelstyrelsen, som i evalueringen konkluderer, at »reglerne og administrationen af dem er velfungerende.« Derfor er det også en alvorlig nødvendighed, at reglerne overholdes, mener Thomas Senderovitz.

»Samarbejde mellem virksomheder og sundhedspersoner er helt essentielt for udviklingen af vores sundhedsvæsen og nødvendigt for at bringe vores forskningsmiljøer i international topklasse. Samtidig er det en grundpille i vores sundhedsvæsen, at behandlerne er uvildige og ikke påvirkede af økonomiske interesser. Derfor er det meget vigtigt, at reglerne følges og alt samarbejde deklareres,« understreger direktøren.

De mere positive vendinger om det administrative arbejde suppleres dog med tre konkrete anbefalinger, som skal forbedre ordningen i fremtiden.

Styrelsen anbefaler, at det fremover også bliver lovpligtigt at anmelde samarbejde med virksomheder, som fungerer som repræsentanter for udenlandske selskaber i Danmark, hvilket ikke er omfattet af reglerne i dag. Det kom der opmærksomhed omkring i 2015, da hjertelæge Gintautas Bieliauskas anmeldte, at han i 2014 modtog mere end 2,5 mio. kr. fra en udenlandsk virksomhed, hvilket slet ikke var nødvendig ifølge regelsættet.

Derudover mener styrelsen, at det bør præciseres, at enhver ansættelse i en lægemiddel- eller medicovirksomhed først skal godkendes hos Lægemiddelstyrelsen uanset opgavetype, hvis altså sundhedspersonen samtidig udfører klinisk arbejde. Desuden bør sundhedspersoner også anmelde deltagelse i sundhedskonferencer i Danmark, anbefaler styrelsen, hvor regler i dag kun omfatter konferencer uden for landets grænser.