Fem pct. af BNP eller godt 110 mia. kr. Så meget bruger det danske samfund ifølge en ny OECD-rapport på mentale helbredsproblemer hvert år (1). Beløbet er dobbelt så højt som hidtil antaget. Tidligere danske opgørelser har ellers længe estimeret, at de samlede direkte og indirekte samfundsmæssige omkostninger ved mentale helbredsproblemer i Danmark årligt var 55 mia. kr., hvor direkte omkostninger til behandling kun udgjorde godt 10 pct. (2). Tilsvarende så vi tilbage i 2015, at angst, depression og skizofreni var de tre sygdomme, som kostede samfundet mest i f.eks. tabt produktion og behandling (3).

Nu viser den nye opgørelse fra OECD, at de totale direkte og indirekte omkostninger for mentale helbredsproblemer i hele EU og i Danmark er enorme; rent faktisk kun et underkantsskøn på svimlende 600 mia. euro årligt eller svarende til gennemsnitligt fire pct. af BNP på tværs af alle 28 EU-lande.

I mennesker er der tale om, at en ud af seks europæere har mentale helbredsproblemer eller godt 84 mio. mennesker er ramt af især angst, depression, misbrug, skizofreni og bipolare lidelser. Og selvom prævalensen (personer, der på et givent tidspunkt har en given sygdom) af psykisk sygdom er højere i f.eks. Finland, Holland, Frankrig og Irland, er det Danmark som topper rangstigen, når gælder omkostningerne for mentale helbredsproblemer målt i BNP.

Den anselige sum på 110 mia. kr. er foranlediget af store omkostninger for sundhedsvæsenet, sociale ydelser og indirekte omkostninger forbundet med arbejdsmarkedet drevet af lavere beskæftigelsesgrad, sygefravær og reduceret produktivitet pga. mentale helbredsproblemer. Og så er denne sum endda underestimeret. Tallene i den nye OECD-rapport betoner dermed vigtigheden af skærpet opmærksomhed, prioritet og indsats i både forebyggelse, tidlig intervention, sundhedsfremme, støtte, behandling og efterværn samt opfølgning.

Nok er symptomer og lidelser ofte usynlige, men dets affødte konsekvenser kan være ganske ødelæggende. 110 mia. kr. er vel også en slags penge

Den signifikante sygdomsbyrde og dermed den økonomiske byrde er uundgåelig, og trods politiske ambitioner og hensigtserklæringer er der behov for mærkbare og overbevisende investeringer og prioriteringer af uhørt karakter, langt hurtigere, mere smart og mere effektivt. For det er jo bestemt ikke ukendt farvand, at hver tredje dansker får en psykisk sygdom i løbet af livet – hver fjerde inden 50-årsalderen (4). At 13 pct. af danskerne har mentalt dårligt helbred, for unge kvinder mellem 18-24 år er det hver fjerde. (5) At halvdelen af alle psykiske sygdomme har deres debut inden 14-årsalderen, og at 75 pct. af sygdommene er debuteret ved 24-årsalderen (Sundhedsstyrelsen 2012). At 25 pct. af alle henvendelser i almen praksis vedrører psykiske problemstillinger (Sundhedsstyrelsen 2010). Og så lever alvorligt psykisk syge i øvrigt 15-20 år kortere end alle andre (Psykiatriudvalget 2013).

Omfanget af mentale helbredsproblemer i Danmark og de samfundsøkonomiske konsekvenser er måske ikke så overraskende mere. Det overraskende er, at det får lov at tiltage i styrke uden reel handling, og at det for hvert individ, hver familie, hver arbejdsplads og hver samfundsøkonomi vil påvirke og blive påvirket i et hidtil uset og skræmmende omfang, så længe vi ikke eksekverer mere konsekvent og rettidigt.

De indlysende fakta gør det klart, at vi står overfor en væsentlig samfundsudfordring, hvor finansieringen af kloge løsninger og forbedringer må være langsigtet og forpligtende. Hvor styrkelse af mentale helbredsproblemer er afgørende, og hvor muligheder i forebyggelse, tidlig intervention, og behandling langt fra er udtømte. Hvis ikke det bliver ændret, vil selv betydelige ressourcetilførsler ikke sikre, at markant flere mennesker med mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom bliver raske hurtigere, får et godt liv og lever længere. Nok er symptomer og lidelser ofte usynlige, men dets affødte konsekvenser kan være ganske ødelæggende. 110 mia. kr. er vel også en slags penge.

Kilder

(1) OECD/EU (2018), Health at a Glance: Europe 2018: State of Health in the EU Cycle, OECD Publishing, Paris. https://doi.org/10.1787/health_glance_eur-2018-en

(2) NFA (2010) Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde

(3) Sundhedsstyrelsen (2015) SYGDOMSBYRDEN I DANMARK – SYGDOMME

(4) Pedersen et al. (2014) A comprehensive nationwide study of the incidence rate and lifetime risk for treated mental disorders. JAMA Psychiatry. 2014 May;71(5):573-81. doi: 10.1001/jamapsychiatry.2014.16.