Op imod ét ud af hvert femte barn med astma kan også være ramt af dysfunktionel vejrtrækning. Det er konklusionen i et nyt dansk studie fra Kolding Sygehus, og forskningen er offentliggjort i Pediatric Allergy & Immunology. Dysfunktionel vejrtrækning kan fejlfortolkes som manglende astmakontrol, og derfor kan børn og unge med denne dobbeltdiagnose risikere at blive overbehandlet for deres astma, uden at det har effekt på deres dysfunktionelle vejrtrækning. På Kolding Sygehus kører man derfor nu et forskningsprojekt, hvor fysioterapeuter...
