Lungelæger frygter »skyggepatienter«
Foto: Jesper Balleby

Lungelæger frygter »skyggepatienter« Har borgerne taget coronabudskabet om selvisolation til sig i så høj grad, at de paradoksalt nok risikerer at skade deres helbred? Det spørgsmål stilles flere steder i sundhedsvæsenet, bl.a. af lungelæger.

Kort før påske gik specialeansvarlig overlæge fra Lungemedicinsk Afdeling J på Odense Universitetshospital, Jesper Rømhild Davidsen, sammen med en kollega fra hjerteafdelingen i medierne med budskabet om, at de manglede patienter.

De to overlæger kunne mærke en nedgang i antallet af patienter til ambulant udredning, efter at myndighederne som led i reduktionen af coronasmitte havde anbefalet borgerne at holde sig hjemme så meget som muligt for at undgå smitte.

Derfor ville lægerne minde borgerne om, at “sundhedsvæsenet altså fortsat er åbent”, som Jesper Rømhild Davidsen siger.

For hans egen afdelings vedkommende var nedgangen betydelig, og selvom tallet er steget de seneste uger, er der stadig færre patienter end forventet.

»Vi ved, at vi i snit får ca. 100 patienter om måneden – eller 25 om ugen – henvist i pakkeforløb med mistanke for lungekræft enten fra egen læge eller andre sygehusafdelinger. Men da landet lukkede ned, modtog vi i ugerne efter kun ca. 30 pct. af det antal, vi plejer,« siger han.

»Befolkningen opfører sig lige nøjagtigt, som den er blevet bedt om, og det har haft den ønskede effekt, nemlig et lavere antal indlagte patienter med COVID-19 end forventet, men man havde måske ikke forudset effekten på andre sygdomme. Det kan ikke være på grund af coronavirussen, at der er færre med lungekræft. Så vi frygter, at der er nogle skyggepatienter, der sidder og gemmer sig derhjemme med alvorlige symptomer.«

Jesper Rømhild Davidsen er specialeansvarlig overlæge fra Lungemedicinsk Afdeling J på Odense Universitetshospital.

Hvis kræft eller andre alvorlige sygdomme ikke bliver diagnosticeret i tide, risikerer behandlingsmulighederne at indskrænkes, og i værste fald kan de være helt udtømte. Det er denne risiko, der bekymrer Jesper Rømhild Davidsen og hans kolleger.

Så budskabet er:

»Hvis man sidste forår kunne slå græs og klippe hæk, og man nu ikke kan, fordi man bliver forpustet; hvis man hoster evt. med blod eller slim; måske har tabt sig lidt og generelt føler sig svag og alment dårlig, så skal man gå til lægen,« siger Jesper Rømhild Davidsen.

Intet overblik

Hvor RKKP (Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram), Dansk Hjerteregister og Vestdansk Hjertedatabase var i stand til på få dage at trække statistik over nedgangen i antallet af hjertepatienter – dog p.t. kun vest for Storebælt – er noget tilsvarende ikke muligt på lungeområdet.

Det skyldes ifølge RKKP de store problemer – tidligere beskrevet i Dagens Medicin – med opgraderingen af Landspatientregisteret fra LPR2 til LPR3, som har ført til, at mange databaser ikke er blevet opdateret.

Vi fået de første prøve LPR3 datasæt, som vi kan arbejde med, men vi har ikke noget opdateret for den aktuelle periode. Så vi har ikke kunnet lave en sådan opgørelse for f.eks. lungesygdomme.

Jens Winther Jensen, direktør i RKKP

»Indberetningen fra regionerne til LPR3 blev etableret 1. marts sidste år, men vi har i RKKP endnu ikke fået et godkendt valideret datasæt. Vi fået de første prøve LPR3 datasæt, som vi kan arbejde med, men vi har ikke noget opdateret for den aktuelle periode. Så vi har ikke kunnet lave en sådan opgørelse for f.eks. lungesygdomme,« siger direktør i RKKP, Jens Winther Jensen.

»Den eneste grund til, at vi har kunnet gøre det for hjerterne, er at vi har Vestdansk Hjertedatabase, som er en del af Dansk Hjerteregister, og som vi har adgang til.«

Men den type hurtige datatræk er noget af det, som RKKP har som mål at kunne levere.

»Den opgørelse er det hidtil bedste eksempel på det, vi gerne vil: at få tidstro inddatering og tidstro data, som gør, at vi på nationalt plan kan svare på aktuelle kliniske spørgsmål, som f.eks. hvordan det går med henvisninger af lungepatienter under store omlægninger af samfundet og sundhedsvæsenet,« siger Jens Winther Jensen.

Samme mønster

Men spørger man lungeafdelingerne rundt omkring, er oplevelsen den samme som i Odense.

Fra f.eks. Herlev og Gentofte Hospital lyder vurderingen på en nedgang i størrelsesordenen: “ca. en tredjedel”.

Region Nordjylland oplevede i enkelte uger det halve antal henviste patienter på lungekræftområdet i forhold til sidste år, men er nu oppe på næsten 2019-niveau målt på ugerne 10-14 incl.

For Sygehus Lillebælts vedkommende oplyser overlæge Ole Hilberg, Medicinsk afdeling i Vejle, at antallet af henvisninger til udredning for lungesygdomme er faldet med hele 50 pct. i de fire uger – uge 11-14 incl. – der fulgte efter nedlukningen af store dele af det danske samfund, når der sammenlignes med de fire uger umiddelbart inden.

Specifikt for udredning til lungekræft er nedgangen betydeligt mindre – 17 pct.

»Det positive i denne sammenhæng er, at nedgangen for lungekræftudredning heldigvis ikke har været så stor. Hvad angår de 50 pct. for de almindelige lungemedicinske patienter synes jeg egentlig, det er bemærkelsesværdigt, at faldet er så stort. Der er lungesygdomme som KOL og lungefibrose, der kan være lige så alvorlige som kræft,« siger han.

»Jeg er enig i, at det kan være bekymrende, hvis årsagen er, at borgerne ikke henvender sig med symptomer til egen læge, så de kan blive henvist til udredning.«

Der er flere lungeafdelinger, der også har været involveret i COVID-19-behandling, hvor man har måttet lukke for flere grupper af patienter, hvor nogle af dem kan have alvorlige lungesygdomme. Det er selvfølgelig problematisk.

Ole Hilberg, formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab

Initiativer på vej

Uanset antallet af henvisninger er lungeafdelingerne i gang med at tilpasse sig til den nye situation med COVID-19.

»Der er flere lungeafdelinger, der også har været involveret i COVID-19-behandling, hvor man har måttet lukke for flere grupper af patienter, hvor nogle af dem kan have alvorlige lungesygdomme. Det er selvfølgelig problematisk,« siger Ole Hilberg i sin egenskab af formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab.

»Men det er glædeligt, at man nu tilsyneladende kan åbne lidt igen. Problemet har vel været, at man ikke har haft ressourcer til at se så mange af patienterne med andre sygdomme. Og man har været bekymret for, om man kunne have den type sårbare patienter gående på afdelingerne, når der var et større indtag af COVID-patienter,« siger han.

»Jeg har hørt, at man flere steder planlægger at separere patienterne, så de mest sårbare kommer i ambulatorierne på bestemte tidspunkter, så man ikke blander dem med de andre patienter”.

Fra Dansk Lungemedicinsk Selskab er der også et initiativ på vej, som er beregnet på at skabe overblik over graden af sårbarhed.

Sundhedsstyrelsen har bedt en række selskaber om at melde ind, hvem man anser for risikopatienter, og en gruppe hos os har diskuteret det og lavet en liste.

Ole Hilberg, formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab

»Sundhedsstyrelsen har bedt en række selskaber om at melde ind, hvem man anser for risikopatienter, og en gruppe hos os har diskuteret det og lavet en liste. Den sender vi ind i dag, og jeg går ud fra, at det er meningen, at Sundhedsstyrelsen vil offentliggøre den med henblik på at lette arbejdet for de praktiserende læger. Der er meget lidt konkret viden om de enkelte patientgrupper, herunder hvem der er i specielt høj risiko.«

Vejledningen er samtidig beregnet på lungeafdelingerne selv.

»Det er også lidt til os selv, for vi bliver kimet ned af patienter landet over. I Vejle havde vi således to til at tage telefoner de seneste to dage i hele vores åbningstid i ambulatoriet,« siger Ole Hilberg.

»Patienter ringer ind og spørger, bl.a. om de er i risikogruppe eller ikke. Så vi er glade for, at Sundhedsstyrelsen har bedt om den liste.«

Skriv kommentar