Da COVID-19 pandemien ramte det danske sundhedsvæsen i foråret 2020, fik landets intensivlæger på få uger udviklet og implementeret en række nye målepunkter i intensivafdelingernes kliniske kvalitetsdatabase. De nye indikatorer målte specifikt på kvaliteten af afdelingernes behandling af COVID-19-patienter. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) var en aktiv sparringspartner i den hurtige udviklingsproces. Og evnen til med kort varsel at tilpasse indikatorer til en ny klinisk virkelighed inden for et givent fagområde glæder RKKPs direktør Jens Winther Jensen. »Med pandemien er det...