Der er flere udfordringer forbundet med, at regeringen vil erstatte folkevalgte politikere med embedsmænd. En bestyrelse kan have tendens til at skele til politiske hensyn og ikke borgernes, mener formand for regionerne Stephanie Lose (V). Regeringens sundhedsreform betyder farvel til de fem folkevalgte regionsråd og dermed den demokratiske forankring af det danske sundhedsvæsen. »Man bør fastholde det folkevalgte niveau. Regeringen forsøger at sælge reformen sådan, at regionerne bliver fuldstændigt overflødige,« siger Stephanie Lose og fortsætter: »99 pct. af den økonomi,...
