Læger ønsker retningslinjer for klipning af tungebånd Danske familie rejser i stor stil til Holland for at få behandlet børn med stramt tungebånd. Det får nu danske læger og specialister til at bede om ens retningslinjer for hele landet.

Danske læger og specialister vil have retningslinjer for, hvornår patienter med stramt tungebånd skal have det klippet. Mangel på behandlingsmuligheder fik sidste år mere end 120 familier til at rejse til Holland for at få behandling, som de ikke blev tilbudt i Danmark. Det skriver Danmarks Radio på sin hjemmeside.

Ulla Lebahn er ergoterapuet med speciale i behandling af børn med sansemotoriske spiseproblemer og ser hver dag børn med stramt tungebånd.

»Vi har brug for nogle fagpersoner, der skal udarbejde retningslinjer og en tværfaglig gruppe, der kan varetage disse problemer,« siger Ulla Lebahn, som ønske at stramt tungebånd bliver opdaget og behandlet i tide.

Hun har i mangel på tilsvarende behandling herhjemme henvist mange forældre til en ‘second opinion’ i Holland.

Rigshospitalets førende overlæge inden for området Thomas Hjuler mener også, at der er brug for retningslinjer. Efter den aktuelle debat om stramt tungebånd har Dansk Selskab for Hoved- & Halskirurgi (DSOHH) bedt ham om at være med til at udarbejde kliniske retningslinjer.

»Lige nu og her er det vigtigste nok, at vi får ensrettet behandling,« siger han.

Forvirring blandt læger

Den manglende behandling herhjemme skyldes, at stramt tungebånd forekommer på to forskellige måder: anterior tongue tie (ATT), som er synligt stramt tungebånd og posterior tongue tie (PTT), som er skjult stramt tungebånd. Og det er særligt børn med PTT, der savner behandling.

De to forskellige former for stramt tungebånd skaber ifølge Thomas Hjuler forvirring blandt danske specialister.

»Når nogle øre-, næse-, halslæger ser PTT tænker vi, at det kan ikke have nogen betydning for bevægeligheden, og derfor vil vi ikke klippe det,« siger han.

Men PTT har stor betydning for børnene, selv om lægerne ikke kan se det stramme tungebånd. Det betyder nemlig, at barnet ikke kan ammes eller spise. Når det sker, er der følger som spiseforstyrrelse, ondt i maven, refluks, uro i kroppen og dårlig nattesøvn.

Behov for korrekt behandling

Thomas Hjuler påpeger, at nogle læger er bange for, at et indgreb kan beskadige vigtige nerver og blodkar under tungen. Det er Ulla Lebahn uenig i.

»Hvis man sørger for at klippe eller laserbehandle det rigtige sted, så er man overhovedet ikke i nærheden af hverken kar eller nerver,« siger hun.

I Danmark bliver man lagt i fuld narkose, og indgrebet er mere voldsomt end i Holland, da de anvender ‘elektrosurgery’, som er en langt enklere procedure, der foregår ved lokalbedøvelse. Derfor forstår Ulla Lebahn godt, hvorfor nogle danske læger afstår fra indgrebet.

Skriv kommentar