Tirsdag i denne uge valgte Sundhedsstyrelsen at skrotte den mere end 14 år gamle vejledning for behandling af patienter med akutte og atypiske brystsmerter.

Og det er en beslutning, som vækker glæde blandt flere af de læger, som befinder sig i sundhedsvæsenets frontlinje.

»Det har været ubehageligt at vide, at vi som læger var i fare for at blive klynget juridisk op på en vejledning, vi ikke følte var faglig korrekt. Sundhedsstyrelsens beslutning om at lade vejledningen bortfalde betyder, at vi har fået vores lægefaglige skøn tilbage i arbejdet med patientgruppen, og det er vi glade for,« siger Anne Christina Kjerulff, praktiserende læge i Vanløse og næstformand i Dansk Selskab for Almen Medicin.

Et ubrugeligt værktøj

Sammen med to kolleger fra almen praksis, som også arbejder som sagkyndige i Styrelsen for Patientklager, stod Anne Christina Kjerulff sidste år bag en kritik af den juridisk bindende vejledning, som har haft til formål at mindske tilfælde af overset iskæmisk hjertesygdom og akut blodprop i hjertet.

Ifølge de tre læger har vejledningen dog snarere fungeret som et ubrugeligt fagligt redskab, fordi den i sin jagt på oversete tilfælde af hjertesygdom inkluderede de meget hyppige, uspecifikke symptomer såsom kvalme eller sveden uden andre afgrænsende kriterier, som fulgt til punkt og prikke ville sende ambulanceberedskabet i knæ. Og alternativt gøre lægen sårbar over for patientklager.

Blandt mange akutmedicinere har vejledningen også været udskældt, og derfor er der også her glæde over, at den omdiskuterede vejledning nu er bortfaldet.

Det fortæller Henrik Ømark, formand for Dansk Selskab for Akutmedicin.

»Vejledningen var dysfunktionel og var et udtryk for en forældet nulfejlskultur i sundhedsvæsenet. Derfor er det positivt, at den nu er afskaffet.«

Henrik Ømark opfordrer nu til, at praktiserende læger, akutmedicinere og kardiologer i fællesskab gennemser de eksisterende retningslinjer og vejledninger på området.

»De faglige retningslinjer bør ses i en kontekst af eksisterende kapacitet og ressourcer blandt de læger, der i dagligdagen ser patienterne, for at sikre mest mulig patientsikkerhed,« siger Henrik Ømark.

Ingen ny vejledning på vej

Anne Christina Kjerulff ser gerne, at der udarbejdes en ny vejledning, som de praktiserende læger kan støtte sig til i arbejdet med patienter, som er under mistanke for akut koronarsyndrom (AKS).

Ifølge Tanja Popp, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen, er der dog umiddelbart ikke planer om at forfatte en ny vejledning på området.

Sundhedsstyrelsen henviser i stedet til, at Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Cardiologisk Selskab samt Lægehåndbogen har kliniske vejledninger og behandlingsvejledninger for diagnostiske overvejelser, behandling, visitering og transport af patienter med brystsmerter, hvor de atypiske forløb nævnes.

Og spørger man Gro Egholm, der er konstitueret formand for arbejdsgruppen ‘akut kardiologi’ under Dansk Cardiologisk Selskab, og som gennem en årrække har forfattet kapitlerne i selskabets nationale behandlingsvejledning om akut koronarsyndrom (AKS) og præhospitalet, er der masser af opdateret viden at hente om visitering inden for målgruppen.

»Jeg synes, at det giver god mening, at vi ikke længere har et retsdokument på området, men i stedet retter vores fokus hen på de faglige retningslinjer. I Dansk Cardiologisk Selskab opdaterer vi løbende vores behandlingsvejledning, og over årene er der kommet mange nye nuancer til, som kan hjælpe læger med at fange de rigtige patienter. Jeg tror ikke, at den viden, som skal ud og leve, bliver bedre af, at vi laver endnu en vejledning, men er det et ønske fra andre faglige selskaber, bistår vi gerne,« siger Gro Egholm og nævner et par eksempler på den rivende udvikling, som behandlingen af patienter med atypiske brystsmerter har gennemgået de seneste år.

»For eksempel er vi holdt op med at tale om atypiske og typiske brystsmerter. I dag taler vi om formodede kardiale patienter, og så snakker vi om brystubehag i stedet for brystsmerter. Set i det lys har den nu skrottede vejledning måske også være lidt overflødig, fordi den er 14 år gammel og ikke længere giver den store mening fagligt set,« siger Gro Egholm.

Det er dog ikke alt, som har ændret sig i løbet af de seneste 14 år.

»Mistænker den praktiserende læge akut koronarsyndrom, skal patienten fortsat ind på hospitalet og have taget en blodprøve og målt troponin for at afgøre, om patienten har fået en blodprop. Og så er det fortsat vigtigt, at lægen altid udviser omhu og samvittighedsfuldhed, når der er mistanke om akut koronarsyndrom (AKS),« siger Gro Egholm.