Kroppen kan blive overfølsom over for smerte Lokale muskel- og ledsmerter kan udvikle sig til en udbredt smertetilstand i hele kroppen. Årsagen er, at centralnervesystemet kan udvikle overfølsomhed, viser ny doktorafhandling

Kroniske smertepatienter risikerer at udvikle en egentlig overfølsomhed over for smerter. Det kan være forklaringen på, at smerter opstået ét sted i kroppen kan udvikle sig til meget udbredte smertetilstande i hele kroppen. Det viser resultaterne af en doktorafhandling af lektor, dr. med. Thomas Graven-Nielsen fra Center for Sanse-Motorisk Interaktion ved Aalborg Universitet.

»Årsagen er, at kroniske smertepatienter tilsyneladende udvikler en plasticitet i centralnervesystemet – en overfølsomhed. Kroppens smertereceptorer bliver mere sensitive. Det gælder også for de dele af centralnervesystemet, som bearbejder den sensoriske information. Resultatet er, at smertepatienten bliver mere øm i muskler og led generelt,« siger Thomas Graven-Nielsen. Han mener, at forskningsresultaterne giver en ny forståelse af, hvordan smerter udvikler sig:

»Vi må indse, at smerte kan ændre karakter over tid, fordi der sker en udvikling i centralnervesystemet hos kroniske smertepatienter. En ændring, som er svær eller umulig at modulere tilbage. Den ændring kan blive den egentlige årsag til patientens tilstand. Smerte er plastisk, ikke specifik. Lokale smertetilstande kan blive kroniske og få større udbredelse i kroppen,« forklarer han.

Meddelt smerte

Et centralt begreb i forståelsen af Thomas Graven-Nielsens resultater er såkaldt ’meddelt smerte’. Meddelt smerte er smerte, som opleves adskilt fra den egentlige smertefulde muskel. Når meddelt smerte er fremkaldt af muskelsmerte, opleves den typisk som en dyb smerte, som er forsinket i forhold til muskelsmerten. Selv om den muskelsmerte, der udløser den meddelte smerte, er konstant, reduceres den over tid og er afhængig af intensiteten af muskelsmerten.

Konkret fremprovokerede Thomas Graven-Nielsen på forsøgspersoner smerte i skinnebensmusklen, som viste sig at give smerte i ankelområdet – både normalt, og når ankelområdet var bedøvet. Information fra følenerver i de bedøvede områder er altså ikke nødvendig for meddelt smerte. Forklaringen er netop en opstået overfølsomhed for smerter, eller som Thomas Graven-Nielsen kalder det: en plasticitet i centralnervesystemet.

»Hele oplevelsen af at have ondt i foden, når man slår anklen, sker på rygmarvsniveau. Kroniske smertepatienter har langt større områder i kroppen med meddelt smerte. Det er et udtalt problem for den store gruppe patienter med smerter i muskler og led. De starter typisk med lokale smerter, som hos nogle ender med at udvikle sig til generelle smertetilstande. Plasticiteten i centralnervesystemet er gældende for kroniske smertepatienter, hvilket kan forklare de typiske meget udbredte smertetilstande, disse patienter har. Samtidig kan vi bruge meddelt smerte til at måle graden af central overfølsomhed hos den enkelte patient. Jo mere meddelt smerte, desto højere grad af overfølsomhed,« siger Thomas Graven-Nielsen.

Smerteforskning overalt i verden er traditionelt blevet udført ved at måle hudsmerter, men smerter i muskler og led omfatter langt flere patienter. Derfor håber Thomas Graven-Nielsen, at resultaterne kan bidrage til en større forståelse af basale smerter.

Undersøgelserne af meddelt smerte er afprøvet på bl.a. patienter med fibromyalgi-, gigt-, lænde- og tennisalbuesmerter.

Risikopatienter identificeres

Et andet væsentligt fund i Thomas Graven-Nielsens forskningsarbejde er, at også varme kan give muskelsmerte, hvilket tidligere kun var kendt for hudsmerte. Den viden kan have betydning for smertetilstande med forøget muskeltemperatur, f.eks. ved betændelses- og febertilstande.

Men resultaterne rejser også en række spørgsmål, som der skal yderligere forskning til for at besvare:

»Vi ved ikke, hvilke smertepatienter der er særligt disponerede for, at lokale smerter udvikler sig til en egentlig smerteoverfølsomhed. Vi ved heller ikke, hvad vi skal gøre for at forhindre denne proces. Endelig mangler vi metoder til at måle graden af central overfølsomhed over for smerter – det er et satsningsområde,« siger Thomas Graven-Nielsen.

Hans forskningsresultater og den frontlinjeforskning, der sker på Center for Sanse-Motorisk Interaktion, er den direkte årsag til, at verdens største smerteforbund IASP, International Association for the Study of Pain, har bedt centret om at være vært for et internationalt forskningssymposium til maj om muskel-skelet-smerter og smerteoverfølsomhed.

Niels-Bjørn Albinus

Skriv kommentar