Kræftpatienter har mangedoblet risiko for blodpropper Hollandsk studie påviser sammenhæng, men giver ingen forklaring. Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase efterlyser forskning samt kliniske retningslinjer for blodfortyndende behandling af kræftpatienter

Kræftpatienter har en syvdoblet risiko for at få blodpropper i ben og lunger i forhold til patienter uden kræft. Og hører kræftpatienterne desuden til den del af befolkningen, der har genfejlen faktor V Leiden, er risikoen for at få de livstruende blodpropper 12-doblet ? hvilket gælder 300-400.000 danskere. Det viser en hollandsk undersøgelse af flere end 3.000 patienter med dybe venetromboser i ben eller lunger, som i februar blev offentliggjort i den amerikanske lægeforenings tidsskrift JAMA.

Undersøgelsens resultater overrasker formanden for Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase (DSTH), adm. overlæge Jørn Dalsgaard Nielsen, koagulationslaboratoriet på amtssygehuset i Gentofte.

»Det er velkendt, at kræftpatienter har en forhøjet risiko for venetromboser, men en syvdoblet risiko er væsentlig højere, end jeg tidligere ville have troet. Når andre risikofaktorer som selve kemoterapibehandlingen, faktor V Leiden og andre af de mere end 50 kendte risikofaktorer lægges oven i, er der tale om et betydeligt behandlingsmæssigt problem,« siger Jørn Dalsgaard Nielsen.

Kræft- og trombosebehandling er hver især store indsatsområder i sundhedsvæsenet, og netop på sammenhængen mellem områderne er der et stort og uopfyldt behov for forskning, tæt fagligt samarbejde og kliniske retningslinjer, mener Jørn Dalsgaard Nielsen.

»Der findes i dag ikke kliniske retningslinjer for, om kræftpatienter bør have forebyggende blodpropbehandling, hvilken medicin de skal behandles med, og hvor længe. Holdningen er fortsat, at man behandler trombosen, når den opstår, men undersøgelser som denne demonstrerer tydeligt, at der kan være god grund til at give medicinsk behandling forebyggende til kræftpatienter. I det lidt længere perspektiv skal der laves yderligere forskning, som kan belyse sammenhængen,« siger Jørn Dalsgaard Nielsen.

Han oplyser, at han og kollegerne er i gang med at forberede et sæt kliniske retningslinjer sammen med onkologerne. Sammenhængen mellem kræft og tromboser er også temaet for en af sessionerne på en fællesnordisk konference i maj.

Blodfortyndende medicin ? og kræft

Effekten af behandling med blodfortyndende medicin som Marevan og Marcoumar kan være svær at styre, fordi den er påvirket af kost, anden medicin og ikke mindst af selve kræftbehandlingen. Derfor mener Jørn Dalsgaard Nielsen, at der er grund til at overveje de såkaldte lavmolekylære hepariner som Fragmin, Innohep og Klexane.

»De kan gives i fast dosering og er ikke påvirkelige af kost og anden medicinering. Samtidig er der forskning, som tyder på, at selve kræftsygdommens forløb kan påvirkes af disse midler. Fragmin har ved et forsøg med desperat syge kræftpatienter vist sig at påvirke selve kræftknudens vækst og dens evne til at sætte metastaser andre steder i kroppen. Måske fordi metastaserne påvirkes af blodets størkningsevne ? men det er et helt nyt felt, som kræver mere forskning,« siger Jørn Dalsgaard Nielsen.

Niels-Bjørn Albinus

Skriv kommentar