Patienter med livsstilsproblemer skal fremover vejledes af lægesekretærer og sygeplejersker om deres kost-, alkohol- og motionsvaner. Sundhedsstyrelsen og Praktiserende Lægers Arbejdsgiverorganisation, PLA, har i fællesskab udviklet et kursus, som skal ruste klinikpersonalet til livsstilssamtaler med patienterne. De første lægesekretærer og sygeplejersker begynder i næste uge. »Det her er noget, lægerne længe har efterspurgt, og kan være med til at lette det stigende pres, lægerne oplever i forbindelse med livsstilssygdomme,« siger projektleder i Sundhedsstyrelsen Regitze Siggaard. Uddannelsen foregår på Center for...