Region Hovedstadens nye it-system, Sundhedsplatformen, har fået antallet af registrerede kræftpakkeforløb til at styrke styrtdykke. Hvor regionen før implementeringen årligt registrerede i omegnen af 1.200-2.000 gennemførte kræftpakkeforløb, har den de seneste to kvartaler kun registreret omkring en tredjedel. I fjerde kvartal 2016 var tallet således 713 mens det i første kvartal 2017 var 505. Akkumuleret over de seneste tre kvartaler mangler Region Hovedstaden således registreringer for omkring 2.400 pakkeforløb. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens netop offentliggjorte opgørelse over monitorering af kræftpakkeforløb...
