Sundhedsplatformens business case er ganske rigtigt død, som hovedstadens regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) har meldt ud i en pressemeddelelse. Men regionens program for gevinstrealiseringer lever stadigvæk og er baseret på nogle af de samme antagelser og enkeltelementer, som er brugt i business casen. Det fortæller formand for regionens IT-udvalg Lise Müller (SF). »Det er ikke sådan, at det program for realisering af gevinster, som regionen har sat i værk, er noget helt andet end business casen. Regionen har taget de kvalitative...