Hvide kitler, sort samvittighed og en rød Ferrari. Fordommene om lægemiddelindustrien er mange og florerer stadig, omend de langsomt er på retur. Til gengæld er manglen på speciallæger stadig udbredt, så medicinalindustrien kæmper med den offentlige sektor om at tiltrække læger med specialviden. Læger efterspørges af industrien i stadig højere grad, og det er ikke kun til forskning, fortæller Karen Ørgaard, rekrutteringsspecialist hos GlaxoSmithKline. »Vores otte læger arbejder primært i de medicinske afdelinger, hvor de står for den kliniske rådgivning...