Gamle syge bliver svingdørspatienter

Gamle syge bliver svingdørspatienter Hver femte ældre medicinske patienter genindlægges akut – kort efter at de er blevet udskrevet fra hospitalet. 

Ny rapport viser store problemer med behandling og pleje af de gamle – men også store forskelle på problemet i de enkelte kommuner og regioner.

Hjem fra sygehuset efter endt behandling. Tilbage igen på afdelingen efter få dage. Hver femte udskrivning af en ældre medicinsk patient ender som en akut genindlæggelse inden for en måned. Og langt de fleste genindlægges allerede inden for de første tre dage efter udskrivningen. Samtidig er der stor forskel på, hvor gode de enkelte kommuner og regioner er til at forebygge genindlæggelser.

Det viser rapporten ’Genindlæggelser af ældre i Danmark 2008’, hvor Sundhedsstyrelsen har gennemgået genindlæggelser for 11 udvalgte sygdomme blandt patienter over 66 år.

Sundhedsstyrelsen er i rapporten tilbageholdende med at trække skarpe konklusioner af resultaterne, men nøjes med at konstatere, at genindlæggelser må betragtes »som udtryk for uhensigtsmæssige forløb og kan skyldes kvalitetsproblemer ved den ydede behandling og pleje under og/eller efter indlæggelse«.

Hvorvidt genindlæggelserne generelt skyldes for ringe kvalitet af behandling og pleje på den konkrete sygehusafdeling, eller at kommuner, hjemmesygepleje, praktiserende læger m.fl. har gjort en for ringe indsats for at tage sig af den udskrevne ældre patient – eller en kombination – forholder rapporten sig ikke til.

Rapportens konklusioner vækker harme i Ældre Sagen.

»Der er uacceptabelt store forskelle på, hvor mange der på regionsniveau og i kommunerne genindlægges. Det er uacceptabelt, fordi det tyder på, at der er store forskelle i kvaliteten i behandling og pleje på sygehusene, på sygehusenes udskrivningsmønster og på den pleje og behandling, de ældre får i kommunerne,« mener Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup.

Han mener, at Sundhedsstyrelsens rapport er med til at underbygge behovet for en bred handlingsplan på det medicinske område.

»Det burde have topprioritet for sundhedsministeren. Hvis kommuner og regioner kan lære af de gode eksempler og forebygge bare en del af genindlæggelserne, er det let tjente penge,« siger Bjarne Hastrup.

Dermed er Ældre Sagens formand på linje med formanden for Dansk Selskab for Intern Medicin, overlæge Thomas Gjørup. Han karakteriserer han unødige akutte indlæggelser som »et grundlæggende udtryk for systemsvigt i sundhedsvæsenet«.

Nordjylland er duksen
Rapporten fra Sundhedsstyrelsen viser, at der på alle de undersøgte sygdomsområder er forskelle på genindlæggelsesfrekvenserne mellem regionerne.

Generelt vender Region Hovedstaden og Region Sjælland den tunge ende nedad med et højere antal genindlæggelser end i de øvrige regioner, hvorimod Region Nordjylland i 2008 havde den laveste genindlæggelsesfrekvens på 8 ud af 11 sygdomsområder. Det kommer ikke bag på regionens planlægningschef Mikkel Grimmeshave:

»Vi er ved at lægge sidste hånd på en rapport om det medicinske område, og vi kan se, at vi har relativt færre genindlæggelser end de øvrige regioner. Til gengæld har vi lidt længere liggetider end landsgennemsnittet, selv om de to forhold næppe kan kædes direkte sammen,« siger han.

En medvirkende årsag til det lavere antal genindlæggelser kan være en målrettet satsning på et tæt samarbejde med kommunerne på sundhedsområdet, bl.a. i form af fremskudt kommunal visitation integreret på sygehusene i Hobro, Hjørring og Aalborg, mener Mikkel Grimmeshave.

På kommunalt niveau viser rapporten meget store variationer mellem kommunerne, og genindlæggelsesfrekvensen er generelt højere i kommuner med større byer. F.eks. varierer kommunernes genindlæggelsesfrekvens for blærebetændelse fra 0 til 49 pct. For dehydrering varierer genindlæggelsesfrekvensen fra 0 til 71 pct. Det harmer Bjarne Hastrup:

»Det tyder desværre på en total mangel på uddannelse og kvalifikationer hos plejepersonalet i en kommune med 71 pct. genindlæggelser. På den anden side er det ikke mere end 14 dage siden, at jeg på en konference i Odense hørte, at man på det ene plejehjem gav de dehydrerede patienter kaffe, mens de på et andet fik vand.«

Det er Favrskov Kommune, der topper med 71 pct. genindlæggelser af dehydrerede patienter, men kritikken preller af på kommunens social- og sundhedsdirektør Jacob Stengaard Madsen.

»På ældreområdet ligger vi lidt over landsgennemsnittet på service, og vi har generelt de laveste sundhedsudgifter per indbygger i Region Midtjylland. Mit umiddelbare bud på, hvorfor vi ligger så højt på genindlæggelser efter dehydrering er, at de sygehuse, som tager mod vores borgere, har ændret registreringspraksis,« siger han.

KOL topper
Med næsten 30 pct. genindlæggelser på landsplan er kronisk obstruktiv lungelidelse (kol) den sygdom, hvor flest genindlægges inden for en måned. I Ishøj Kommune genindlægges hele 51 pct. af kol-patienterne. Det kommer bag på kommunens sundhedschef Per Tostenæs.

»Der er ingen indlysende forklaring. Intet tyder på, at de lungemedicinske afdelinger, vores kol-patienter indlægges på, har ændret udskrivningsmønster. Men Ishøj er præget af lavindkomstgrupper, ofte med flere konkurrerende sygdomme, som gør disse borgere sårbare. På et socioøkonomisk indeks har Ishøj Kommune den største sociale belastning i landet,« siger Per Tostenæs.

Klinikchef på hjerte-lungemedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, Peter Lange, understreger, at få genindlæggelser af kol-patienter ikke nødvendigvis er et gode:

»KOL-patienter har en dødelighed, som er på niveau med patienter med en blodprop i hjertet. Så når en kol-patient sidder derhjemme og er bange, fordi han har alvorlige ejrtrækningsproblemer, kan der være god grund til at genindlægge ham,« siger Peter Lange, der kender eksempler på kol-patienter, der har været indlagt både 10 og 15 gange inden for et år.

Apopleksi og hjertesvigt
Godt 13 pct. af patienter med apopleksi genindlægges inden for en måned efter udskrivelsen. Men ifølge rapporten fra Sundhedsstyrelsen ligger to kommuner langt over landsgennemsnittet, nemlig Lyngby-Tårbæk og Hillerød kommuner med henholdsvis 26 og 25 pct. Tallet vækker undren hos afdelingschef for ældre og sundhed i Hillerød Kommune, Inge Ketelsen.

»Vi har et yderst velfungerende rehabiliteringscenter med målrettet genoptræning af vores apopleksipatienter. Derfor kommer det bag på mig, at vi har så mange genindlæggelser,« siger Inge Ketelsen.

På landsplan genindlægges godt 18 pct. af patienter med hjertesvigt. Holstebro er med ca. 26 pct. en af tre kommuner, som ligger markant over landsgennemsnittet. Det skal undersøges nøje, mener Paula Sangill, sekretariatschef i kommunens social- og sundhedsafdeling.

»Det fortjener helt klart en nærmere undersøgelse. I samarbejde med regionen, vores praksislægekonsulent og andre er vi nødt til at gå ind i de konkrete sager,« siger Paula Sangill.

I den anden ende af spektret har Albertslund Kommune en genindlæggelsesfrekvens på det halve af landsgennemsnittet for hjertesvigtpatienter. Praktiserende læge i Albertslund Kommune og mangeårig praksiskoordinator Lars Rytter Poulsen har tre bud på en forklaring:

»Vi skal hele tiden have styr på patienternes medicinering. Vi skal sørge for at følge op på sygehusets anbefalinger. Og vi skal huske at tænke den psykologiske dimension ind i samarbejdet med patienten,« siger han.

Ufinansieret opgaveglidning
Formanden for social- og sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), borgmester Tove Larsen (S), Aabenraa Kommune, ser antallet af genindlæggelser som et symptom på, at samarbejdet mellem regioner og kommuner skal udbygges yderligere. Med stadig kortere liggetider på sygehusafdelingerne står kommunerne tilbage med en tilsvarende større arbejdsbyrde. Det er det, som i KL’s regi kaldes ’ufinansieret opgaveglidning’.

»Vi har overtaget en arbejdsopgave fra sygehusene, som vi nu skal finde finansiering til. Sygehusene er ikke altid gode til at varsko kommunerne inden udskrivelse, og patienterne udskrives tidligere og tidligere, også selv om de ikke føler sig klar til det. Der er megen fokus på de 5-6 dage, patienterne er indlagt på et sygehus, men både i den offentlige debat og inden for forskning er der en tendens til at glemme, at vi står med ansvaret for patienterne de resterende 360 dage om året,« siger Tove Larsen.

En måde at undgå genindlæggelser på kan være at gøre som i Tove Larsens egen kommune, mener hun.

»I Aabenraa er vi langt fremme med planer om at omdanne et plejehjem til et ’minisygehus’ for de udskrevne patienter, der ikke kan klare sig alene eller har en ægtefælle, der ikke kan passe dem. Det håber vi kan være med til at hindre unødige genindlæggelser,« siger Tove Larsen.


Hvad skal sygehusene gøre for at sikre de medicinske en ordentlig behandling?

Sig din mening på Skammekrogen.net


Genindlæggelser af ældre i Danmark 2008

Kommunale projekter

En lang række kommuner landet over enten har – eller forbereder projekter, hvis formål er at hindre indlæggelse eller genindlæggelse af typisk kroniske patienter og/eller ældre. Mange projekter drives i et samarbejde mellem kommune og region. Her er nogle eksempler:

  • Ringkjøbing-Skjern: Oprettelse af et kronikercenter i samarbejde med Region Midtjylland. Etableres på Regionshospitalet i Tarm.
  • Randers: Rehabiliteringstilbud til hjerte/kol/diabetes/ryg/kræftpatienter. Patientuddannelse på kommunalt sundhedscenter. Kommunalt ansatte forløbskoordinatorer til kræftpatienter og hjerneskadede patienter.
  • Frederiksberg: Kommunal diabetesskole i samarbejde med Frederiksberg Hospital.
  • Tønder: Ansættelse af kommunale forløbskoordinatorer, som skal medvirke til at hindre uhensigtsmæssige og unødige indlæggelser.
  • Favrskov: Patientuddannelse af borgere med kroniske sygdomme, eller i risiko for at udvikle kronisk sygdom. Projektet er et samarbejde med Silkeborg Kommune og Regionshospitalet Silkeborg. Patientuddannelse tilbydes også i en række andre kommuner, bl.a. Brøndby og Glostrup.
  • Århus: Patientskole på et kommunalt sundhedscenter, som bl.a. tager udgangspunkt i et fagligt netværk mellem personalet på sundhedscenteret og personale på relevante kliniske afdelinger på Århus Universitetshospital.
  • Udskrivningskoordinatorer eller fremskudte kommunale visitatorer, som skal kvalitetssikre udskrivningsforløbene for medicinske patienter, og derved reducere bl.a. liggetider og antallet af genindlæggelser, findes i en række kommuner: Hjørring, Aalborg, Esbjerg, Hobro, Varde, Randers m.fl.
  • Kommuner som Middelfart, Vallensbæk, Herning, Odense og Århus har iværksat projekter, som skal forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser. Projekterne er typisk en del af sundhedsaftalerne mellem de pågældende regioner og kommuner.

Kilde: Kommunernes Landsforening

Kilde

Skriv kommentar