Forskning for folket Hvis man beskar den administrative stab med en tredjedel ville de resterende få travl med at passe deres arbejde fremfor at hitte på nye administrative procedurer. Vi ville få mere tid til patienterne og større arbejdsglæde.

Da jeg var student og ung læge skulle alting være ‘for folket’. Jeg tror, at vi havde en god idé om hvem folket var. Mænd i blåt eller grønt Kansastøj med olie under neglene og et slidsomt arbejde med at lave dieselmotorer på B&W eller anden samfundsnyttig produktion. Trivelige kvinder i bus eller sporvogn på vej til deres arbejde på en strømpefabrik eller et bryggeri. Det ægte danske folk. Ikke os fesne akademikere. I dag er det begreb nok lidt udvandet, men vi kan stadig blive enige om at forskningen skal være for folket.

De ledende politikere taler om betydningen af at være innovative. At bruge vores viden til at skabe udvikling nationalt og globalt. Så der investeres i forskning. Også på det lægevidenskabelige område, hvor Danmark i mange år har haft en særstilling i kraft af store medicinalfirmaer. Og når der forskes kommer der naturligvis også resultater, som er til gavn for folket. Måske ikke helt så mange resultater som man kunne ønske sig, når man ser på investeringerne.

En af vores kolleger, skotten David Horrobin, har i sin meget læseværdige artikel ‘Modern biomedical research: an internally self consistent universe with little contact with medical reality?’ sammenlignet nutidig biomedicinsk forskning med et teknisk avanceret, intellektuelt krævende glaskuglespil, som holder eliten beskæftiget, men ingen steder fører. Hans metafor er lånt fra Herman Hesses roman ‘The Glass Bead Game’, hvor magthaverne i et samfund holder den intellektuelle elite beskæftiget med et krævende og prestigefyldt glaskuglespil, så de ikke skaber uro. Herman Hesse var i øvrigt kult dengang folket var et rigtigt folk med sin roman Steppeulven. Jeg tænker tit på Horrobins artikel, når jeg læser fondsansøgninger og hører om projektplaner. Kubikmeter af varm luft, hundredevis af arbejdstimer med modelsystemer af yderst tvivlsom klinisk relevans – luftkasteller. Men i sidste ende kommer der jo resultater af noget af forskningen. Også resultater af klinisk betydning.

Hvordan går det så med implementeringen af nye forskningsresultater fra ind- og udland i klinikken? Se det er jo straks sværere, for det kan jo koste penge, og så skal vi til at passe på. Derfor får klinikere fodlænke på vedhæftet en tung kugle, som de skal slæbe efter sig, så de ikke er alt for hurtige til at implementere nye forskningsresultater i klinikken. Selv i et lille land som Danmark er der fra sted til sted variationer i fodlænkens sværhedsgrad og den vedhæftede kugles tyngde. I den region, hvor jeg er ansat, etablerer man forskningsprojekter for at fremme implementeringen af nye forskningsresultater i klinikken. I andre regioner har man det lettere. Der kan man blot skille sig af med de ledende medarbejdere, som forestår uddelingen af fodlænker.

Argumentet for at bremse indførelse af nye behandlinger er jo økonomien. De nye lægemidler er dyre, ofte meget dyre, og skal bruges med omtanke. Men de selvsamme ledelsespersoner, som bremser for ibrugtagning af ny medicin er ansvarlige for en helt ublufærdig ekspansion på de områder, som udgør 87 pct. af sundhedsudgifterne. En meget dygtig sygehusdirektør, som jeg har haft det privilegium at kende (no-nonsense typen – en sjælden vare) blev ansat i en ledende stilling i en af vores regioner.

Han kom tilbage med den vurdering, at man ville kunne spare en tredjedel af den administrative stab væk uden mærkbare konsekvenser for driften. Det siger sig selv, at han ikke holdt længe i systemet: Han havde ikke forstået, at det drejede sig om at udvikle bureaukratiet, ikke om at afvikle det. Selvom jeg har stor respekt for hans faglige dygtighed tror jeg iøvrigt, at han tog fejl. Hvis man beskar den administrative stab med en tredjedel ville de resterende få travl med at passe deres arbejde fremfor at hitte på nye administrative procedurer, som de kan holde os beskæftiget med. Vi ville få mere tid til patienterne og større arbejdsglæde. Der er mange vindere i den løsning. Inklusive folket.

Kilde: Nature Reviews: Drug Discovery 2 ,151, 2003

Kommentarer

Skriv kommentar