Adskillige hundrede praktiserende læger deltager årligt i medicinalindustriens kliniske forsøg. Det vurderer professor Jørgen Lous, forskningsenheden for almen medicin ved Århus Universitet. Jørgen Lous er formand for det såkaldte multipraksisundersøgelsesudvalg, som er nedsat af de praktiserende lægers videnskabelige selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin. Udvalget vurderer årligt ca. 20 kliniske forsøg, som medicinalindustrien ønsker at gennemføre med deltagelse af praktiserende læger. Ved hvert projekt vil udvalget enten anbefale eller fraråde de praktiserende læger at deltage ud fra en vurdering af...