At personlig medicin er fremtidens behandling var et gennemgående budskab på Nationalt Genom Centers (NGC) årsmøde i personlig medicin i september. Personlig medicin er behandling, der er tilpasset den enkelte patients genetiske sammensætning. En af metoderne til at tilbyde patienter personlig medicin er en såkaldt helgenomsekventering, som patientgrupper på tværs af landets fem regioner nu tilbydes i regi af NGC. I sit debatindlæg ’Personlig medicin er fremtiden, men for hvem?’ i Dagens Medicin 17. november udtrykker Lars Werner, direktør for...