Personlig medicin, targeteret behandling – kært barn har mange navne – og er den kategori af lægemidler, der næsten kun er lavet til dig.

Fra min løbende dialog med vores medlemmer kan jeg desværre konstatere, at vi i Danmark er langt fra at have den nødvendige individuelle tilgang til psoriasispatienter

Den skræddersyede behandling er fremtiden og var selvfølgelig i fokus, da jeg for nylig deltog i årsmødet for Nationalt Genom Center.

Men hvem er fremtiden for? Jeg er oprigtigt bekymret for, at de bedste behandlinger kun kommer de få til gode – dvs. patienter med kræft eller sjældne lidelser.

De patientgrupper var også med rette i fokus på årsmødet. Men hvis vi ikke bliver bedre til at tænke gruppen af patienter bredere, så forsømmer vi psoriasispatienter og andre kroniske og større patientgrupper, for hvem den individuelle og skræddersyede behandlingstilgang ville være en landvinding.

Det er forældet og dyrt for samfundet og for patienternes liv at holde fast i one-size-fits-all-behandlinger.

Hvorfor skal en psoriasispatient have en skræddersyet behandling?

Psoriasispatienter er en broget skare. For nogle er sygdommen relativt nem at håndtere, mens den for andre kan udvikle sig til at blive ganske alvorlig. Fælles for alle patienterne er, at de skal leve med og lære at håndtere en omskiftelig, uforudsigelig og temmelig lunefuld sygdom.

Herudover er psoriasispatienter i forhøjet risiko for at udvikle en række ganske alvorlige følgesygdomme som psoriasisgigt, diabetes, hjerte-kar-sygdomme og depression.

Alene psoriasisgigt kan udvikle sig på en lang række forskellige måder, hvor ledpåvirkningen kan manifestere sig på et utal af måder med medfølgende smerter og mobilitetshandicaps i forskellige sværhedsgrader. Ikke én patient ligner den næste.

Internationale tendenser peger på mere individualiseret tilgang

De internationale GRAPPA-guidelines for behandlingen af psoriasis og psoriasis med ledpåvirkning er netop blevet opdateret og kan læses her.

Men mest problematisk er det, at et uforholdsmæssigt fokus på økonomi spænder ben for den individualiserede tilgang til patientbehandling, som vi ved er så vigtig for psoriasispatienter

Og mens der er sket en rivende udvikling i behandlingsmulighederne for psoriasispatienter, er der en konklusion, der særligt falder mig i øjnene: ‘Individualiseret behandling er altafgørende’.

Heterogeniteten i patientpopulation og indvirkningen af karakteristika som køn, alder, vægt, diæt, socioøkonomi og meget mere – sammenholdt med at studiedata ikke afspejler forskelligheden i den reelle patientpopulation – er faktorer, som tilsammen peger på, at forskellighed bliver nødt til at være drivkraften for valg af behandling, og at den skal være langt mere skræddersyet i dag, også for psoriasispatienter.

I Danmark er værktøjskassen slunken og den gode behandling gemmes til sidst

Fra min løbende dialog med vores medlemmer kan jeg desværre konstatere, at vi i Danmark er langt fra at have den nødvendige individuelle tilgang til psoriasispatienter. Det gør mig trist på patienternes vegne.

Og der er oven i købet en lang række barrierer for, at vi kan modernisere behandlingstilgangen.

Forhindringerne for god psoriasisbehandling i dag er lange ventetider til hudlæger i speciallægepraksis, mangel på tværfaglige netværk, geografisk ulighed, mangelfuld opsporing af følgesygdomme og alt for sen brug af effektiv, systemisk behandling.

Men mest problematisk er det, at et uforholdsmæssigt fokus på økonomi spænder ben for den individualiserede tilgang til patientbehandling, som vi ved er så vigtig for psoriasispatienter.

Man skal partout gennem en behandlingstrappe, før man rammer den gyldne åre, eller den behandling, som er den rette for den enkelte, hvilket kan tage år for en betydelig andel af patienterne.

Medicinrådet misforstår behovet

Derfor gør det mig ekstra ærgerlig på patienternes vegne, når Medicinrådet f.eks. ikke anbefaler virksomme lægemidler til psoriasispatienter med ledpåvirkninger, som vi har set ved flere lejligheder. Ikke fordi der er tvivl om, at effekten er beviselig og gavnlig om ikke for alle, så i hvert fald for nogle. Det er her man efter min mening misforstår patienternes og samfundets behov.

For det er ikke gavnligt at indskrænke værktøjskassen og dermed mulighederne for en individuel behandling ved slet ikke at stille lægemidlet til rådighed for – i dette tilfælde patienter med ledpåvirkning og samtidig opblusset sygdom i huden. Det går ud over den enkelte, som ikke får den bedste behandling i sin situation. Og det går ud over samfundet, der går glip af øget konkurrence mellem medicinalvirksomhederne, som giver bedre priser.

Vi må erkende, at one size does NOT fit all. Vi kan ikke længere kun godkende medicin, der rammer bredt. En individuel tilgang og flere skræddersyede behandlingsmuligheder må og skal være fremtiden. Ikke kun for visse patientgrupper, men også når det gælder psoriasis.