Christina Kjær
Foto: Palle Peter Skov

Dedikeret kræftsygehus med en klar mission Vejle Sygehus kan igen i år kalde sig landets bedste til kræftbehandling i Dagens Medicins analyse af de bedste hospitaler og behandlere. Hospitalet har fra begyndelsen haft en stor klarhed omkring opgaven, strategien og missionen.

Et af sundhedsvæsenets aldrig fortalte heltekvad er, at ideen til de i dag veletablerede kræftpakker blev udklækket en dag sidst i 1990’erne  i et omklædningsrum efter en old boys-fodboldkamp. Den daværende ledende overlæge på radiologisk afdeling på Vejle Sygehus Thomas Skjødt blev af en holdkammerat udfordret til at svare på, om det ikke var muligt at arbejde hurtigere og smartere, når kræftpatienter skulle diagnosticeres og behandles. Holdkammeratens far havde fået lungekræft, og efter tre måneders odyssé frem og tilbage i sundhedsvæsenet var han stadig ikke kommet i behandling.

Udfordringen blev taget op, i første omgang som et pakkeforløb målrettet lungekræftpatienter. Daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen fik øje på Vejles gode resultater med at nedbringe ventetiden til diagnostik og behandling … og resten er historie.

Men er det Vejle Sygehus’ tidlige indsats for at optimere forløbene for kræftpatienter, sygehusets uskrevne motto ‘Gavner det patienten?’, den klart definerede opgave som dedikeret kræftsygehus – eller måske snarere en kombination – som ligger til grund for, at Vejle leverer topresultater inden for bl.a. onkologisk behandling af lungekræft, patologi, onkologi og kirurgi inden for brystkræft, hæmatologi, palliativ behandling etc.?

Meget klar strategi

Da Hans Rahr tiltrådte som ledende overlæge på organ- og plastikkirurgisk afdeling i august 2008, var det netop besluttet, at Vejle skulle være et dedikeret kræftsygehus i Region Syd. Den klart definerede opgave at kunne fokusere på kræftsygdomme har efter Hans Rahrs vurdering haft afgørende betydning for de resultater, som Vejle Sygehus i dag leverer på kræftområdet.

»Opgaven, strategien og missionen har været klar fra starten. Det har været et privilegium at være med til at forandre afdelingen fra en mellemstor kirurgisk sygehusafdeling, som lavede det hele, til at være en specialiseret kræftkirurgisk afdeling. Opgavefordelingen mellem os og vores kolleger i Kolding har været klar fra starten. Kolding tager de akutte, usorterede patienter, vi har akutte patienter med kræft. Det har afgørende betydning, fordi vi kan være smalle og fokuserede og sætte alle ressourcer ind på kræftområdet,« siger Hans Rahr. Han mener, at den klart definerede opgave som kræfthospital smitter af på kulturen på Vejle Sygehus.

»En klar mission betyder også, at vi får dedikerede medarbejdere, der brænder for opgaven. Det præger kulturen på sygehuset og på afdelingen. Og det fungerer, fordi sygehuset har en ambition om at være gode, og fordi vi er specialiserede,« siger Hans Rahr, der ser en forskel på Vejle Sygehus og andre sygehuse, han har arbejdet på i sin karriere:

»Vi er nok ikke så fokuserede på ressourcer, kapacitetsproblemer og barrierer i det daglige arbejde, som det er tilfældet mange andre steder. Til gengæld bruger vi tid på at diskutere, hvordan vi gør det godt for patienten. Hvis det er det rigtige at gøre for patienten, er det det, vi vælger,« siger Hans Rahr.

Vejle Sygehus har en størrelse, som gør, at der er kort vej til ledelsen, og at fagpersonerne kender hinanden på tværs af afdelingerne. Hvis brikkerne i patientforløbene skal falde på plads, kræver det udbredt fleksibilitet af alle parter.

»Der hersker en udbredt holdning af, at ‘selvfølgelig leverer vi’ og forsøger at tilpasse organisationen, hvis patienten har brug for hjælp. Den daglige arbejdsmængde på en kirurgisk afdeling som vores er i sagens natur svær at forudsige, men som udgangspunkt er kirurgerne her, fordi de gerne vil lave de operationer, vi kan tilbyde. Det er mangel på arbejde, som giver sure miner blandt kirurgerne, og ikke mange patienter. Når du arbejder med dedikerede fagfolk, skal der også være et betydeligt fagligt råderum til at træffe de rigtige beslutninger. Med faglige frihedsgrader følger både høj ansvarlighed, vilje til fleksibilitet i planlægning og udførelse af arbejdet – og dermed også evnen til at handle hurtigt, når der er brug for det,« siger Hans Rahr.

Afdelingerne på Vejle Sygehus bestræber sig på at efterleve nationale retningslinjer på kræftområdet, men den konkrete vej til gennemførelsen er i sidste ende det afgørende, mener Hans Rahr.

Kirurgen bestiller, onkologen tager over

»Selvfølgelig følger vi ligesom andre afdelinger nationale retningslinjer. Det, som kan gøre forskellen for patientoplevelsen, er, hvordan den kunstneriske udførelse har været, og hvilken afdelingskultur der er hældt ind i strukturen. Det er ikke sikkert, at vi er i stand til at redde patientens liv eller gøre vedkommende rask, men vores ambition er, at patienten skal have en oplevelse af, at vi gjorde vores bedste,« siger Hans Rahr.

Mammacentret på Vejle Sygehus
Der er en stor holdånd på Mammacenteret i Vejle – fv sygeplejerske og forløbskoordinator Jane Uhrenholt Kristensen, afdelingslæge Bekka Christensen, daglig leder Christina Kjær og sygeplejerske Britta Langholm Jensen.Foto: Palle Peter Skov

Et af bidragene til Vejles succes på kræftområdet er gode data for diagnostik, kirurgi og onkologisk behandling af brystkræft. På det kirurgiske område har Vejle Sygehus høj målopfyldelse i forhold til fjernelse og undersøgelse af mindst 10 lymfeknuder i armhulen i forbindelse med operation. Blandt de patienter, der har fået brystbevarende behandling, er andelen af patienter, der inden for fem år får lokalt tilbagefald efter brystbevarende behandling, lille, og det samme gælder for andelen af patienter, der har behov for reoperation på grund af komplikationer

Overlæge Christina Kjær, der leder Mammacentret på Vejle Sygehus, mener, at den interne organisation på sygehuset har en stor del af æren for de gode resultater.

»Vi er meget fokuserede på ‘Det samarbejdende sygehus’. Mammografienhed, mamma- og plastikkirurger, onkologer og patologer arbejder tæt sammen, og vores system er gennemsyret af, at vi kan booke tider hos hinanden. Vores kalendersystem afsætter tider til de egentlige kræftpakkeforløb. Mammografienheden kan booke tider hos kirurgerne. Som kirurger arbejder vi tæt sammen med onkologerne og har en højere andel af patienter, der sendes til kemoterapi inden det kirurgiske indgreb, end andre afdelinger,« siger Christina Kjær.

Inden patienten kan starte på denne neoadjuverende behandling, skal der laves i alt fire scanninger for at kunne udelukke spredning af sygdommen. Det sætter forløbet under et tidsmæssigt pres, fordi patienten skal ses af en onkolog ca. ti dage efter forundersøgelsen. Løsningen er organisatorisk.

Christina Kjær
Overlæge Christina Kjær, der leder , gør klar til operation. Hun mener, at den interne organisation på sygehuset har en stor del af æren for de gode resultater.Foto: Palle Peter Skov

»I stedet for, at vi som kirurger skal fortælle patienten om resultatet af undersøgelserne og derefter visitere patienten videre til onkologen, er det onkologen. der leverer svaret. Det sparer først og fremmest tid, og så har det den positive sideeffekt, at det fremmer samarbejdet mellem kirurger og onkologer,« siger Christina Kjær, der også fremhæver mammografienhedens og røntgenafdelingens evne til hurtigt at finde tider til patienterne, samt det daglige, tætte samarbejde mellem mamma- og plastikkirurger.

»Vi var tidligt ude med at tilbyde onkoplastisk brystrekonstruktion og opererer flere dage om ugen side om side med plastikkirurgerne,« siger Christina Kjær.

Undgå forsinkende flaskehalse

Overlæge Erik Hugger Jakobsen er specialeansvarlig for brystkræftbehandling på onkologisk afdeling på Vejle Sygehus. Han mener, at der generelt på sygehusets afdelinger er en bevidsthed om at forsøge at undgå flaskehalse, som kan forsinke behandlingsforløbet for patienten.

»En fordel ved et sygehus af vores størrelse er, at det letter samarbejdet på kryds og tværs. og vi kan handle hurtigt og fleksibelt. Det præger også samarbejdet i de multidisciplinære teams (MDT). Intet ligger og venter. Patienten skal ikke ‘stoppe op’ i forløbet. Kombineret med, at vi overtager svarene på de undersøgelser, kirurgerne har bestilt, kan vi skære 1-2 uger af udredningsforløbet,« siger Erik Hugger Jakobsen.

Onkologisk afdeling på Vejle Sygehus er den afdeling i landet, hvor de fleste patienter gennemfører det opfølgningsprogram, som er defineret af DBCG (Danish Breast Cancer Cooperative Group).

»Vi forsøger at være mest muligt fleksible i forhold til patienternes ønsker til forløbene. Det er med til at øge sandsynligheden for et succesfuldt opfølgningsprogram,« siger Erik Hugger Jakobsen, der fortæller, at afdelingen og sygehuset arbejder aktivt på at inddrage patienterne i behandlingsbeslutningerne.

»Vi arbejder på at udvikle støtteværktøjer, så patienterne ved mere om forløbet for behandling af brystkræft og er med i beslutningerne undervejs. Medinddragelsen og brugen af ‘shared care decision’ betyder også, at vi gerne vil fokusere mere på mulige langtidsbivirkninger til den medicinske behandling, som træthed, kognitive problemer, føleforstyrrelser etc.,« siger Erik Hugger Jakobsen.

Patologer rykker tættere på

Som ledende overlæge på klinisk patologisk afdeling er Marianne Waldstrøm bevidst om den centrale betydning, afdelingens arbejde har for de kliniske afdelinger på Vejle Sygehus.

»Det, vi måler alt op på, er patienten, at der sidder en patient og venter på vores svar. Ingen operation uden diagnose stillet på en patologisk afdeling. Resultater af en gennemsnitlig kvalitet er ikke godt nok. Vores ambition er at være de bedste på de områder, vi har. Teamworket i MDT-samarbejdet gør, at vi er en del af et tæt, tværfagligt samarbejde, som har betydet, at vi som patologer er blevet langt mere knyttet til og aktive i forhold til det kliniske arbejde,« siger Marianne Waldstrøm.

Patologerne på Vejle Sygehus er subspecialiserede, og tre af afdelingens patologer arbejder med mammapatologi. Overlæge Tomasz Tabor er ansvarlig for afdelingens mammapatologi. Han ser patologernes stigende inddragelse i det kliniske arbejde som et væsentligt fremskridt for alle parter.

»Jo mere vi ved i starten, desto bedre for forløbet. I de 10 år, jeg har arbejdet med mammapatologi i Danmark, er det kliniske arbejde kommet til at fylde stadig mere,« siger Tomasz Tabor, der anslår, at han dagligt bruger to-tre timer på klinisk arbejde.

»Jeg er med på operationsstuen, gennemgår præparatet, kirurgen har fjernet, og ser, om der er frie resektionsrande. Jeg får mere overblik over patienterne,og de problemer, klinikerne har. Vi får bedre gensidig forståelse for hinandens arbejde, og jeg får bedre kontakt med mine kliniske kolleger,« siger Tomasz Tabor.

Skriv kommentar