Fire af fem formænd i regionerne blev genvalgt ved regionsvalget 2021. I Nordjylland kunne Ulla Astman (S), der ellers har siddet tungt på formandsposten siden 2007, lidt overraskende ikke samle et flertal bag sig. Venstre og Konservative har tilsammen fået 21 mandater ud af 41 i regionen, og dermed tipper balancen med et mandat i borgerligt favør. Den tidligere rådmand for sundhed i Aalborg Kommune Mads Duedahl (V) bliver dermed ny regionsrådsformand i Nordjylland. »Det er helt fantastisk, jeg kan...
