Den årlige kongres for European Hematology Association (EHA) lukkede og slukkede 12. juni for i år.

I løbet af kongressen blev der præsenteret alt det nyeste inden for hæmatologisk forskning med forskere fra hele verden.

Der har været præsenteret data fra store kliniske forsøg, og der er blevet gjort små opdagelser, som i fremtiden kan lede til store ændringer inden for behandling af en lang række hæmatologiske sygdomme.

Her på Dagens Medicin holdt vi selvfølgelig også øje med, hvad de danske forskere bragte med til årets EHA, så vi har samlet en lille buket af danske højdepunkter dettes års kongres.

1. Kemoterapi går ud over hjertet

For det første kunne læge og ph.d. Simon Husby fra Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet med sine data fra behandling af personer med lymfomer vise, at højdosis kemoterapi øger risikoen for senere hjertesvigt.

Data kom fra Det Danske Lymfomregister og viste, at patienter, som havde været i behandling med højdosis kemoterapi, havde syv gange forhøjet risiko for inden for ti år at blive ramt af hjertesvigt.

Højdosis kemoterapi kom også med en fordobling af risikoen for hjertesvigt sammenlignet med normal dosis kemoterapi.

Simon Husby fortalte til Dagens Medicins journalist, at det er et bekymrende fund, idet lymfompatienter ofte er unge og skal bruge deres hjerte i forhåbentlig mange år ud i fremtiden.

2. Mutationer ændrer effekten af lenalidomid ved lymfomer

Simon Husby havde faktisk flere resultater med til EHA. 

I et andet af hans studier kunne forskeren vise, at succesen ved behandling af lymfekræft med lenalidomid-baserede terapier kan være afhængig af graden af mutationer i knoglemarven.

I studiet undersøgte forskeren blod og knoglemarv fra 31 patienter med mantle celle-lymfomer og matchede fund af mutationer med udfaldet af behandling med lenalidomid, ibrutinib og rituximab.

Resultatet af undersøgelse viste, at graden af bivirkninger ved behandling med lenalidomid fulgte antallet af mutationer i knoglemarven – jo flere mutationer, des mere alvorlige bivirkninger.

Da forskerne undersøgte udviklingen af mutationer undervejs i behandlingsforløbet, fandt de et stigende antal stamceller med mutationer i TP53, hvilket er associeret med øget risiko for at udvikle leukæmi.

Det kan ifølge Simon Husby pege på koblingen mellem behandling med lenalidomid, mange behandlingsrelaterede bivirkninger og risiko for terapirelateret leukæmi.

3. Overvægt leder til mindre kemoterapi – men det betyder ikke noget

Reservelæge Daniel Kristensen fra Afdeling for Blodsygdomme på Aalborg Universitetshospital præsenterede på EHA data for effekten af dosisreduktion ved kemoterapibehandling til personer med akut myeloid leukæmi (AML) og overvægt.

Resultatet af dette registerstudie viste, at ud af 536 patienter med AML og overvægt fik 10 pct. reduceret deres kemoterapidosis med gennemsnitligt 11,2 pct.

Ofte reducerer den behandlende læge dosis af kemoterapi til personer med overvægt for ikke at behandle for kraftigt, men det er selvfølgelig en bekymring, at det kan gå ud over behandlingseffekten.

Daniel Kristensens studie kunne dog også vise, at dosisreduktionen ingen effekt havde på relapsfri overlevelse eller generel overlevelse og heller ingen effekt havde på 30- og 90-dagesdødelighed som proxy for bivirkninger.

4. Type 2-diabetes giver dårligere prognose ved CLL

Ph.d. Emelie Curovic Rotbain fra Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet havde i sin præsentation fokus på, hvordan type 2-diabetes påvirker prognosen ved kronisk lymfatisk leukæmi (CLL).

Data fra 7.446 patienter med CLL dannede grundlag for studiet. 802 havde også type 2-diabetes.

Resultatet af undersøgelsen viste, at personer med både CLL og type 2-diabetes lever kortere end personer med kun CLL (syv år efter diagnosetidspunktet med CLL for personer med type 2-diabetes mod ti år for personer med kun CLL).

Ydermere fandt forskerne, at en dobbeltdiagnose også betød, at behandlingen for CLL startede senere end ellers.

Ifølge Emelie Curovic Rotbain er der behov for at identificere, hvorfor behandlingen til personer med CLL og type 2-diabetes starter senere, og hvad det har af betydning for patienterne.

5. Gode danske resultater med allogen stamcelletransplantation

Der har selvfølgelig været flere præsentationer med data fra de danske registre på dette års EHA.

Et af dem kom fra læge og ph.d.-studerende Lars Klingen Gjærde fra Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet. Han havde i sin forskning kigget på, hvordan det går patienter med akut myeloid leukæmi (AML) efter en allogen stamcelletransplantation.

659 danskere med AML fik i perioden fra 2001 til 2021 en allogen stamcelletransplantation med henblik på at kurere deres blodkræft.

10 pct. døde som følge af behandlingsbivirkninger, hvilket ifølge Lars Klingen Gjærde er ganske tilfredsstillende, fordi det er under det, som andre lande kan præstere.

Ca. halvdelen af patienterne var stadig i live ti år efter behandlingen.

Ifølge Lars Klingen Gjærde er der behov for bedre behandlinger til patientgruppen.

6. Pårørende kan støtte hinanden

Der er også blevet præsenteret data fra flere studier, som har undersøgt den ikke-medicinske del af patientplejen ved hæmatologiske sygdomme.

Ph.d.-studerende ved Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet Iben Husted Nielsen kunne i sin forskning vise, at der er en gevinst at hente i forhold til de pårørendes velbefindende ved at gøre pårørende til tidligere patienter med blodsygdomme til ambassadører for andre pårørende, som slås med udfordringer med et sygt familiemedlem lige nu og her.

Hendes forsøg viste, at de pårørende har stor gavn af at tale med hinanden, og at det kan lade sig gøre i en klinisk kontekst at lave sådan et program.

På baggrund af studiet vil konceptet med pårørendeambassadører blive implementeret på Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet.

7. Ikke-farmakologisk behandling hjælper patienter med blodsygdomme

Endelig havde sygeplejerske og ph.d.-studerende Maja Pedersen fra Afdeling for Blodsygdomme ved Rigshospitalet lavet et review over de mulige ikke-farmakologiske behandlinger til patienter med alvorlige blodsygdomme.

Det drejer sig om træning, app-baserede interventioner, krop og sind, konsultationer og musikterapi og kunst.

I sin gennemgang af 65 relevante studier fandt Maja Pedersen, at fysisk aktivitet er den mest undersøgte form for intervention til personer med blodsygdomme. 37 af de inkluderede studier drejede sig om træning.

På tværs af alle studierne var der god effekt af de forskellige interventioner. 14 af studierne fandt eksempelvis en god effekt på kronisk træthed, som også var det mest undersøgte endepunkt. 12 studier fandt signifikant effekt på livskvalitet. 

Interventioner relateret til krop og sind, palliative konsultationer og musik og kunst havde alle god effekt på depression og angst, ligesom de næsten alle forbedrede patienternes livskvalitet.

Ifølge Maja Pedersen kan hendes review danne grundlag for klinisk implementering af ikke-farmakologiske behandlinger til patienter med blodsygdomme.