Allergi overfor rødt kød kan fremover blive noget lettere at identificere hos patienterne. På årets EAACI-kongres fremlægger seniorforsker Esben Eller og hans kolleger fra Odense Research Center for Anaphylaxis (ORCA) helt nye data, der peger på, hvad man kan gøre for hurtigere og mere sikkert at stille diagnosen.

»Her på EAACI fremlægger vi vores egne resultater fra Odense, hvor vi i første omgang har kigget på, hvordan kan vi optimere diagnosen kødallergi,« siger Esben Eller. Han og en af hans specialestuderende har koncentreret sig om at finde måder at stille diagnosen ved hjælp af ‘serologien’, altså ud fra analyser af serum i blod. Derudover fremlægger han resultater, der siger noget om, hvor gode de eksisterende priktest er i forhold til at fange dem, der er allergisk.

»Jeg holder et indlæg omkring, hvad er det for nogle blodprøver, man skal tage og hvad er det, man skal prikke med – og dertil kommer andre spændende fund om denne helt særlige allergiform,« siger han.

En af de faktorer, der gør kødallergi så speciel, er, at den syge ikke er allergisk overfor et protein, sådan som alle andre fødevareallergikere ellers er. Kødallergien er i stedet udløst af et disakkarid kaldet Galactose-alpha-1,3-galactose eller blot Gal Alpha Gal – en særlig art sukkermolekyle, der findes ovenpå alt rødt kød fra pattedyr såsom svin, okse og lam og hjort. Derudover adskiller kødallergien sig ved, at den ikke opstår med det samme som ved andre fødevareallergier, men først tre-seks timer efter indtagelsen af allergenet.

»Det er en af årsagerne til, at allergi overfor rødt kød er så svær at diagnosticere, for hvis du står op om natten med udslæt på kroppen, er det ikke lige måltidet aftenen før, du tænker på, som den udløsende faktor – og slet ikke rødt kød,« siger han.

Rammer personer i naturen

Kødallergi er også speciel ved, at den udløses af et bid fra en flåt frem for af kødet i sig selv. Det forklarer, hvorfor en stor del af patienterne er skovarbejdere, landarbejdere, jægere eller orienteringsløbere.

»Den helt specielle allergiform syntes vi var så spændende, at vi for et par år siden besluttede at begynde at forske i den på linje med forskningsgrupper i Tyskland og USA. I dag har vi således ca. 45 patienter med det her syndrom i behandling på allergicentret i Odense,« siger han.

»Vores fund viser at specifikt IgE overfor Gal Alpha Gal er klart den bedste markør for klinisk allergi, modsat IgE overfor forskellige kødtyper. For selvom man kan måle IgE overfor ekstrakter af okse, svin mm. er de ret uspecifikke. Der er altså ingen grund til at måle dem,« siger han.

Priktest med nyre fra gris er ifølge det nye studie den næstbedste test, da nyren fra grisen er særligt rig på Gal Alfa Gal – molekyler, der er så varmestabilt, at det ikke lader sig eliminere ved kogning eller stegning.

Oplægget på EAACI kommer ikke dog kun til at handle om, hvad han og hans kolleger har bedrevet, men også om hvad de endnu mangler at finde ud af, som f.eks. om det er skovflåten i sig selv, der udløser allergi, eller om dem, der bliver ramt, er overfølsomme over for nogle stoffer, som flåten bærer med sig efter at have bidt andre dyr.

»At det kunne være sidstnævnte, er sandsynliggjort af, at man i skovflåtens mund og tarm har man fundet disakkariderne. Men om det reelt er sådan eller om flåten selv har dannet dem er endnu uklart. Trods intense forskning er kødallergi fortsat én af de allergier, man ved mindst om,« siger Esben Eller.

Skovflåt gør overfølsom

At Gal Alpha Gal kan udløse kødallergi blev først klart efter 2009, hvor man fandt ud af, at folk, der blev bidt at skovflåter, lige pludselig ikke kunne spise rødt kød. At man ikke havde opdaget det før skyldes efter hans vurdering en kombination af, at der både skal en skovflåt til at gøre offeret overfølsom og at reaktionen kommer sent.

»Det udgør et diagnostisk problem, at man med kødallergi ikke kan benytte sig af af den måde, man i dag diagnosticerer andre fødevareallergikere på, hvor man provokerer patienterne og efterfølgende afventer en potentiel reaktion i to timer. Ved mistanke om kødallergi er vi nødt til at observere de potentielle patienter gennem en hel nat,« siger Esben Eller.

Sygdommens store kompleksitet og mange gåder er dog netop det, som motiverer ham til at forske i det. Der er masser at tage fat på.

»Vi ved ikke præcist, hvordan nogle bliver sensibiliseret – hvad flåtens rolle er. Vi ved heller ikke, hvorfor disse patienter får senreaktioner,« siger Esben Eller og nævner, at en mulig hypotese dog er, at sukkermolekylerne under spisningen bliver pakket ind i fedt i mavetarmsystemet, så der sker en langsom frigivelse. Det er dog blot en hypotese, som slet ikke er underbygget endnu.

»Et problem, som jeg håber på at kunne være med til at løse i fremtiden er, at vi pt. ikke kan hjælpe patienterne ret meget ud over at sige, at de skal lade være med at spise rødt kød. Og det er lettere sagt end gjort, da man jo ikke altid selv laver sin mad,«  siger Esben Eller.

Fandtes på pattedyrskød

Forskere opdagede, at der fandtes Gal Alfa GAL på pattedyrs-kød dengang man begyndte at eksperimentere med at transplantere organer fra dyr som grise over i mennesker.

»Transplantationen førte til en afstødelse som følge af en immunologisk respons. Og meget af den afstødelse skyldes, at hvis man stjæler et organ eller nogle celler fra en mus eller en gris eller et andet pattedyr, så har de de celler siddende på sig. Så GAL Alfa GAL var en primær grund til, at man afstødte organer,« siger han.

At Gal Alfa Gal kunne forårsage problemer blev også klart, da man begyndte at lave monoklenale antistoffer til lægemidler som f.eks. Cetuximab til behandling mod visse former for autoimmune sygdomme og kræft. Antistofferne bliver fremstillet ved at sammensplejse cellelinjer, der har den egenskab uhæmmet at kunne dele sig, med en cellelinje fra en mus, der har de egenskaber, man ønsker, at antistoffet skal have. Dyrkes antistofferne på den måde, kommer der til at sidde en lille smule af musens Gal Alfa Gal på det her antistof – og det er det, som ender med at udløse et immunrespons hos patienterne.

»Det har man jo så løst siden da ved at man har lavet en knock out-mus, hvor man har fjernet antistoffet fra disse lægemidler. Og det er jo også derfor, at der på nogle af disse lægemidler står, at de kan være allergifremkaldende, fordi de stadig kan indeholde dette sukkermolekyle. Det og alt muligt andet er ufatteligt interessant ved Gal Alfa Gal og vil forhåbentlig føre til flere spændende studier på kommende års EAACI-kongresser,« siger Esben Eller.