Der eksisterer et dødeligt samspil mellem kræft og metaboliske sygdomme som diabetes. Blandt andet har det været kendt længe, at type 2-diabetes og svær overvægt kan øge risikoen for udvikling af forskellige former for kræft, ligesom danske forskere for nogle år siden fandt ud af, at patienter med kræft faktisk også har øget risiko for udvikling af type 2-diabetes. Indtil nu har forskere dog ikke haft den fulde forståelse af, hvad der kobler kræft til metaboliske sygdomme og omvendt. Det...