Dansk forskning: Færre doser gav færre bivirkninger, men samme overlevelse Stoffet asparaginase står som en hjørnesten i behandlingen af akut lymfatisk leukæmi (ALL), men det belaster kroppen. Forskere fra Aarhus har stået i spidsen for et nordisk studie, som viser, at patienterne kan nøjes med færre doser end tidligere.

03/09/202103/09/2021

Log indEller opret en brugerprofil for at få adgang til artikler.Opret konto

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og få gratis adgang til artikler på dagensmedicin.dk i 14 dage. Prøveabonnement er uforpligtende og udløber automatisk efter prøveperiodens udløb.

Navn*
Fornavn Efternavn
E-mail*
Adgangskode*
Indtast adgangskode Bekræft adgangskode
Faglige oplysninger
Evt. titel
Stilling*
Evt. speciale
Evt. autorisationsnummer
Hidden
Origin_id
Hidden
Postlink
Email
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Allerede bruger? Log ind

De fandt nøglerne til leukæmiens maskinrum Børneonkologerne på Rigshospitalet har et hav af forskningsprojekter i gang og en perlerække af resultater bag sig. Et af de virkeligt banebrydende er udviklingen af nye måleteknikker af en hidtil uset præcision. Det har affødt en kaskade af nye projekter, som igen har ført til behandlingsændringer, så endnu flere børn og unge kan overleve leukæmi.

Lægen bag Børnecancerfonden: »Indtil 1960’erne døde alle børnene jo« »Ordentlig forskning er forudsætningen for ordentlig behandling, og ordentlig behandling er forudsætningen for, at børnene bliver raske.« Sådan siger initiativtageren til Børnecancerfonden, 87-årige Henrik Hertz, som har gjort mere end de fleste for at gøre ordene til virkelighed.

Derfor er de i verdensklasse Internationale projekter, solide resultater og ‘precision medicine’ er den cocktail, der gør, at danske forskeres indsats for at forbedre overlevelseschancerne for cancerramte børn og unge er førende på internationalt plan.

Når forskning er en hjertesag Nysgerrige hjertelæger med næse for gode projekter, en særlig finansieringsmodel og politisk medvind er elementer i forklaringen på dansk kardiologisk forsknings gode, internationale ry. Det er skabt gennem mange år og hviler på et meget bredt fundament. Fremover venter nye tværfaglige samarbejder.

Regionerne vil have penge til kritisk infrastruktur Ny analyse fra Danske Regioner forud for økonomiforhandlingerne med regeringen peger på stort behov for it-investeringer til især det diagnostiske område. Derudover er der brug for fornyelse af scannere og andet medikoteknisk udstyr, som i flere regioner lever på overtid.

Truet efter banebrydende forskning: »Jeg håber, du sover godt om natten« Den forskning, som professor og overlæge på Rigshospitalets intensivafdeling Anders Perner har stået i spidsen for, har reddet tusindvis af liv og sparet mange penge. Den har også nappet hans barnetro og gjort ham en kende kynisk.

Fagligt parløb skabte intensiv forskningskultur Mens Anders Perner har forsket, har hans chef Jan Bonde sørget for, at han kunne gøre det på et niveau, der har givet international genlyd. Det handler om tillid og samarbejde, siger Jan Bonde. Og så også lidt om ambitioner.

Shhhh, der forskes Selv om hovedpine er en af verdens mest almindelige og samfundsbelastende sygdomme, er området genstand for relativt lidt forskningsmæssig opmærksomhed. Men en dedikeret forskerflok i Danmark har taget opgaven på sig og har placeret sig solidt i den globale elite.

Sådan skaber man et globalt tiptop forskerteam Find et smalt forskningsfelt, få et hurtigt gennembrud og gerne med medvind fra den teknologiske udvikling, plej din indre politiker, ansæt de rigtige folk, knokl i årevis, slug et hav af skuffelser, og håb så på en smule held. Sådan lyder opskriften på international succes, hvis man spørger professor Jes Olesen, grundlæggeren af Dansk Hovedpinecenter.

Derfor er Dansk Hovedpinecenter i verdensklasse På et overset område har centrets forskere skabt konkrete resultater og skubbet selve forskningen fremad på globalt plan. Sådan lyder vurderingen fra Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, der har ansvaret for Novo Nordisk Fondens bevillinger til sundhedsvidenskabelig forskning.

Fra Kaukasus til København Historien om, hvordan migræneforsker Messoud Ashina havnede i Danmark, er lige dele H. C. Andersen og spændingsroman tilsat en god portion storpolitik.

To klinikchefer: Hvad med coronavirussens andre ofre? Ophobningen af udskudte operationer under COVID-19-pandemien har skabt lange ventetider for patienter uden særlige rettigheder. Det vil i store træk sige alle dem, der hverken er akutte eller lider af kræft eller COVID-19. Klinikchef fra Aarhus Universitetshospital efterlyser fem konkrete tiltag fra politikerne.

Uafhængig nyhedsavis om sundhedssektoren

Denne artikel er forbeholdt abonnenter.

Faglige oplysninger

Akutmedicin
Allergologi
Almen medicin
Anæstesiologi
Arbejdsmedicin
Børne- og ungdomspsykiatri
Dermato-venerologi
Diagnostisk radiologi
Endokrinologi
Gastroenterologi og hepatologi
Geriatri
Gynækologi og obstetrik
Hæmatologi
Infektionsmedicin
Intern medicin
Kardiologi
Karkirurgi
Kirurgi
Klinisk biokemi
Klinisk farmakologi
Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Klinisk genetik
Klinisk immunologi
Klinisk mikrobiologi
Klinisk onkologi
Lungesygdomme
Nefrologi
Neurokirurgi
Neurologi
Oftalmologi
Ortopædisk kirurgi
Oto-rhino-laryngologi
Patologisk anatomi og cytologi
Plastikkirurgi
Psykiatri
Pædiatri
Retsmedicin
Reumatologi
Samfundsmedicin
Thoraxkirurgi
Urologi
Psykiatrisk sygepleje
Anæstesiologisk sygepleje
Intensiv sygepleje
Infektionshygiejne
Kræftsygepleje
Sundhedsplejerske
Ortodonti
Tand-, mund- og kæbekirurgi

Denne artikel er forbeholdt abonnenter.

Har du allerede brugerprofil - log ind her:

Få Dagens Medicin gratis i 14 dage.

Faglige oplysninger