Et simpelt helbredstjek og en efterfølgende grundig samtale hos den praktiserende læge kan gøre et drastisk indhug i de sygdomme, som slår flest danskere ihjel, uden at det koster sundhedsvæsenet en krone. Det viser en omfattende undersøgelse fra Ebeltoft, hvor 2.000 borgere i alderen 30 til 50 år fik forskellige forebyggende tilbud. Derfor foreslår en bred kreds af eksperter og politikere fra såvel regeringspartierne som oppositionen, at alle borgere i alderen 30-50 år skal tilbydes systematiske helbredstjek kombineret med grundig...