Knap to mia. kr. Mindst.
Så meget har Danmark brugt på coronarelateret forskning, udvikling og til dels investering fra foråret 2020 til udgangen af 2021.
Det viser en kortlægning af bevillinger fra ministerier, fonde og i det omfang, det har været muligt, også EU, regionerne samt enkelte virksomheder, som Dagens Medicin har lavet. Se hele opgørelsen i bunden af denne artikel.
Hovedsagelig var der tale om ekstra penge, så coronaforskningen ikke gik ud over de sædvanlige uddelinger.
Bevillingerne dalede ned over forskerne især i den allerførste tid, efter at det efterhånden var gået op for sundhedsprofessionelle i Danmark, at det såkaldte kinesiske virus for det første nok havde tænkt sig at dukke op også her i landet, og for det andet var en ukendt størrelse, der faktisk kunne forårsage en farlig sygdom. Det tog sin tid.
Direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm fejlskønnede – skulle det vise sig – udviklingen ved 22. januar 2020 at vurdere, at ‘der er meget lille sandsynlighed for, at sygdommen kommer til Danmark’.
Godt en uge senere, 30. januar, ophøjede WHO coronavirusset til at udgøre en global nødsituation.
Knap en måned senere – 25. februar – vurderede Sundhedsstyrelsen nu, at der var ‘moderat risiko for, at vi i Danmark kommer til at se COVID-19 tilfælde’.
Det skulle vise sig – igen – at være skudt totalt forbi skiven. Måske nærmest ønsketænkning. To dage senere blev den første dansker testet positiv for COVID-19.
Nu forventede Sundhedsstyrelsen flere tilfælde af sygdommen, og herfra steg antallet af myndighedernes advarsler, rejsevejledninger og andre former for rådgivning hastigt, og 11. marts 2020 lukkede og slukkede regeringen som bekendt for Danmark.
Situationens alvor var ikke blot gået op for politikere og embedsværk, men også for de mennesker, der har indflydelse på finansiering af forskning og udvikling her til lands.
En uge og en dag efter nedlukningen, nemlig 19. marts, meldte Carlsbergfondet sine første coronabevillinger ud. Få dage senere fulgte Novo Nordisk Fonden trop, og det samme gjorde ministerierne med den første støtteordning til coronarelaterede projekter.
Siden kom yderligere bevillinger til, også fra andre kilder.
Ministerier i gavehumør
Den største bidragyder til de mindst to mia. kr. i forsknings- og udviklingsmidler er med afstand ministerierne. Både Sundheds- og Ældreministeriet – efter en omrokering nu alene Sundhedsministeriet – samt Uddannelses- og Forskningsministeriet allokerede hurtigt midler til området. Og som noget helt usædvanligt skete det for en del af bevillingernes vedkommende direkte til forskerne og dermed uden om de normale kanaler, dvs. Innovationsfonden og Danmarks Frie Forskningsfond.
En så usædvanlig fremgangsmåde er et tegn på, hvor ekstraordinær de bevilgende instanser anså situationen for at være.
Det har ikke været muligt at tale med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om de første måneders tildeling af midler, men ministeriet skriver i en mail, at ‘det var afgørende for regeringen at handle hurtigt’.
Og videre om selve processen:
»Derfor blev der i vurderingen af projekterne lagt vægt på, at forskningsprojekterne kunne blive sat i gang med det samme. Dermed kunne potentielt værdifulde forskningsresultater komme borgere, sundhedsvæsen og hele samfundet til gavn hurtigst muligt.«
Hvem bestemmer?
Den ministerielle hurtighed blev realiseret via en særlig procedure, hvor dekanerne fra de fire sundhedsvidenskabelige fakulteter, prorektoren for DTU og den faglige direktør for Statens Serum Institut blev bedt om at indhente forslag til coronarelaterede forskningsprojekter fra folk på deres egne institutioner.
Alle forslagene skulle indsendes til Styrelsen for Forskning og Uddannelse, hvor udvælgelsesprocessen blev foretaget ‘i tæt kontakt med hospitalerne’, som ministeriet skriver.
Dekanerne og prorektoren blev også bedt om at komme med forslag til, hvilke projekter de mente burde støttes.
Derefter blev Lægemiddelstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed bedt om at forholde sig til relevansen af ansøgningerne, mens den endelige beslutning om, hvilke projekter der skulle støttes, blev taget af uddannelses- og forskningsministeren samt sundheds- og ældreministeren i fællesskab.
Processen endte bl.a. med knap 10 mio. kr. til ACTT, et randomiseret studie af behandling af indlagte patienter med COVID-19 i Europa. ACTT skulle vise sig at blive en slags forløber for et langt større projekt med amerikansk finansiering koordineret fra Danmark, men med samme behandlingsfokus.
Et andet stort beløb – 13 mio. kr. – gik til udvikling af diagnostiske tests. Derudover blev en lang række specifikke projekter støttet med mindre beløb.
Det haster!
Men ikke nok med det. De almindelige kanaler, som normalt anvendes ved offentlige forsknings- og udviklingspenge, gik også i corona-mode.
Både Danmarks Innovationsfond og Danmarks Frie Forskningsfond støttede coronaprojekter med hhv. 75 og 18 mio. kr. Enkelte af især Innovationsfondens projekter kan dog ikke siges at være ‘sundhedsvidenskabelige’.
Men hvordan kan en så intens indsats overhovedet stables på benene så hurtigt?
Ifølge ministeriets mail skete det for et enkelt projekts vedkommende med hjemmel i epidemiloven. Projektet var ENFORCE, hvor regionerne følger coronavaccinernes virkning og effekt på lang sigt.
De øvrige penge kom fra ‘træk på opsparinger’, forklarer ministeriet, samt fra forskningsreserven under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Og de sædvanlige procedurer i Folketinget, hvor finansudvalget skal ind over, når der skal bruges skattepenge, blev overholdt.
Artiklen fortsætter efter faktaboksen.
Senere i Danmarks dødedans med COVID-19, nemlig i foråret 2021, kom så den helt store satsning med offentlige penge: støtten på 800 mio. kr. til udvikling, afprøvning og markedsføring af en dansk vaccine, som blev lagt i hænderne på virksomheden Bavarian Nordic.
Firmaets vaccinekandidat er baseret på en teknologi udarbejdet af AdaptVac, som er et joint venture-startup mellem Københavns Universitet, nogle af universitetets forskere og biotekfirmaet Expres2ion, der laver de proteiner, som den danske vaccinekandidat bruger.
I virkeligheden skal der her nok ikke tales om almindelig støtte, men nærmere om en form for investering, for aftalen mellem den danske stat og vaccinekonsortiet indeholder en tilbagebetalingspligt.
Regionernes egne penge
Den offentlige sektors indsats stoppede dog ikke der. Regionernes egne almindelige forskningsbudgetter blev i et vist omfang også kanaliseret over i projekter, der havde med coronavirus at gøre.
Aktiviteten har været betragtelig. F.eks. opremser Gentofte og Herlev Hospital på sin hjemmeside 61 coronarelaterede forskningsprojekter pr. slut-september sidste år.
En del projekter er (med)finansieret udefra, andre ikke, og kun to regioner har opgørelser over, hvor meget den interne finansiering andrager.
Region Syddanmark meddeler f.eks., at den ikke opgør sin forskningsaktivitet efter sygdomsområde. Men Region Hovedstaden og Region Midtjylland har tilsammen brugt 12,5 mio. kr. af egne forskningsmidler til coronarelaterede projekter.
Det er lavt sat. For hospitalsafdelingerne har også bidraget indirekte med f.eks. personaleressourcer og overhead.
Gik det for hurtigt?
Hastværk er lastværk, hedder det sig, og spørgsmålet er, om tingene en overgang gik lidt vel hurtigt. Tag Innovationsfonden.
Andre medier med Berlingske i spidsen har afdækket, hvordan to – afskedigede – whistleblowers påpegede, at de normale procedurer blev tilsidesat i tildelingen af coronamidler i fonden. Især dens daværende næstformand, Flemming Besenbacher, blev kritiseret for at have presset på for at godkende coronaprojekter uden om de almindelige procedurer.
Situationen i marts 2020 var akut og kritisk. Derfor blev der på både Carlsbergfondets og andre danske fondes initiativ igangsat forskningsprojekter og andre indsatser, der kunne bidrage til at bringe Danmark gennem krisen
Carlsbergfondet i et skriftligt svar
Sagen blev til ‘en sag’, og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen gav i en undersøgelse offentliggjort i februar 2021 Innovationsfonden kritik på flere punkter.
»I flere tilfælde, bl.a. i forhold til spørgsmålet om delegation og hastebehandling af ansøgninger, anerkender styrelsen, at det har været Innovationsfondens hensigt at understøtte en hurtig og smidig behandling af ansøgninger, der blev vurderet at kunne være af samfundsmæssig betydning, i den ekstraordinære situation, som COVID-19 udgjorde i foråret 2020,« står der bl.a.
Men så kommer et gevaldigt rap over fingrene til fonden.
»Dette forhold bevirker imidlertid ikke, at Innovationsfonden kan fravige de gældende regler i fondens lovgrundlag eller grundlæggende forvaltningsretlige principper,« skriver styrelsen videre i sin rapport.
»Det er således styrelsens vurdering, at hensynet til hurtig og smidig behandling af ansøgninger med et særligt COVID-19-relateret formål ikke kan begrunde de fravigelser, der skete ved den særlige hasteprocedure.«
Flemming Besenbacher er i dag ikke længere næstformand i Innovationsfonden.
De store fonde rækker ud
Netop Flemming Besenbacher er, eller rettere var, en af de meget indflydelsesrige personer på det danske felt for forskningsfinansiering. Han var i foråret 2020 også formand for Carlsbergfondet. En post, han trak sig fra ved det seneste årsskifte, idet han i 2022 ville nå aldersgrænsen, som er på 70 år.
Inden da nåede han at være med til at sætte en coronasatsning i værk allerede fra foråret 2020, som beløber sig til 64 mio. kr. til sundhedsvidenskabelige projekter (enkelte inden for humaniora fik også støtte).
Der gik det også stærkt.
Flemming Besenbacher sagde f.eks. til finans.dk i marts 2020:
»Jeg ringede rundt til mine kolleger i Carlsbergfondets bestyrelse, og vi blev enige om at gå i gang med det her (finansiering af coronaforskning, red.). Jeg kontaktede de to dekaner på Københavns Universitet og Aarhus Universitet, og jeg kontaktede mine kolleger i Ny Carlsbergfondet og Tuborgfondet og spurgte, om de ville være med. Inden for 48 timer havde vi haft to online bestyrelsesmøder i Carlsbergfondet, og i går ved middagstid kunne vi trykke på knappen.«
Allerede dagen efter kunne en række forskere få at vide, at de havde fået bevillinger til coronaprojekter, fremgår det af artiklen.
»Det viser i mine øjne noget af det, der karakteriserer fondene: den agilitet til at agere meget hurtigt,« sagde Flemming Besenbacher til finans.dk.
Carlsbergfondet, som normalt primært støtter grundforskning, gav bl.a. 25 mio. kr. til udvikling af metoder til diagnostik, behandling og forebyggelse af infektion med SARS-CoV-2 fordelt på tre forskere.
Den del, der havde med forebyggelse at gøre, gik i øvrigt til en af de forskere fra Københavns Universitet – professor Ali Salanti – der også er med i AdaptVac. Det firma, der som ovenfor anført er involveret i udviklingen af en dansk vaccine sammen med Bavarian Nordic.
Hvad laver Grundfos der?
Carlsbergfondets hurtige coronaudmelding blev matchet af flere andre. Både Salling Fondene, Villum Fonden og Velux Fonden samt Augustinus Fonden finansierede coronarelaterede projekter.
En af de mere opsigtsvækkende reaktioner på coronakrisen kom fra Poul Due Jensens Fond, også kaldet Grundfos Fonden.
Grundfos laver først og fremmest pumper, og fonden støtter primært ingeniørdrevne forskningsprojekter, der har noget at gøre med firmaets virkeområde. Men ikke kun. F.eks. støtter fonden projektet Microflora Danica ved Aalborg Universitet, som har til formål at gensekventere alle bakterier i Danmark.
I marts 2020 allokerede fonden midler til adskillige specifikke coronaprojekter, mens bl.a. Microflora Danica-forskerne fik lov til at omdirigere deres undersøgelser fra bakterier til virus med henblik på at hjælpe med at kortlægge smitteveje.
»Da det stod klart for os, hvor omfattende skadevirkningerne af coronaepidemien ville blive, skrev vi straks ud til alle vores bevillingsmodtagere og opfordrede dem til at dreje deres aktiviteter i retning af coronabekæmpelse,« sagde fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted dengang.
The usual suspects
De store fondsbevillinger til coronabekæmpelse kom dog forventeligt fra de største sundhedsfikserede fonde i Danmark, dvs. Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden.
Ligesom Poul Due Jensens Fond lader ingen af dem til at have ladet sig begrænse af deres sædvanlige fokus.
Lundbeckfonden yder f.eks. almindeligvis primært støtte til hjerneforskning, men i foråret 2020 blev der bl.a. ydet støtte til kliniske studier af diverse eksisterende medikamenter som mulige behandlinger af COVID-19.
Novo Nordisk Fonden har i forvejen i årevis bevæget sig væk fra det oprindelige lidt snævre fokus på diabetes, og således også i coronatiden. Fonden er i øvrigt den eneste, der i seriøst omfang har fortsat sin støtte til coronarelateret forskning i 2021.
De andre har vurderet, at situationen ikke kræver det.
Carlsbergfondet meddeler, at det ikke kommenterer på enkelte forskningsprojekter, men skriver til Dagens Medicin, at:
»Situationen i marts 2020 var akut og kritisk. Derfor blev der på både Carlsbergfondets og andre danske fondes initiativ igangsat forskningsprojekter og andre indsatser, der kunne bidrage til at bringe Danmark gennem krisen (…) Situationen omkring corona er ikke længere akut og kritisk. Derfor ser Carlsbergfondet ingen grund til at allokere særlige midler til dette område. Men alle kan fortsat søge midler til forskningsprojekter omhandlende COVID-19 gennem vores årlige opslag.«
De udefrakommende
Pengeregnen til coronarelateret forskning og udvikling i Danmark kom imidlertid ikke kun fra det offentlige og de store fonde. Det private erhvervsliv bidrog også, hvor alene Bavarian Nordic har allokeret over 200 mio. kr. til vaccineudvikling.
Desuden er coronapenge fra EU’s forskningsprogrammer havnet i Danmark, og ACTIV-3, der er en del af det amerikanske Operation Warp Speed-program, koordineres af professor Jens Lundgren fra Rigshospitalet og Københavns Universitet.
Det er ikke offentligt tilgængelig viden, hvor mange midler af dette program der er havnet i Danmark. Men med Jens Lundgrens ord er det ‘hundredvis af millioner af kroner’.
Operation Warp Speed er et partnerskab mellem offentlige og private aktører, som den amerikanske regering har etableret og støtter, og som har til formål at booste udviklingen af vacciner, behandling og diagnostik af SARS-CoV-2-virus og COVID-19.
ACTIV-3’s opgave er at stå for den globale koordination af forskningsprojekter, der afprøver, om eksisterende behandlinger kan anvendes i coronasammenhæng.
Det er ACTIV-3, som det danskledede europæiske ACTT-projekt – støttet direkte af de danske ministerier – var en forløber for, og som Jens Lundgren også stod i spidsen for.
Småregn eller styrtregn?
Det helt store spørgsmål er naturligvis, om Danmarks bidrag på mindst to mia. kr. på under to år til coronarelateret forskning og udvikling er meget eller lidt?
Svaret afhænger som altid af øjnene, der ser. Men beløbet svarer til ca. ti pct. af forskningsbudgettet – inden for alle mulige emner, ikke kun sundhed og sygdom – i finansloven for 2022. Det svarer også til ca. en måneds coronamassetest af befolkningen i henhold til et notat fra Justitsministeriet, som sidste forår blev lækket til Berlingske.
Uanset hvad, er det de færreste forskere og deres finansielle backers, som vil gå med til at kalde forskningspenge for decideret spildt. Det kan næsten ikke lade sig gøre.
For selv forskningsprojekter, der løber ud i sandet eller afkræfter en tese, bidrager til at bringe verdens samlede viden videre.
Investeringer i dansk COVID-19-relateret forskning 2020-2021
Forskningsprojekter i SARS-CoV-2 i Danmark, der har modtaget offentlige og/eller private bevillinger i perioden marts 2020-december 2021. Beløb i millioner kroner| Giver | Institution | Projekt | Beløb |
|---|---|---|---|
| Sundheds- og Ældreministeriet | Bavarian Nordic | ABNCoV2: Udvikling af vaccine i samarbejde med Prevent-nCoV konsortiet | 800,00 |
| Danske Regioner | ENFORCE: Vacciners effekt og sikkerhed på langt sigt | 102,00 | |
| I alt | 902 | ||
| Uddannelses- og Forskningsministeriet/SUM | DTU, SSI, Amager og Hvidovre Hospital samt TATAA Biocenter | COVIDTESTS: Udvikling af nye diagnostiske tests | 13,00 |
| Rigshospitalet og Københavns Universitet | ACTT: Randomiseret studie af behandling af indlagte COVID-19-patienter i Europa | 9,90 | |
| Rigshospitalet og Københavns Universitet | Forudsigelse af sygdomsforløb ved brug af kunstig intelligens | 7,35 | |
| AUH og Aaarhus Universitet | CoroNAT: Undersøgelse af neutraliserende antistoffer hos SARS-CoV-2 smittede | 6,80 | |
| Hvidovre Hospital, Københavns Universitet, Region Hovedstaden og SDU | Konsekvenser af coronavirus for gravide, fødende og deres nyfødte børn | 5,80 | |
| Rigshospitalet og Københavns Universitet | Undersøgelse af forekomsten af COVID-19 forløb blandt børn og unge | 5,60 | |
| Aarhus Universitet og SDU | COVIPOC: Behandling af COVID-19 med seniacapoc | 5,30 | |
| Aalborg Universitet, SSI, Aalborg Universitetshospital og Hvidovre Hospital | Forståelse af smitteveje via sekventering og analyse af coronavirus genomer | 5,00 | |
| Aalborg Universitetshospital | Iltbehandling til COVID-19 patienter med livstruende lungesvigt | 5,00 | |
| Københavns Universitet | Behandling af COVID-19-patienter med kendte, antivirale midler | 5,00 | |
| Sygehus Lillebælt, Syddansk Universitet og Syddansk Universitetshospital | Undersøgelse af antistoffers og immunforsvarets betydning for COVID-19-patienter | 3,45 | |
| SSI, Rigshospitalet og Hvidovre Hospital | ANTI-COVID19: Undersøgelse af antistoffer i COVID-19-patienter | 3,23 | |
| DTU, ATE-Adm og OUH | PRESORT: Udvikling af prescreening system for virusinfektion | 3,20 | |
| Københavns Universitet | Målrettet behandling af ældre patienter | 1,86 | |
| Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet | Udvikling af hurtig og sikker diagnostik | 1,75 | |
| Steno Diabetes Center Odense og OUH | Undersøgelse af mulig sammenhæng mellem højere risiko for COVID-19 og hypertension samt diabetes | 1,50 | |
| Aalborg Universitet | Udvikling af nødrespirator | 0,97 | |
| OUH, SDU og Oxford University Hospital | Lungeultralydskanning til monitorering af indlagte COVID-19-patienter | 0,75 | |
| I alt | 85,5 | ||
| Innovationsfonden | Union Therapeutics, Trial Nation og Bispebjerg Hospital | Uni911: Kliniske studier af niclosamid som behandling af COVID-19 | 14,80 |
| Corti og Region Hovedstaden | AI4COVID: Udvikling af maskinlæringsmodel til identifikation af COVID-19 blandt indringere til Region H's akuttelefon | 6,70 | |
| Aarhus Universitet og Symphogen | CoroNAT: Analyse og vurdering af bestemte antistoffers evne til bekæmpelse af SARS-CoV-2 | 5,00 | |
| Trial Nation og de fem regioner | COVID19-MITC: Øgning af hospitalernes forskningskapacitet | 4,90 | |
| Sundhed.dk, SSI og Syddansk Universitet | Udvikling af early warning system til overvågning af smittespredning | 4,80 | |
| Cerebriu, Datalogisk Institut ved Københavns Universitet og Rigshospitalet | Ram-COVID: Udvikling af model til forudsigelse af alvorsgraden af et COVID-sygdomsforløb | 4,70 | |
| Amager og Hvidovre Hospital, SDU og Linköping Universitet | Sammenligning og vurdering af politisk indførte tiltag til begrænsning af smittespredning | 4,10 | |
| Aarhus Universitet, Forskningsenheden for Almen Medicin i Aarhus, MedTech Innovation Consortium, Alexandra Instituttet og Teknologisk Institut | Udvikling af app til opsamling af brugerdata bl.a. med det formål at kortlægge smittespredning | 4,00 | |
| FIDA Biosystems og Aarhus Universitet | Udvikling og implementering af screeningsundersøgelse til identifikation af molekyler, der hæmmer infektion med coronavirus | 3,80 | |
| Liita Care, Aalborg Universitetshospital, SSI og Trial Nation | Tilpasning af saltpartikelinhalator som mulig behandling for COVID-19 | 3,67 | |
| Rigshospitalet, Nordsjællands Hospital, Bispebjerg Hospital, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital, BioPorto og Endothel Pharma | Undersøgelse af, om prostacyclin forbedrer lungefunktion hos COVID-19 patienter og derved kan forbedre overlevelsen | 3,00 | |
| O2matic og Hvidovre Hospital | Undersøgelse af iltrobots effekt på COVID-19 patienter og smitterisiko | 3,00 | |
| Konduto og DTU | Udvikling af værktøj til sporing af smitteoverførsel på hospitaler og plejehjem | 2,80 | |
| Københavns Universitet, Radiometer samt Herlev og Gentofte Hospital | Udvikling af algoritme, der kan opdage forværring af symptomer hos COVID-19-patienter | 2,10 | |
| Elplatek | Udvikling af kobber-sølv folie, som ikke viderebringer smitte med henblik på stop for smittespredning | 1,60 | |
| RUC og Sygehus Lillebælt | Afprøvning af, om diagnosetesten biTEST kan bruges til triage af patienter med COVID-19 | 1,50 | |
| Herlev og Gentofte Hospital samt Cortium | Undersøgelse af, om hjerterytmeforstyrrelser er en komplikation til COVID-19, via kontinuerlig EKG-monitorering | 1,30 | |
| Region Hovedstaden | Undersøgelse af PEP-fløjters mulige effekt på luftvejssymptomer ved COVID-19 | 1,00 | |
| I alt | 72,80 | ||
| Danmarks Frie Forskningsfond | Aarhus Universitet | Identifikation af immunologiske mønstre, der karakteriserer beskyttende og patologiske reaktioner på SARS-CoV-2 infektion | 2,88 |
| Aarhus Universitet | Udvikling af redskab til tidlig diagnosticering af COVID-19 ved hjælp af blodprøver | 2,78 | |
| DTU | Afklaring af, hvilken rolle T-celler spiller for bekæmpelse af infektion med SARS-CoV-2 | 2,70 | |
| SSI | Udvikling af model til undersøgelse af, hvordan medfødt immunitet kan aktiveres og opretholdes | 2,59 | |
| Københavns Universitet | Produktion af prototyper af vacciner mod COVID-19 ved hjælp af ny fremstillingsmetode | 1,67 | |
| DTU | Videngenerering om tiltag til reduktion af smitte | 1,65 | |
| Københavns Universitet | Undersøgelse af varianter i specifikke gener hos hhv. kvindelige og mandlige COVID-19 patienter ved hjælp af DNA-sekventering | 1,50 | |
| AUH | Undersøgelse af konsekvenserne af social distancering for socialt udsatte grupper | 1,33 | |
| Sjællands Universitetshospital | Undersøgelse af mørketallet af COVID-19 smittede blandt danskere over 70 år | 0,76 | |
| Københavns Universitet | Deltagelse i international adfærdsforskningsprojekt om COVID-19-tiltag | 0,22 | |
| Aarhus Universitet | Undersøgelse af svær overvægts betydning for COVID-19 sygdomsforløb | 0,14 | |
| I alt | 18,2 | ||
| Region Hovedstaden | 8,80 | ||
| Region Midtjylland | 3,80 | ||
| EU Horizon 2020/Horizon Europe | Københavns Universitet | Prevent-nCoV: Udvikling af vaccine | 0,95 |
| Adaptvac | Prevent-nCoV: Udvikling af vaccine | 11,90 | |
| Expres2ion Biotechnologies | Prevent-nCoV: Udvikling af vaccine | 1,20 | |
| DTU, SSI og TATAA samt fem udenlandske partnere | Udvikling af diagnostiske tests | 10,30 | |
| AUH | Fight-nCoV: Deltagelse i projekt om inhalationsbehandling | 1,10 | |
| SSI | CoroNAb: Deltagelse i projekt om antistoffer, der kan blokere virus' infektionsevne | 1,60 | |
| I alt | 27,1 | ||
| Novo Nordisk Fonden 2020 | SSI | Etablering af nationalt testcenter | 250,00 |
| SSI | Udvikling af digital løsning til overvågning af infektioner og smitsomme sygdomme | 10,00 | |
| DTU og Aalborg Universitet | Estimering, simulering og regulering til optimale indgreb mod COVID-19 | 5,00 | |
| Rigshospitalet | CATCH: Videreudvikling af app, som indsamler data om smitte og lokal hospitalskapacitet | 4,90 | |
| Rigshospitalet | Undersøgelse af antistoffer genereret under en COVID-19-infektion | 4,80 | |
| Rigshospitalet, DTU og Bispebjerg Hospital | COVID-19 WARD: Udvikling af intelligent, trådløs 24/7-overvågning coronapatienter i højrisikogruppen | 3,90 | |
| SSI | Akut national forskningsinfrastruktur med blodprøver til COVID-19 | 3,60 | |
| Gentofte Hospital | The effect of antiotensin-converting enzyme inhibition and angiotensin II receptor blockade on the course of acute respiratory distress syndrome in COVID-19 patients | 3,30 | |
| Steno Diabetes Center Copenhagen, Herlev og Gentofte Hospital samt Hvidovre Hospital | GLYCOVID-19: Påvisning af COVID-19s påvirkning af hjertets pumpefunktion og blodets koagulationsevne på forskellige blodsukkerniveauer | 3,00 | |
| Københavns Universitet og Region Hovedstaden | Pro--LUNG-COVID-trial: Effekt af hydroxychloroquin og azithromycin på indlagte lungesyge med COVID-19 | 2,20 | |
| AUH | NOVO COVID-19: Undersøgelse af COVID-19 på fødende og nyfødte | 1,95 | |
| Københavns Universitet, Herlev og Gentofte Hospital samt Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | ECHOVID-19: Klinisk studie bl.a. om ultralyd af lungerne til forudsigelse af højrisikopatienters risiko for akut forværring | 1,80 | |
| Region Hovedstadens Akutberedskab | Fast-Track implementation of advanced web-based self-triage and assessment chatbot for COVID-19 | 1,50 | |
| Herlev og Gentofte Hospital | Biomarkører til risikovurdering af patienter med COVID-19 - interregionalt biobank-projekt | 1,38 | |
| OUH | Afdækning af smitterisiko hos COVID-19 raskmeldte og afdøde | 1,30 | |
| Rigshospitalet | Applied AI for real-time risk assessment of patients with COVID-19 | 1,20 | |
| Nordsjællands Hospital | Remote glucose monitoring of patientes isolated during the COVID-19 pandemic | 1,10 | |
| AUH, Psykiatrien | Mental health consequences of the COVID-19 pandemic | 1,00 | |
| Psykiatrisk Center København | Monitorering af udbredelsen af COVID-19 i udsatte grupper | 1,00 | |
| Regionshospital Nordjylland | Evaluating the prevalence and burden of rectal SARS-CoV-2 shedding in the Danish population | 0,95 | |
| Steno Diabetes Center Copenhagen | Can cardio-renal benefits of new glucose lowering agents mitigate the excess risk associated with COVID-19 infection in type 2 diabetes? | 0,79 | |
| Færøernes gen-biobank | Akut national forskningsinfrastruktur med blod, vævsprøver og data vedr. COVID-19 på Færøerne | 0,61 | |
| Datalogisk Institut ved Københavns Universitet | Applied AI on COVID-19 imaging for risk assessment | 0,61 | |
| Hvidovre Hospital | Safety of hydroxychloroquine and azithromycin treatment in COVID-19 patients (tillægsprojekt til 'Proaktiv beskyttelse af lungesyge med-COVID') | 0,43 | |
| Psykiatrifonden | Rådgivning og information af psykisk sårbare vedr. coronavirus samt videngenerering om samme | 0,40 | |
| Rigshospitalet og Københavns Universitet | Psykologiske konsekvenser af COVID-19 hos patienter og pårørende i Danmark | 0,38 | |
| I alt | 307,1 | ||
| Novo Nordisk Fonden 2021 | AUH | Long term study of cellular and humoral immunity | 19,80 |
| Aarhus Universitet | Multidisciplinary systematic investigation and experimental treatment of long term COVID-19 | 10,00 | |
| Aarhus Universitet | Exploring the role of host immunogenetics in susceptibility to severe COVID-19 to identify novel targets for prevention and treatment | 10,00 | |
| Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet | Incidence and characterisation of persistent pain in COVID-19 survivors | 8,00 | |
| Københavns Universitet | COVID-19 and global mental health | 7,50 | |
| Rigshospitalet | Long term cognitive, neurological and mental health burden after COVID-19 | 7,30 | |
| Rigshospitalet | SARS-CoV-2 in saliva, oropharyngeal and nasopharyngeal specimens | 5,80 | |
| Københavns Universitet | Long term health consequences of COVID-19 among migrants and ethnic minorities | 5,30 | |
| SSI | Long term consequences of COVID-19 in patients with immune-mediated inflammatory diseases | 3,20 | |
| Hvidovre Hospital | Comprehensive profiling of maternal and infant immunity and antibody repertoires in the context of SARS-CoV-2 infections in pregnancy | 1,97 | |
| Herlev og Gentofte Hospital | Cooperative model for collaboration between COVID-19 population surveys | 1,80 | |
| Aarhus Universitet | Navigating chronic uncertainty - test practices and decision-making during COVID-19 | 1,40 | |
| Steno Diabetes Center Sjælland | COVIDCAN: Correlation between COVID-19 severity and cardiovascular autonomic neuropathy | 0,50 | |
| Aalborg Universitet | Telehealth beyond COVID-19 | 0,50 | |
| I alt | 83,1 | ||
| Lundbeckfonden | Amager og Hvidovre Hospital | CREDID-COVID19: Kliniske forsøg med eksisterende midler som mulige behandlinger for COVID-19 | 5,00 |
| Rigshospitalet | Forekomst af SARS-CoV-2 antistoffer hos danske og svenske FALCK-ansatte | 5,00 | |
| AUH og Aarhus Universitet | Klinisk studie af effekten af Comostat Mesilitate på COVID-19 | 5,00 | |
| Bispebjerg Hospital | Klinisk studie af IL-6 receptorhæmmeres effekt på COVID-19-patienter | 3,90 | |
| Københavns Universitet og Retsmedicinsk Institut | Dybdegående undersøgelse af patienter, der er døde af COVID-19 | 2,50 | |
| Roskilde Universitet, SSI og Nordsjællands Hospital | Undersøgelse af tilstedeværelsen af antistoffer mod SARS-CoV-2 mhp vurdering af immunitet | 2,00 | |
| Herlev Hospital | Undersøgelse af smitte og immunisering af hospitalsansatte | 2,00 | |
| OUH | Forebyggelse af coronavirus hos plejehjemsbeboere | 1,90 | |
| SSI | Udskillelsesvarighed af infektiøst SARS-CoV-2 og korrelation til klinik og serologisk respons | 1,00 | |
| Københavns Universitet | Undersøgelse af neurologiske og psykiatriske komplikationer ved COVID-19 | 1,00 | |
| Bispebjerg Hospital | Metode til at modgå muskeltab i COVID-19-patienter | 1,00 | |
| Færøernes Sygehusvæsen | Opsporing af COVID-19 og identifikation af mørketal på Færøerne | 0,80 | |
| Københavns Universitet | Lungernes akutte immunrespons hos kritisk syge patienter med SARS-CoV-2 infektion | 0,80 | |
| AUH | Tilstedeværelsen og dødeligheden i COVID-19 patienter med akutte neurologiske symptomer | 0,78 | |
| Københavns Universitet | COSMO: Dansk deltagelse i international undersøgelse af befolkningernes adfærd i forhold til offentlige myndigheders udmeldinger | 0,50 | |
| Rigshospitalet | Undersøgelse af en COVID-19 infektions betydning for reumatologiske patienter | 0,50 | |
| SSI | Undersøgelse af risikoen for COVID-19 blandt patienter med inflammatoriske sygdomme | 0,43 | |
| Bispebjerg Hospital | Brug af C-reactive protein analyse i patienter med COVID-19 | 0,37 | |
| I alt | 34,5 | ||
| Carlsbergfondet | Københavns Universitet, Aarhus Universitet, SSI og Region Hovedstaden | Udvikling af metoder til diagnostik, behandling og forebyggelse af SARS-CoV-2 infektioner | 25,00 |
| Aaahus Universitet | HOPE : Forskning i social adfærd under pandemien | 25,00 | |
| Roskilde Universitet | Udviling af matematiske pandemimodeller | 10,00 | |
| University California, San Diego | Exploring the role of heparanase in the infection and spread of SARS-CoV-2 | 0,82 | |
| University of California, San Diego | Identification of the Heparan Sulfate Binding Site in SARS-CoV-2 | 0,70 | |
| Aarhus Universitet | IFN-λs mulige effekt mod COVID-19 | 0,19 | |
| Aarhus Universitet | HOPE tillægsbevilling til dag-til-dag indsamling af data i forbindelse med genåbning af samfundet | 2,40 | |
| I alt | 64,1 | ||
| Nordeafonden | Rigshospitalet | Gravides livsstil og mentale sundhed | 0,50 |
| Sallingfondene | Rigshospitalet | Undersøgelse af ansigtsmaskers beskyttelse i det offentlige rum | 5,00 |
| Augustinusfonden | WeShelter | Undersøgelse af COVID-19 erfaringer og trivsel blandt hjemløse beboere på herberger | 0,24 |
| AUH | Undersøgelse af Covid-19-vaccination ved nyretransplantation | 0,60 | |
| I alt | 0,84 | ||
| Kræftens Bekæmpelse | OUH | Corona blandt patienter med blodsygdomme, primært kræft | 0,15 |
| AUH | Hvordan har Covid-19 påvirket kræftbehandlingen i Danmark | 0,63 | |
| DTU | Afdækning af SARS-CoV-2 immunitet hos patienter med hæmatologisk cancer | 1,40 | |
| I alt | 2,2 | ||
| Bavarian Nordic ABNCoV2 | ABNCoV2 vaccine | 230,00 | |
| Union Therapeutics | UNI911- niclosamid som behandling mod COVID-19 | 100,00 | |
| Endothel Pharma | Undersøgelse af prostacyklin som behandling mod COVID-19 | 0,15 | |
| O2matic | Iltrobot: automatisk ilttilførsel til COVID-19-patienter | 3,00 | |
| Konduto (sani-nudge) | Algoritme til opsporing af smitte | 1,00 | |
| AMEQC | Sugeskærm som værnemiddel til sundhedsansatte | 0,05 | |
| Voss Industry | Effekten af UVC lys overfor virus | 0,58 | |
| Cryos | Undersøgelse af COVID-19's effekt på sæd | 0,25 | |
| I alt samlede investeringer i coronarelateret forskning 2020-2021: | 1.950 |
