Til årets folkemøde på Bornholm i midten af juni er der adskillige debatter, der handler om ADHD, og herunder hvilke dele af sundhedsvæsenet der i fremtiden skal have ansvaret for udredning og behandling af personer med ADHD. Debatten kommer på et tidspunkt, hvor psykiatrien ikke bare er presset, men snarere knækket, under vægten fra de mange tusinder af danske børn, unge og voksne, som slås med forskellige aspekter af livet på grund af ADHD. Tallene taler deres tydelige sprog: Ventetiden...
