Sygeplejerskerne har fået travlt med at informere på brystkirurgisk afdeling. De har ikke længere gennemsnitligt fire dage til at give patienterne den nødvendige information, inden de bliver udskrevet. Nogle af patienterne forlader afdelingen allerede samme dag, som de er blevet opereret for brystkræft. Årsagen er en forbedret smerte- og kvalmebehandling, hvor hovedingrediensen er en såkaldt medicinpakke med både smerte- og kvalmestillende præparater, der gives til patienterne, inden de bliver opereret. Tidligere var det meget forskelligt, hvilken smerte- eller kvalmestillende medicin...