Antabus kan bruges i kampen mod kræft Det velkendte middel mod alkoholmisbrug kan også bruges i behandlingen af kræft, viser nyt danske studie udgivet i Nature.

I mange år har antabus (disulfiram) været synonym med behandlingen af alkohol-afhængighed, men i fremtiden kan lægerne måske også udskrive det mod kræft.

Forskere har nemlig påvist, hvordan kræftpatienter, der tager antabus, har en lavere dødelighed. Og de har fundet ud af, hvordan specifikke molekylære mekanismer bevirker, at antabus rent faktisk kan gå ind og dræbe kræftcellerne. 

Resultaterne er netop offentliggjort i det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift Nature, og studiet bygger blandt andet på registerdata fra flere tusinde danske alkoholikere i antabusbehandling.

»Endelig er det lykkedes os at finde det aktive stof i antabus, der meget effektivt dræber kræftceller, og vi har påvist de mekanismer, der får det til at ske. Effekten ser lovende ud og kan potentielt redde menneskeliv i fremtiden. Det er kæmpestort for os, og jeg er meget lettet og glad lige nu,« siger leder af forskergruppen, Jiri Bartek, der er professor ved Center for Kræftforskning i Kræftens Bekæmpelse til Dagens Medicin.

Studiet, der er lavet i samarbejde med forskere fra Sverige, Tjekkiet, Schweiz og USA, baner vejen for at foretage kliniske forsøg med antabus, så det på sigt kan nå ud til kræftpatienterne.  

Patentet på antabus er nemlig for længst udløbet, og man ved allerede fra alkoholbehandlingen, at man kan tage stoffet i rigtig mange år uden alvorlige bivirkninger. Derfor ville der blot være tale om et ‘genbrug’ af medicinen til en anden sygdom. 

»Mit store håb for fremtiden er, at det kan blive standardbehandling, netop fordi det er så billigt og ligetil at behandle med. Nye stoffer koster milliarder at udvikle, og nogle gange må man alligevel stoppe dem i behandlingen på grund af problemer med bivirkninger. Her er der ikke nogle problemer, for det er allerede testet for 50 år siden,« siger Jiri Bartek.

Stærkt reduceret dødelighed

Den statistiske effekt af antabus er opnået ved at sammenligne dødeligheden hos omkring 3.000 danske kræftpatienter, der tidligere har fået antabus, med over 200.000 almindelige kræftpatienter og med lige omkring 1.200 kræftpatienter, som var i gang med antabusbehandling.

Når man sammenlignede de to grupper af kræftpatienter med alkoholmisbrug – dem der fortsatte i antabusbehandling med dem, der stoppede med at tage antabus – så man en reduktion i dødelighed på 33 pct. hos antabus-gruppen, og endda med størst effekt på de mest aggressive kræftformer med spredning i metastaser.

»Det her studie kan vi kun lave på så højt niveau i Skandinavien, fordi registrene er så sofistikerede. Det ville simpelthen ikke være muligt nogen andre steder i verden,« siger Jiri Bartek.

Et mysterium er løst

Ifølge ham er det dog helt afgørende, at man er lykkes med at kombinere registerforskningen med intensive laboratorieforsøg.
I mange år har man haft en mistanke om, at antabus har en effekt på kræft, blandt andet fordi man har set eksempler på alkoholikere i behandling med midlet, der på meget overraskende vis har forbedret deres kræftprognose. 

Men mekanismen bag har været et mysterium – indtil nu.

I mus-og cellestudier har man nemlig vist selve virkningen af stoffet i kræftcellerne, og hvordan det modvirker kræftcellernes vedligeholdelse af sig selv og reducerer tumorer som en decideret ‘cancer-dræber’.

Det sker ved, at et særligt nedbrydningsstof i antabus kaldet diethyldithiocarbamate (DTC) går i forbindelse med metaller, eksempelvis kobber i kroppen, og hober sig op i kræftcellerne.

DTC-kobberkomplekset får et bestemt protein kaldet NPL4 til at klumpe sammen. Det er normalt det protein, der sammen med to andre proteiner udgør cellens ’vedligeholdelsesmekanisme’, som konstant sender dårlige proteiner til genbrug. Den funktion bliver ødelagt – og effekten ses for alle de testede kræfttyper (bryst-, lunge-, tyktarm-, prostata- og en type hjernekræft).

»Mekanismen er meget spændende, fordi hele systemet bliver ’fastfrosset’ med det her stof, og kræftcellerne dør. Jeg tror derfor, at det bliver meget svært for kræftcellerne at finde på et forsvar mod det, fordi processen involverer så mange mekanismer i kræftcellen,« siger Jiri Bartek.

Et af de store fund i studiet er netop, at selv kræftceller, som bliver resistente over for andre kræftbehandlinger målrettet ét lag i cellen, er følsomme over for det aktive stof i antabus.

»Effekten af stoffet var også tilstede ved de fremskredne kræfttyper med metastaser i både registrene og eksperimenter med celler fra metastatiske tumorer i laboratoriet. Det giver et håb for de kræfttyper, hvor der er få muligheder for behandling tilbage,« siger Jiri Bartek.

Samtidig er der mulighed for at øge effekten ved at give patienterne kobbertilskud under behandlingen.

Vil have gang i kliniske forsøg

Men vejen til en udgivelse af studiet har ikke været let. Det har taget forskergruppen ikke mindre end otte år at nå frem til deres resultater. Blandt andet har man i hele to år arbejdet ‘i den forkerte’ retning på baggrund af tidligere publikationers teorier. 

»Derfor er det så tilfredsstillende efter alle de år at kunne afvise tidligere forsøg på at forklare mekanismen. Og det er ekstra vigtigt inden for et område, hvor man kan genanvende billige, kendte midler – som det ellers kan være rigtig svært at få penge til at forske i,« siger Jiri Bartek.

Og det er kun første skridt på vejen. Han påpeger, at der netop er brug for offentlige midler for at komme videre med de banebrydende resultater. Allerede nu er lægerne således i gang med et klinisk forsøg i Göteborg med antabus til behandling af aggressive hjernetumorer (gliblastoma), hvor den gennemsnitlige overlevelse efter diagnosetidspunkt er et til to år.

I Danmark har forskerne foreslået to kliniske forsøg, som de søger økonomisk støtte til: Ét for brystkræftpatienter og ét for tarmkræftpatienter.

»Jeg er ret sikker på, at selve det aktive stof i antabus, som det er lykkedes os at udvinde i laboratoriet, kan få stor interesse fra industrien,« siger Jiri Bartek.

Skriv kommentar