Fysisk træning, forløb med diætist og personlig støtte. Sådanne kommunale rehabiliteringsforløb gavner kvinder, der er opereret for brystkræft, viser et nyt studie fra Københavns Kommune, hvor kvinderne netop har mulighed for disse forløb.

Men det er ikke alle steder, borgerne får de muligheder. Derfor ønsker fagfolkene bag undersøgelsen at brede modellen ud til resten af landet. 

»Mange kommuner oplever, at hospitalerne er skeptiske for, om kvaliteten i kommunerne er høj nok. Nogle steder er lægerne bekymrede for at sende patienterne ud i kommunale tilbud,« siger Jette Vibe-Petersen, som er centerchef for Center for Kræft og Sundhed København i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune og en af folkene bag den nye undersøgelse.

Københavns Kommune har også tidligere haft udfordringer med tiltroen, men den har de fået opbygget gennem dialog. I dag modtager kommunen således omkring 90 pct. af alle de kvinder i kommunen, der er blevet opereret for brystkræft, anslår Jette Vibe-Petersen.

»Bedre kendskab til forløbene og samarbejde har løst vores udfordringer. Vi har brugt 12 år på at skabe en god dialog omkring patienterne, og det har fra lægernes side skabt en respekt omkring og tiltro til vores indsats, hvilket den nye undersøgelse fastslår,« siger hun. 

Nyt studie er en god start

I studiet fra Københavns Kommune deltog 82 kvinder, der var diagnosticeret med brystkræft og blevet henvist af egen læge til rehabilitering i Center for Kræft og Sundhed København. 56 af deltagerne svarede på både før- og efter-spørgeskemaerne, hvor lidt over halvdelen oplevede en stigning i helbredsrelateret livskvalitet som resultat af rehabiliteringsforløbet.

Niels Kroman, cheflæge ved Kræftens Bekæmpelse og professor i brystkræftkirurgi ved Rigshospitalet, har tiltro til de kommunale rehabiliteringstilbud. Men han forstår, at nogle læger er skeptiske omkring forløbene.

»Overordnet mangler vi videnskabelig evidens for, at de kommunale rehabiliteringstilbud virker. Det gør, at de læger, der vil have noget evidensbaseret, ikke prioriterer tilbuddene allerhøjest,« siger han og fortsætter:

»Det er ikke solid evidens, det er en pilotundersøgelse. Det er en god undersøgelse, og den giver et fingerpeg, men det ville være dejligt at gentage den i større omfang.«

Han mener, at et studie i en større målestok vil kunne motivere læger til at få flere patienter i rehabiliteringsforløb. 

Forløb har flere positive effekter

Jette Vibe-Petersen siger, at det ikke kun er patienternes effekt af forløbene, der giver et ressourcemæssigt afkast, når patienterne har bedre livskvalitet. De kommer hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet og søger hjemmepleje og læge i mindre grad. Det giver en økonomisk fordel. 

»Vi har efterspurgt beregninger på, hvad vi sparer hospitalerne og hjemmeplejen for. Der er ikke lavet nogle præcise beregninger, men hver gang vi sparer en indlæggelse, sparer vi 5.000 kr, som er prisen på at optage en hospitalsseng en dag,« siger hun.