I forbindelse med sundhedsreformen er aftalepartierne enige om, at overenskomsten for almen praksis skal erstattes af en smal aftale. Man ønsker desuden at oprette 17 sundhedsråd med folkevalgte repræsentanter, men uden lægefaglig deltagelse.
Med sundhedsreformen risikerer man dermed at fjerne fundamentet for faglig udvikling i almen praksis: Her tænker vi på de institutioner, der sikrer kvalitet, efteruddannelse, forskning og samarbejde for Danmarks speciallæger i almen medicin.
Almen praksis bygger på stærke faglige institutioner og fagligt samarbejde. Den organisering, vi har af forskning, efteruddannelse, kvalitetsudvikling og det faglige samarbejde mellem sygehuse og almen praksis, har ikke altid været der.
Ingen kvaler, industrien betaler
Engang for ikke så længe siden var forskningen primært drevet af medicinalindustrien og handlede om sygehusbehandling. De praktiserende læger fik det meste af deres efteruddannelse sponsoreret af industrien.
Kvalitetsudvikling diskuterede vi i mindre decentrale grupper, uden adgang til data, og der var ikke noget fagligt samarbejde mellem sygehuse og almen praksis.
Med årene er der i fællesskab mellem PLO og Danske Regioner blevet udviklet en række gode løsninger, som er organiseret under Fonden for Almen Praksis, som finansierer efteruddannelse, forskning og kvalitetsudvikling – helt uafhængigt af industriinteresser.
Det er unikt. Når vi møder praktiserende læger rundt om i Europa, er de stadig dybt afhængige af medicinalindustrien, og de europæiske kongresser for praktiserende læger er ligeledes sponsorerede.
Lokal tilpasset efteruddannelse
Regionalt er der blevet opbygget kvalitets- og efteruddannelsesenheder, såkaldte KAP-enheder, som udbyder lokalt tilpasset efteruddannelse og kvalitetsudvikling for praktiserende læger.
Og sidst, men ikke mindst, har vi siden 1990’erne haft praksiskonsulentordningen. Det er aktive praktiserende læger, som bygger bro mellem sygehus og almen praksis og styrker det faglige samarbejde til gavn for patienterne.
Ingen af systemerne er selvsagt perfekte. Men de virker, fordi systemerne er skabt af regionerne og de praktiserende læger i fællesskab. Fordi de praktiserende læger har medejerskab og dermed er topmotiverede. Og fordi samarbejde mellem sygehus og almen praksis virker bedst, når man kender til hinandens vilkår.
De faglige institutioner og det faglige samarbejde er nødvendigt for, at sundhedsreformen skal blive en succes.
Hold fast i de faglige institutioner
Der bliver i de kommende år uddannet flere praktiserende læger, som vil påtage sig nye opgaver. Derfor er der mere end nogensinde før brug for efteruddannelse, kvalitetsudvikling, forskning og samarbejde.
Man bør ikke rulle udviklingen i almen praksis tilbage, men i stedet bevare og udvikle de robuste løsninger, der virker.
Derfor skal:
- Efteruddannelse, kvalitet og forskning fortsætte på et stærkt fagligt grundlag med ligeværdigt samarbejde mellem læger og myndigheder. DSAM og Sundhedsstyrelsen bør involveres for at sikre sammenhæng med opgavebeskrivelsen for almen praksis.
- De regionale KAP-enheder og praksiskonsulentordningen bevares og drives i et ligeværdigt samarbejde mellem læger og myndigheder. De kan styrke samarbejdet mellem sygehuse og almen praksis, vejlede de kommende sundhedsråd, godkende tværfaglige forløbsbeskrivelser og understøtte de praktiserende lægers kvalitet og efteruddannelse parallelt med, at sundhedsreformen implementeres.
Hold nu fast i barnet – dvs. de faglige institutioner – også selvom badevandet er mudret, og bølgerne går højt.
