For 25 år siden haltede brystkræftbehandlingen bagud i Danmark, hvilket betød højere dødelighed. En af årsagerne til dette var, at man i Danmark havde 60 afdelinger, der alle opererede brystkræft.
Ca. 10 år tidligere var den danske brystkræft database, DBCG, oprettet, og der blev udarbejdet nationale retningslinjer for behandlingen. Men de nye tiltag, som skulle forbedre kvindernes overlevelse, kom ikke ud til alle de behandlende kirurger. Der var langt fra ord til handling.
Alle var utilfredse. Kvinderne var utilfredse med ikke at få den optimale behandling. Lægerne var utilfredse, fordi der ikke var prestige og udvikling i området. Plejepersonalet var utilfredse, fordi de ikke kunne tilbyde den nødvendige omsorg.
Politikerne blev bekymrede og ville rette op på tingene og oprettede derfor brystkirurgiske afdelinger. I den kommende Region Østdanmark oprettede man to brystkirurgiske afdelinger, som i dag er i Roskilde og i Gentofte.
I implementeringen af en ny sundhedsstruktur, hvor flere skal behandles lokalt, må man ikke glemme, at specialisering og centralisering har været hjørnestenene i den forbedrede kvalitet og højere overlevelse
Meget hurtigt efter dannelsen af de brystkirurgiske afdelinger blev resultaterne markant bedre. Kvinderne blev nu tilbudt en brystbevarende operation, og omkring 2002 havde de fleste afdelinger i hele Danmark etableret skånsom armhulekirurgi, og kvinder med behov for adjuverende behandling blev henvist til kræftafdelingerne.
Blandt de allerbedste
For at kunne behandle kvinder med brystkræft på den bedst mulige måde skal man have indblik i kræftbehandling, stråleterapi, patologi, røntgen og plastikkirurgisk behandling.
Hver femte kvinde får kemoterapi før operation og mere end 95 pct. får en eller anden form for efterbehandling. Kirurgen skal kende mulighederne.
Udredning og behandlingsstrategi er et kompliceret samarbejde mellem specialuddannede radiologer, patologer, onkologer og brystkirurger, og udfordringerne er at få den rette skræddersyede behandling, der tager højde for alle disse forhold.
De seneste 25 års udvikling betyder, at overlevelsen i Danmark i dag er på højde med de allerbedste i verden, og patienttilfredsheden blandt brystkræftpatienterne er blandt de højeste på danske hospitaler.
Hvis man vil undgå en betydende kvalitetsforringelse, må man fortsat acceptere en høj grad af centralisering
Patienterne bliver i dag udredt og behandlet ekstremt hurtigt og effektivt. Hastighed i sig selv er dog ingen kvalitet, og nye forbedrede udredningsmetoder kan gøre det vanskeligt at få gennemført alle de nødvendige undersøgelser inden for den ultrakorte tid, der står i kræftpakken.
De gode resultater er opnået gennem centralisering.
Man har samlet dedikerede specialister, der dagligt udveksler erfaringer. Man har skabt en mulighed for at uddanne nye yngre kirurger. Man har samlet den sygeplejefaglige viden om rehabilitering og omsorg for en særlig følsom gruppe, og man har fået forskning, der spiller en central rolle for hele tiden at kunne tilbyde den bedste behandling.
Der er sat handling bag ordene, og det virker til gavn for alle!
Specialisering og centralisering har været hjørnestenene
Hvis man vil styrke et fagområde, skal det prioriteres. Det indså visionære politikere i 1990’erne, hvor brystkirurgien lå under andre specialer. Hvis man igen placerer brystkirurgien under et andet speciale, vil historien blot gentage sig, og man har genetableret situationen fra 1990’erne – og det gavner hverken kvinderne, hospitalerne eller politikerne.
I implementeringen af en ny sundhedsstruktur, hvor flere skal behandles lokalt, må man ikke glemme, at specialisering og centralisering har været hjørnestenene i den forbedrede kvalitet og højere overlevelse.
Det betyder ikke, at en stor del af den information, kontrol, opfølgning og behandling af bivirkninger ikke kan foregå lokalt. Tværtimod. Vi har i dag god erfaring med videokonsultationer, som med fordel kan udbredes til et større geografisk område.
Desuden viser erfaringerne, at patienterne gerne rejser efter den bedste behandling og operation, mens opfølgning og kontrol kan foregå lokalt.
Disse forhold omkring centralisering kan ekstrapoleres til andre små specialer eller fagområder. At øvelse gør mester, har været Sundhedsstyrelsens mantra, og det gælder fortsat.
Så hvis man vil undgå en betydende kvalitetsforringelse, må man fortsat acceptere en høj grad af centralisering, som sikrer, at der er grundlag for uddannelse af yngre læger, og at man stadig kender den bedste behandling af alle sygdomsvarianter.
I mine øjne kan og skal centralisering og nærhed gå hånd i hånd, men den vigtigste forudsætning for, at Danmark også i fremtiden ligger i toppen på brystkræftområdet, er at brystkirurgien forbliver et selvstændigt fagområde.
