Når en ung mand første gang møder op på Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning (CNSR) på Bispebjerg Hospital i København, fordi han er begyndt at høre stemmer og føler sig forfulgt, sætter lægerne og psykologerne ham bl.a. til at ordne tal og flytte farvede cirkler på pcen, så der kommer orden i systemerne. Det kan lyde som en underlig fremgangsmåde, men i virkeligheden er der tale om avancerede test, der kan finde objektive og målbare tegn på forskellige forstyrrelser i hjernefunktionen,...