Det finanslovsforslag, som Venstre-regeringen netop har præsenteret, har bekymrende lidt fokus på at styrke psykiatrien.

Sådan lyder kritikken fra SF’s social- og psykiatriordfører Trine Torp.

»På det seneste har der været fokus stigningen i antallet af danskere, der diagnosticeres med en psykisk sygdom og debatten om vold på bostederne har fyldt i medierne. Samtidig melder brugere og pårørende, at det er svært at blive indlagt eller få anden hjælp. Det er et symptom på, at der er nogle grundlæggende problemer i psykiatrien, som kræver et generelt løft for at blive løst. Derfor bliver jeg bekymret, når jeg ser, at regeringen ikke har tænkt psykiatrien ind i finanslovsforslaget,« siger hun.

I forslaget til den kommende finanslov nævnes forebyggelse af vold på psykiatriske bosteder som et indsatsområde.

Regeringen foreslår, at bostederne støttes med sats-puljemidler. Men den løsning er ikke god nok, mener Trine Torp.

»Hvis psykiatrien virkelig skal have et reelt løft, så skal finansieringen være stabil og omfatte større dele af psykiatrien, da det vil skabe ro om de forandringer, der er brug for. Fx finansieres Kræftplan IV jo heller ikke med puljemidler – det handler om at vise, at man virkelig ønsker en ligestilling mellem somatikken og psykiatrien,« lyder det.

Tilbage til differentieret behandlingsgaranti

SF forestiller sig, at et løft af psykiatrien kunne finansieres ved at vende tilbage til en differentierede behandlingsgaranti med højst to måneders ventetid på behandling af mindre alvorlige lidelser, såsom øjen- og knæoperationer.

Det vil ifølge partiet frigøre 450 mio. kr. om året, hvoraf halvdelen kan bruges til et varigt løft af psykiatrien, lyder forslaget fra SF.

»Det handler om prioritering, og i SF mener vi, at det er den rette prioritering at vende tilbage til den differentierede behandlingsgaranti, for til gengæld at kunne give bedre hjælp til de psykisk syge,« siger Trine Torp.

Et andet forslag fra SF’s hånd er, at øremærke 25 pct. af de midler, der fra 2018 og fremefter tilføres sundhedsvæsenet, til psykiatrien.

»Den forhenværende regering afsatte 2,2 mia. kr. til psykiatrien, men vi er stadigvæk meget langt fra at være i mål. Hvis vi ønsker en bedre kapacitet, flere medarbejdere med de rette kompetencer og gode fysiske rammer, så kræver det en investering,« siger Trine Torp.

BUP kritiserer også finanslovsforslaget

I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP) er formand Anne Marie Christensen også ærgerlig over, at psykiatrien ikke optræder som en del af forslaget til den kommende Finanslov. 

»Børne- og ungdomspsykiatrien er i forvejen hårdt ramt af besparelser, og derfor er det problematisk, at den ikke optræder på finanslovsforslaget. Det nytter ikke at underkende det børne- og ungdomspsykiatriske område, når et stigende antal patienter har behov for udredning og behandling,« siger hun.

Anne Marie Christensen havde gerne set, at der blev afsat midler til en psykiatriplan for børn og unge på tværs af de forskellige sektorer, da rigtig mange patienter behandles i kommunalt regi. 

Desuden pointerer hun på, at der er behov for en skarpere prioritering således, at midlerne kanaliseres derhen, hvor der er mest brug for dem.