Produktivitetskravet kan blive afskaffet med det samme. Men det vil være meget dumt. Det var budskabet fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), da hun i forbindelse med et samråd tirsdag eftermiddag i Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg udkæmpede endnu et sværdslag med partierne uden for regeringen om det i sundhedsvæsenet så forhadte produktivitetskrav. »Vi anerkender til fulde, at et flertal kan beslutte at gøre det (afskaffe produktivitetskravet fra 2018, red.),« sagde Ellen Trane Nørby. »Men jeg håber, at det flertal overvejer,...
