Forskningen foregår ved Københavns Universitets Biocenter, BRIC, i de kommende tre år. Mental retardering er en relativt hyppig forekommende lidelse, som er karakteriseret ved nedsatte intellektuelle funktioner. Flere gener, som er vigtige for udvikling af hjernen, er placeret på X-kromosomet, og disse gener er ofte ændret i lidelser med mental retardering. Dette har givet navn til begrebet X-koblet mental retardering. De gener, som er involveret i X-koblet mental retardering, er en meget heterogen gruppe, der blandt andet inkluderer transkriptionsfaktorer og...
