Kl. 15.30 hver mandag, tirsdag, onsdag og torsdag skifter klinisk biokemisk afdeling på Næstved Sygehus karakter. Patienter til rutinemæssig kontrol eller henvist fra egen læge afløses af et bredt udsnit af borgere fra Næstved Kommune, der hen over de sene eftermiddagstimer og tidlige aftentimer tager plads på stolene i afdelingens venterum. De har alle taget imod en skriftlig invitation til at deltage i en stor lokal befolkningsundersøgelse, hvor de gennemgår en grundig helbredsundersøgelse og på forhånd har udfyldt et 20...
