Ryst posen

Ryst posen Dagens Medicin inviterer i denne avis til en kollektiv vinterøvelse i det danske sundhedsvæsen, nemlig en øvelse i at luge ud i alle de prøvetagninger og behandlinger, som er overflødige.

Dagens Medicin inviterer i denne avis til en kollektiv vinterøvelse i det danske sundhedsvæsen, nemlig en øvelse i at luge ud i alle de prøvetagninger og behandlinger, som er overflødige.

Er der da mange af den slags? Det er der helt sikkert, siger de læger, som vi har spurgt, og vi stiller her og nu 22 af slagsen til diskussion. Det er blot halvdelen af de 45 eksempler, som 11 faglige selskaber i Storbritannien i sidste uge offentliggjorde, men mon ikke vi sammen kan finde flere danske kandidater til udlugning.

Der kan være enorme gevinster i at ryste posen. Et lille, men godt eksempel er laboratorierne på Odense Universitetshospital, som har set på forbruget af prøvetagninger i hver eneste afdeling, efterprøvet nødvendigheden og set på, hvor ofte hospitalet tager den samme prøve, som en praktiserende læge allerede har ordnet.

Det har sparet hospitalet for 14 pct. af et forbrug på 50 mio. kr., og her skal man selvfølgelig i højere grad lægge mærke til de 14 pct. end de 3,5 mio. kr., som er sparet, og selvom det helt afgjort ikke er muligt at spare 20 mia. kr. af den samlede omsætning i sundhedsvæsenet, så kan mindre også gøre det.

Et andet eksempel er analyser af blodprøver for D-vitamin. Drop dog prøven og tag D-vitamin om vinteren, siger professor Ivan Brandslund på Vejle Sygehus, hvis laboratorium årligt laver 50.000-70.000 D-vitamin-analyser til 60-80 kr. stykket. Det er immervæk også en slat, omend ikke det hele kan spares bort.

Der er en hel stribe dårlige grunde til de mere eller mindre bevidstløse prøvetagninger og behandlinger i Danmark.

Gamle vaner er blandt de mest oplagte. Som eksempelvis den mangeårige praksis med at røntgenfotografere patienter med ondt i lænderyggen. Det giver ingen mening, siger ledende overlæge Jens Karstoft, Odense Universitetshospital, men patienterne forventer det, og så gør man det.

Netop patienternes forventning er en anden kilde til overforbrug, fordi læger for ofte bøjer sig for patientens pres og utryghed — og bestiller prøver og scanninger, som dybest set ikke er nødvendige. Det gælder i almen praksis, men også på sygehusene. Eksempelvis inden for en stribe kræftsygdomme, hvor det ikke har betydning for overlevelsen, om man finder en kræft tre måneder tidligere ved en PET-scanning i forhold til at vente med undersøgelser, til patienten rent faktisk får symptomer.

For ikke at tale om den megen tid, som læger bruger på raske patienter, som får rutinemæssige helbredstjek eller indgår i en eller anden form for screening.

En tredje kultur, som påvirker forbruget, er begejstringen for alt nyt, det være sig medicin eller udstyr eller prøvemuligheder. Det skal afprøves, bare fordi vi kan — og ud fra en tro på, at alt nyt er bedre end det gamle, hvad der selvfølgelig ikke altid er tilfældet. Her er konsekvensen ikke bare flere omkostninger, men også at flere patienter trækkes igennem en mølle, de ikke nødvendigvis burde have været i.

En fjerde uheldig påvirkning er de politiske krav og forventninger, som til tider gør arbejdet på sygehusene langt dyrere end nødvendigt. Tag kræftpakkerne, som er indført med stor succes, men som koster dyrt, når man pinedød skal leve op til at skubbe et stort antal patienter igennem inden for et nøje defineret tidsrum. Det er på nogle områder ekstremt dyrt at få de sidste patienter med, for det tvinger sygehusene til at opretholde et stort beredskab eller købe sig til udredning og behandling andetsteds, og ofte helt overflødigt ud fra et helbredsmæssigt perspektiv.

Derfor er det positivt, at de politiske vinde er ved at vende fra kvantitet til kvalitet. Det bør gå hånd i hånd med en generel oprydning i de overflødige behandlinger og undersøgelser.

Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber vil gerne være med. Det samme vil Bent Hansen. Vær med til at give dem et inspirationskatalog — kom med forslag på dagensmedicin.dk under artiklen eller send forslag til
dm@dagensmedicin.dk. Vi samler det hele -sammen og sender videre.

Skriv kommentar