Region Midtjylland har taget et nyt værktøj i brug i forsøget på tidligere at kunne stille diagnosen lægemangel.

Ved at fodre en interaktiv model med de data, regionen har til rådighed om såvel patienter som praktiserende læger, kan regionen på et stort kort se, hvor truet lægedækningen er i et givent område, og det vil regionen bruge til fremadrettet at placere ledige ydernumrene efter.

Modellen er udarbejdet i dialog med læger, Praktiserende Lægers Organisation i Region Midtjylland og Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet, og den er  blevet godkendt af Praksisplanudvalget i regionen.

Om modellen siger kontorchef i Økonomi og Analyse i Region Midtjylland, Lasse Guldbrandsen:

»Vi har gennem længere tid ønsket at kunne planlægge og styrke kvaliteten
mere efter, hvor borgerne har behov for lægen og ikke så meget efter, hvor lægen gerne vil nedsætte sig. Nu har vi lavet en model, der kan håndtere begge dele på én gang og herudover se på, hvor de tunge patienter er og placere kapacitet efter, hvor der er mest behov for nye læger,« siger han og fortsætter:

»Vi lægger op til, at vi kan gå ind og differentiere alt efter patienterne. 1.600 patienter er ikke det samme i Aarhus som i Lemvig set ud fra patienternes estimerede behandlingsbehov. Det kan være, at der skal tilføres ekstrakapacitet i områder med en tung patientpopulation,« siger Lasse Guldbrandsen.

Han ser modellen som en måde at bruge ressourcerne mere optimalt på og derved få mere sundhed for pengene.

»Vi kan jo se, at der hvor der er store afstande til hospitalerne, der er det største behandlingsbehov, men det er samtidig der, hvor der er færrest praktiserende læger. Når det specialiserede sundhedsvæsen koncentrerer tingene på færre matrikler i de større byer, skal det nære sundhedsvæsen gøre det modsatte. Det nytter ikke, at vi også koncentrerer de praktiserende læger dér,« siger Lasse Guldbrandsen.

Han ser også modellen som en slags sikkerhedsnet for de læger, der ønsker at slå sig ned i udkantsdanmark, men som frygter at blive ramt af en patient-tsunami, hvis nabolægen går på pension, og det ikke lykkes at finde en ny læge.

»Indirekte er det et spørgsmål om en fornuftig arbejdsmængde, og det kan give bedre sikkerhed for, at der ikke opstår et uendeligt behov, hvis man nedsætter sig i udkantsdanmark,« siger Lasse Guldbrandsen.

På sigt forestiller han sig, at modellen kan udvides til også at inddrage honorering.

»Lægerne har mindre tilskyndelse til at være der, hvor de meget tunge patienter er, for de tjener simpelthen ikke nok i forhold til deres arbejdsmængde. Det gør de til gengæld dér, hvor de kan have korte konsultationer,« siger Lasse Guldbrandsen.

Fra de praktiserende læger i regionen er der opbakning til at tage modellen i brug til at spotte lægedækningstruede områder.

»Det er et godt værktøj i kassen til at vurdere, hvor der kan være problemer med lægedækningen. Når vi ser på kortet, er det begrænset hvor mange områder, vi bliver overrasket over, så vi ser den som supplement til de drøftelser, vi allerede har og ikke som noget, der kan stå i stedet for en dialog, vi har med vores kolleger,« siger Karsten Rejkjær Svendsen, formand for de praktiserende læger i Region Midtjylland.

»Modellen giver ikke flere læger, men siger noget om, hvor man skal være hurtigere ude og være mere proaktiv i forhold til at skaffe nye læger,« siger Karsten Rejkjær Svendsen.