Det danske sundhedsvæsen står over for en række komplekse udfordringer, som kræver fundamentale ændringer. Det gælder ændringer både i struktur og praksis, hvis sundhedsvæsenet skal kunne imødekomme en stigende efterspørgsel og borgernes behov for højeste kvalitet i behandlinger, samtidig med at ressourcerne anvendes optimalt. Ændringerne haster, for presset på sundhedsvæsenet stiger i takt med en aldrende befolkning, stigende prævalens af kroniske sygdomme, mangel på sundhedspersonale og pres på økonomien. 

Som professorer og forskningsledere på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet har vi taget initiativ til dette indlæg, som vi har skrevet sammen med Hospitalsledelsen på Aarhus Universitetshospital. Vi vil præsentere forskerverdenens perspektiver på, hvordan denne transformation af sundhedsvæsenet kan foregå, og hvilke strategier der skal til for at komme i mål.

Når vi taler om transformation i sundhedsvæsenet, henviser vi til en grundlæggende forandring, hvor ikke blot ressourcerne omfordeles, men hvor selve kernen i, hvordan sundhedsvæsenet fungerer, skal tilpasses nye krav og muligheder. Målet er at skabe et mere effektivt og borgerfokuseret sundhedsvæsen, der både kan håndtere nuværende udfordringer og være forberedt på fremtidige.

Transformationen skal ske på et solidt vidensgrundlag, hvor der løbende indsamles og integreres ny viden, så ændringerne bliver effektive, sikre og gerne bidrager til øget mestring af egen sygdom.

Fra tanke til praksis

Et af de største aktiver i dansk forskning er de omfattende sundhedsregistre, som løbende opdateres og giver mulighed for data i realtid. Dette muliggør ikke blot bedre pleje og behandling, men også forskning på et niveau, som mange andre lande kun kan drømme om. De danske registre rummer data om patienters sundhedstilstande, behandlinger og resultater og kan bruges til at identificere mønstre, evaluere effekten af procedurer eller behandlinger og belyse, hvor ressourcer kan udnyttes bedre.

Vi ønsker en monitorering af de ændringer, der sker i transformationsprocessen, så vi løbende kan sikre, at kvaliteten bibeholdes eller ligefrem øges. Der er flere muligheder for at facilitere dette. F.eks. kan nyere forskningsmetoder som cluster-randomisering, target trial emulation eller proceskontrol spille en nøglerolle.

Forskningsbaserede metoder kan sikre, at vi lærer, mens vi ændrer

Cluster-randomisering gør det muligt at sammenligne effekten af interventioner på tværs af store patientgrupper i forskellige sundhedsmiljøer, mens target trial emulation fokuserer på at evaluere behandlingseffekter hos specifikke patientgrupper baseret på præcise, forudbestemte kriterier.

Disse metoder kan hjælpe med at skræddersy behandlinger til patienternes unikke behov, samtidig med at man skaber en solid evidensbase for de ændringer, der implementeres. Mulighederne for netop at bruge de danske sundhedsregistre i sådanne forskningsmetodologier er helt unikke og i øvrigt i international særklasse. 

Forskningsbaserede metoder kan sikre, at vi lærer, mens vi ændrer, og at sundhedsvæsenets omstilling sker på baggrund af viden, der kan lede til bedre behandlinger og mere effektive arbejdsgange. Vores forslag er derfor, at væsentlige ændringer rutinemæssigt skal underkastes ovenstående undersøgelser. Med realtidsopdaterede data kan forskere hurtigt reagere på nye sundhedsudfordringer og evaluere effekten af nye interventioner.

Samarbejde på tværs af sektorer

Transformationen af det danske sundhedsvæsen handler bestemt ikke kun om hospitaler og praktiserende læger. Også andre offentlige institutioner som for eksempel kommunerne spiller en central rolle i borgernes sundhed. I takt med at flere opgaver flyttes fra hospitalerne til kommunalt regi, bliver det vigtigt, at der også her foregår en vidensbaseret transformation. 

Kommunerne står i stigende grad med ansvaret for rehabilitering, forebyggelse og omsorg for kronisk syge borgere. Disse opgaver kræver, at der implementeres løsninger, som både er omkostningseffektive og har en dokumenteret effekt på borgernes sundhed. Her kunne en større grad af forskningsbaseret vidensopsamling i realtid spille en afgørende rolle.

Et eksempel kunne være udvikling af nye modeller for hjemmepleje, hvor forskningsbaserede metoder som cluster-randomisering kunne anvendes til at teste effekten af forskellige interventioner. På den måde kan kommunerne sikre, at de nye initiativer både imødekommer borgernes behov og anvender ressourcerne optimalt.

I borgerens eget hjem varetages der i stigende omfang komplekse behandlinger med et hospitalsbaseret behandlingsansvar med digital indrapportering af data, videokonsultationer og on demand konsultationer, hvor det bliver væsentligt, at sikre faglig kvalitet baseret på evidens.

Involvering af patientperspektivet er afgørende 

Involvering af patientperspektivet er ligeledes helt afgørende for, at en transformation af sundhedsvæsenet bliver vellykket. Ved at kombinere klinisk evidens med patienternes egne erfaringer bliver transformationen mere personcentreret og effektiv. Patientperspektivet kan styrke transformationsprocessen på flere måder: 

1. Patienter med erfaring fra sundhedsvæsenet kan sikre, at løsningerne adresserer reelle behov
2. Patienters involvering kan fremme en mere personcentreret sundhedsmodel og tryghed ved ændringerne. Dette kan dels øge mulighederne for mestring af egen sygdom og ofte være en forudsætning forståelse af transformationens nødvendighed og accept af ændringer
3. Patienternes oplevelser kan supplere kliniske data med kvalitativ indsigt i, hvordan transformationen påvirker deres dagligdag og behandling
4. Patienter, som ser sundhedssystemet udefra, kan identificere problemer og foreslå løsninger, som forskere og sundhedsprofessionelle ikke nødvendigvis bemærker

Den globale sundhedskontekst og Danmarks potentiale

I et globalt perspektiv står Danmark godt rustet til at være en frontløber i transformationen af sundhedsvæsenet. Vores stærke sundhedssystem og omfattende registre giver os mulighed for at implementere og evaluere nye løsninger hurtigt og effektivt. Det betyder, at vi kan fungere som et foregangsland, der inspirerer andre lande til at følge vores eksempel.

Men denne position kan kun bevares, hvis vi fortsætter med at investere i forskning og sikrer, at forskere spiller en aktiv rolle i transformationen af sundhedsvæsenet. Det er ligeledes helt essentielt, at der i transformationen prioriteres udvikling af den næste generation af forskningsledere med klinisk uddannelse, der er i stand til at oversætte kliniske observationer til nye videnskabelige spørgsmål og samtidig bidrage til udviklingen af nye forebyggende tiltag, behandlingsformer og diagnostik. Det kræver en målrettet indsats fra både politikere, sundhedsmyndigheder og forskningsmiljøet, som skal arbejde tæt sammen for at skabe et mere effektivt, evidensbaseret sundhedsvæsen.

Lad os således slå fast, at transformationen af det danske sundhedsvæsen ikke blot er ønskelig, men en absolut nødvendighed for at kunne håndtere de udfordringer, vi står overfor i fremtiden. For at denne transformation skal lykkes, er det afgørende, at professorer og øvrige forskningsledere bidrager med deres viden og ekspertise. For de har både den faglige og den metodologiske indsigt. Så lad os udnytte denne ressource konstruktivt.