I Aalborg står det nye universitetshospital, Hospitalsbyen, snart klar. Det medfører en fysisk samling af specialer, som tidligere har været delt på forskellige matrikler. Det giver selvsagt logistiske fordele for både patienter og fagfolk, men det åbner også muligheder for nye, faglige fællesskaber.
Det gælder også børne- og ungdomspsykiatrien og pædiatrien, hvor vi har lavet en samarbejdsmodel – Børne- og Ungeuniverset. Målet er at styrke fælles faglighed og forskning mellem de to specialer.
Fokus for et sådant fællesskab er det gode, sammenhængende patientforløb til fordel for patienterne og deres familier. Timingen er tilmed god, for den intention taler direkte ind i strukturkommissionens og sundhedsreformens anbefalinger.
På samme hold
Selvom vi længe har vidst, at pædiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien skulle flytte tættere sammen i Hospitalsbyen, så var der også andre værdier, der lå bag skabelsen af en fælles vision om ét samlet hospital til børn og unge, uanset om der var tale om en somatisk eller en psykiatrisk problemstilling.
Selvom der havde været faste sparringsfora mellem pædiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien, var der ikke en fælles forståelse for hinandens arbejdsgange
Det handlede heller ikke kun om at opspore somatiske sygdomme hos den psykiatriske population, som man har talt om det for patienter over 18 år. Det handlede mest af alt om, at de to faglige specialer, som på trods af at have fælles patientgrupper ikke i tilstrækkelig grad har anvendt hinandens viden. Derfor har der kunnet opstå en oplevelse af at være på forskellige ‘hold’, selvom vi talte om den samme patient.
Derfor var visionen, at Børne- og Ungeuniverset skulle bidrage til, at børn, unge og deres familier i højere grad skulle opleve sammenhæng, nærhed og ekspertise – og at vi derved kunne skabe kontinuitet og gnidningsfrie overgange, eller endnu bedre: sammenhænge mellem psykiatri og somatik.
Afstigmatisering, tid og relationer har betydning
Vi må være ærlige og sige, at pædiatrien var – og måske stadig er – et mere populært speciale at arbejde i og nok også at være patient i end børne- og ungdomspsykiatrien, omend stigmatiseringen af psykiatrien heldigvis er aftagende.
Dog hørte det ikke til sjældenhederne, at børne- og ungdomspsykiatrien fik skyld for, ikke at ‘tage opgaven’, når der blev taget kontakt om en ung, der havde været indlagt til behandling efter selvmordsadfærd eller med spisestop i Børne- og Ungeafdelingen, og hvor man havde et ønske om, at patienten skulle overflyttes til videre indlæggelse i børne- og ungdomspsykiatrien. Dette skete, inden der var lavet en psykiatrisk vurdering af, om det var den rette indsats til netop denne patient på netop det tidspunkt. Selvom der havde været faste sparringsfora mellem pædiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien, var der ikke en fælles forståelse for hinandens arbejdsgange eller den faglige begrundelse for disse.
Baggrunden for de misforståelser, der kunne opstå i dagligdagen, skete fordi, der ikke var tilstrækkelig viden i pædiatrien om, hvad man f.eks. i børne- og ungdomspsykiatrien anså for kerneopgaven eller den gode behandling. Eksempelvis er et ambulant forløb, hvor man arbejder tæt sammen med de kommunale aktører (PPR, familieafdelinger osv.) oftest langt mere hensigtsmæssigt for barnet eller den unge med psykiatrisk lidelse, end en indlæggelse vil være det.
Derfor havde vi i starten af processen, hvor Børne- og Ungeuniverset blev planlagt, mange møder, hvor der også skulle være plads til faglige drøftelser om, hvorfor man gjorde det, man gjorde, og hvor argumenterne var fagligt funderet i, hvad den gode behandling var.
Det er også vigtigt at nævne, at det har haft stor betydning at have den samme projektleder/koordinator hele vejen igennem, som har været i tæt kontakt med faste projektkoordinatorer i psykiatrien og med andre relevante aktører.
Heldigvis kendte cheflægen for børne- og ungdomspsykiatrien og den daværende cheflæge for Børne- og Ungeafdelingen hinanden fra tidligere samarbejde. Der var dermed allerede en gensidig respekt for hinandens fag og kompetencer. Den første forhindring var dermed væk, og der var fuld enighed om, at visionen var til gavn for børnene, de unge og deres familier! Og selvom der siden er kommet en ny cheflæge i stolen i pædiatrien, er vejen banet, og det gode, ligeværdige samarbejde fortsætter.
Derfor stod det lige for at takke JA til at være med til at skabe noget nyt: Et Børne- og Ungeunivers, hvor psyke og soma var lige vigtige, og hvor vi kunne berige hinandens faglige forståelser og tilgange til fordel for børn, unge og deres familier.
En fælles kernefortælling
Børne- og Ungeuniverset blev grundlagt på et samarbejde mellem Børne- og Ungdomspsykiatrien og Børne- og Ungeafdelingen på Aalborg Universitetshospital. I samarbejdet udviklede vi et selvstændigt koncept, en platform for at opsøge, udvikle og implementere de løsninger og synergier, som skabte de bedst mulige patientforløb. Vi ville samskabe mellem de to specialer for at skabe udvikling for både det praksisnære og forskningsmæssige, hvor det skabte merværdi.
Vi satte fire aktivitetsspor op, hvor vi skulle se på branding, indretning ude og inde, etablering og udvikling af samarbejdsaftaler og forskningssamarbejde.
Vi beskrev et værdisæt med tilhørende definitioner for projektet, som tog afsæt i brugerinddragelse med repræsentationer fra somatikken, psykiatrien, patienter, tidligere patienter og pårørende. Her lavede vi workshops hvor både børn, unge, medarbejdere og medlemmer fra psykiatriens ungepeerboard og pædiatriens ungepanel var med. Her drøftede man temaer og indsatser som tryghed og nærhed, familie- og sammenhængsorienteret, bidrage til at mestre liv og sygdom, et stærkt hold bag (samarbejdende) og ikke mindst plads til det hele menneske under ét tag.
Brandingen blev fortællingen, som vi skulle være sammen om. Den døbte vi ‘kernefortællingen’. Det var en kernefortælling, som afspejlede Børne- og Ungeuniversets værdisæt, idet vi ville sikre, at alle medarbejdere i begge afdelinger, der arbejdede med børn og unge, havde samme værdigrundlag på tværs af fagområder.
Til at understøtte vores kernefortælling, udviklede vi også et udsmykningskoncept i form af en grafisk rød tråd med udgangspunkt i former og figurer fra den nordjyske natur og beroligende farver. Helt konkret kommer man til at opleve, at den grafiske udsmykning går igen på væggene i Børne- og Ungdomspsykiatrien og Børne- og Ungeafdelingen.
Dør om dør
Når vi i 2026 flytter til Hospitalsbyen i Aalborg Øst, er Psykiatrihuset og dermed Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling placeret i tæt nærhed til Børne- og Ungehuset, hvor Børne- og Ungeafdelingen flytter ind. Det fysiske naboskab udgør et særligt potentiale for at øge og styrke samarbejdet mellem vores to afdelinger.
Som en del af Børne- og Ungeuniverset samarbejder Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri også med Forskningsenheden Børn og Unge om at skabe Børne- og Ungeuniversets Forskningscenter.
I Børne- og Ungeuniverset er vi også i fuld sving med at lave praksisnære samarbejdsaftaler mellem pædiatri og børne og ungdomspsykiatri. Disse skal bidrage til, at vores fælles patienter oplever sammenhængende forløb af høj kvalitet, fordi vores samarbejde forløber gnidningsfrit.
Udover Børne- og Ungeuniverset, hvor vi styrker det faglige samarbejde mellem afdelingerne placeret i Aalborg, har det været vigtigt at sikre, at alle børn og unge i Region Nordjylland får samme gode behandling, uanset matrikel. Derfor har vi også fokus på at styrke samarbejdet med Regionshospitalet Hjørring om vores fælles patienter. Selvom dette samarbejde ligger uden for Børne- og Ungeuniverset, har vi fokus på at udnytte den viden, vi får fra initiativer i Børne- og Ungeuniverset, til også at styrke samarbejdet med andre samarbejdspartnere. For der skal være lighed i sundhed for børn og unge i hele regionen.
