Klinisk professor og overlæge Henriette Svarre Nielsen, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital, forsker i emner vedrørende graviditet og fødsler, og i foråret 2020 gik hun straks sammen med kolleger fra Syddansk Universitet i gang med et projekt om at finde ud af, hvilke konsekvenser coronavirusset kunne have for gravide, fødende og deres børn.
»Man er altid bekymret for, hvad noget eksternt betyder for en graviditet,« siger hun.
»Vi ville have kortlagt, om det har nogen særlig effekt på de gravide og deres ufødte børn. Vi ville f.eks. se, om der kom flere spontanaborter, flere for tidlige fødsler eller andre komplikationer. Og så ville vi se, om de gravide oftere end ikke-gravide blev smittet og havde værre forløb, fordi immunsystemet ændres, når man er gravid.«
Deltavarianten tydede ikke på noget godt for de gravide
Henriette Svarre Nielsen, klinisk professor og overlæge, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital
En bevilling på knap seks mio. kr. direkte fra regeringens coronapulje gjorde projektet muligt. Det er nu afrapporteret, og hovedkonklusionen er, at coronavirusset ikke udgør nogen større fare for gravide og fødende end for baggrundsbefolkningen.
Det samme med børnene. I de fleste tilfælde blev antistoffer mod virusset overført fra de smittede gravide til deres nyfødte børn, som måske netop derfor ikke udviste tegn på aktiv infektion.
Nye varianter
Konklusionerne i den danske undersøgelse er i direkte modstrid med lignende studier fra udlandet – især USA – som har fundet, at gravide, som er smittet med SARS-CoV-2, har en højere risiko for et alvorligt forløb og højere dødelighed. Henriette Svarre Nielsen antager, at årsagen til de divergerende resultater skal findes i de forskellige landes sundhedsvæsener og befolkningernes generelle sundhedstilstand, som er meget uens.
»Vi ved det ikke, men jeg tror, at en af forklaringerne er, at vi havde få smittede, et lavt smittetryk, og at alle vores gravide bliver fulgt. De bliver behandlet og skærmet om,« siger hun.
»Vi har også færre, der ryger og drikker, i hvert fald mens de er gravide, og så har vi færre overvægtige.«
Denne antagelse er blevet forstærket af, at forskere i Sverige senere har fundet resultater, der i høj grad ligner de danske. Undersøgelserne blev lavet i begyndelsen af pandemien og altså på basis af coronavirussets oprindelige version. Siden kom der som bekendt nye varianter til.
»Deltavarianten tydede ikke på noget godt for de gravide,« siger Henriette Svarre Nielsen.
Deltavarianten gav de gravide en øget risiko for alvorlig sygdom, ligesom der var tilfælde af for tidlig fødsel, og ligefrem at fosteret døde. På den baggrund anbefalede Sundhedsstyrelsen fra juli 2021 gravide og ammende at blive vaccineret mod SARS-CoV-2.
Derimod ser det ikke ud til, at omikronvarianten er specielt farlig for de gravide og deres børn, men anbefalingen om at lade sig vaccinere er bibeholdt.
Data- og biobanker
Ud over regeringsbevillingen i 2020 er Henriette Svarre Nielsen blandt de forskere, der også tiltrak funding til coronaforskning året efter, hvor de ekstra coronakilder ellers tørrede ud. Nemlig knap to mio. kr. fra Novo Nordisk Fondens coronapulje i 2021, som har fokus på de mere langsigtede konsekvenser af smitte med SARS-CoV-2.
Projektet, som fortsat pågår, handler om immunitet og antistoffer både hos mødre og deres nyfødte børn efter smitte med virusset under graviditeten. Projektet er rundet af et ønske om at fortsætte med at forske i nogle af de resultater, som blev genereret af det første coronaprojekt.
Men ellers er coronavirusset og dets forskellige varianter efterhånden ikke længere noget, der hasteforskes i via særbevillinger, heller ikke på fødeafdelingen i Hvidovre.
»Nu indgår corona som en vigtig komponent af forskningsporteføljen i afdelingen,« som hun siger.
Moderkager i fryseren
I den forbindelse er det værd at bemærke, at hun og kollegerne benyttede sig af coronaindsatsen fra foråret 2020 til at tænke på ikke blot det umiddelbare forskningsprojekt, men også mere bredt og ikke mindst langsigtet.
Ikke blot er der fra hele landet tastet data om smittede gravide og deres nyfødte ind i en national database, der blev oprettet til formålet. F.eks. er moderkagerne fra de fødende under coronapandemien også blevet gemt – både fra tiden med den oprindelige virus, delta, og den endnu senere omikron.
»Vi har fået midler til at fortsætte og gå i dybden, og vi har sindssygt meget materiale i fryseren, for vi har gemt alt, hvad vi kunne. Vi vidste jo ikke, hvad vi ville finde, så vi har biomateriale også fra en masse gravide, der ikke havde corona,« siger Henriette Svarre Nielsen.
»Det er den danske registertankegang. Vi har bare udvidet med biologisk materiale, så vi nu har en stor biobank.«
