Ventetid og kvalitet for demensudredning halter Kapaciteten er ikke fulgt med behovet, og derfor er der flere problemer med demensudredningen, viser ny årsrapport for demensområdet.

Patienter venter for længe på at komme til første udredningssamtale for demens. Og når patienterne kommer til udredningssamtalen, kan der stilles spørgsmålstegn ved udredningens kvalitet.

Styregruppen er bekymret for om kvaliteten i udredningen af demens kan opretholdes, når der kun foretages meget få udredninger

Hanne Gottrup, overlæge og formand for Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens

Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram har udgivet ny årsrapport med data fra 2020, og de nye data viser, at det halter med demensudredningen på landets hospitaler.

58 pct. af patienterne ventede i 2020 længere end 90 dage på udredning, hvilket i årsrapporten beregnes som tiden fra henvisning til diagnosesamtale. Ifølge den fastsatte standard skal mindst 80 pct. være udredt inden for 90 dage.

Den lave andel på 58 pct. kan være påvirket af diverse coronanedlukninger, men i 2018-2019 ventede henholdsvis 49 og 48 pct. af patienterne længere end 90 dage på diagnosesamtale. Derfor kan corona ikke være eneste årsag til den lange udredningstid, antager styregruppen.

»Den væsentligste forklaring er, at kapaciteten simpelthen ikke er fulgt med behovet på området. Selvom incidensen for demens er faldende, formentlig fordi behandlingen af kredsløbssygdomme er bedre, så får vi hvert år flere patienter på grund af flere ældre,« siger overlæge Hanne Gottrup fra Aarhus Universitetshospital, der også er formand for Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens, i en pressemeddelelse.

For få patienter på halvdelen af udredningsstederne

Et problem er den lange udredningstid for patienter med demens, men når de så kommer til en udredningssamtale, er den også gal.

Styregruppen mener, at et af de væsentligste kritikpunkter er, at patienterne udredes for demens på en række mindre udredningssteder. Bekymringen går på, at mindre udredningssteder ikke har den rette ekspertise til at udrede patienten korrekt.

Sundhedsstyrelsens anbefaling lyder på, at et udredningssted skal have flere end 500 patientforløb om året. Kun 8 ud af 37 af hospitalernes udredningssteder lever op til den anbefaling. Over halvdelen af stederne udreder under 100 patienter om året.

»Styregruppen er bekymret for om kvaliteten i udredningen af demens kan opretholdes, når der kun foretages meget få udredninger, og man kan blive bekymret for, om patienterne får et ensartet tilbud, uanset hvor i landet de bor,« siger Hanne Gottrup.

Store forskelle på brugen neuropsykologisk undersøgelser

Brugen af neuropsykologiske undersøgelser er et tredje problem, som styregruppen fremhæver i årsrapporten. For der er stor forskel på, hvor hyppigt udredningsstederne benytter sig af en neuropsykologisk undersøgelse.

»Ud fra de rå tal kan vi se, at anvendelsen af den neuropsykologiske undersøgelse varierer helt fra 0 til 50 pct. Den forklaring jeg hører er, at der er kapacitetsproblemer eller slet ikke adgang til undersøgelsen. Man kan i hvert fald konstatere, at det kræver en vis patientpopulation at have en neuropsykolog tilknyttet,« siger databaseformanden.

Sundhedsstyrelsen anbefaler lægerne at bruge en neuropsykologisk undersøgelse, hvis de efter kortere kognitive tests, er i tvivl om demensdiagnosen.

Når man ikke anvender neuropsykologisk undersøgelse, opstår der risiko for fejldiagnoser, forklarer Hanne Gottrup.

»En vigtig grund til at udrede for demens er at udelukke en række tilstande som ligner demens, og som kræver anden behandling. For eksempel depression eller lavt stofskifte. Men også, at patienter som får konstateret demens, får en præcis demensdiagnose, så den rette behandling kan tilbydes og hjælp og støtte i hverdagen etableres. Visse demenssygdomme, som Alzheimers demens kan behandles med symptomforsinkende medicin.«

Læs også:

Status på Alzheimers: 40 pct. af de nye lægemiddelhåb er udviklet mod andre sygdomme

Skriv kommentar