Vejle stikker af fra andre sygehuse i behandling af knoglemarvskræft

Vejle stikker af fra andre sygehuse i behandling af knoglemarvskræft Region Syddanmark og Vejle Sygehus har i særlig høj grad forbedret overlevelsen for patienter med knoglemarvskræft, viser ny årsrapport.

Syddanmark og Vejle skiller sig klart ud fra de andre sygehuse, når det gælder forbedringer i overlevelsen for patienter med knoglemarvskræft.

Den netop offentliggjorte årsrapport for 2016 fra Dansk Myelomatose Database viser, at Region Syddanmark generelt og Vejle Sygehus ligger højere i forhold til 1-, 3- og 5-årsoverlevelsen, end de øvrige regioner. Det gør især gældende i gruppen over 65 år, hvor langt de fleste myelomatosepatienter befinder sig.

I denne gruppe var 1-årsoverlevelsen på landsplan 81,6 pct., men 86,6 pct i Region Syddanmark. På Vejle Sygehus var 1-årsoverlevelsen 94 pct., hvilket skal sammenholdes med 84,4 pct. i det foregående opgørelsesår.

Tilsvarende var 3-årsoverlevelsen blandt de over 65-årige myelomatosepatienter på landsplan 59,5 pct., men 71,3 pct. i Region Syddanmark (55,8 pct. i den foregående opgørelsesperiode) og 80,1 pct. på Vejle Sygehus, hvilket er en stigning på 25 pct., fra 55,1 pct., i den foregående 3-årsperiode.

På landsplan er 5-årsoverlevelsen blandt de over 65-årige 39,9 pct, i Region Syddanmark 45,5 pct, og på Vejle Sygehus 49,4 pct. – sammenholdt med 28,8 pct. i den foregående 5-årsperiode.

Professor Niels Abildgaard, der er formand for styregruppen for Dansk Myelomatose Database, mener, at de gode overlevelsestal fra syddanske hospitaler er en tendens, som har gjort sig gældende gennem længere tid.

»Vi kender ikke de præcise årsager, men én sandsynlig årsag er, at vi i større omfang stiller diagnosen inden sygdommen bliver behandlingskrævende, og følger disse patienter tæt med kontroller hver tredje måned. Derimod skal forskellen efter min vurdering ikke findes i den måde, vi behandler patienterne på. Den medicinske behandling sker over hele landet i overensstemmelse med vores fælles, nationale retningslinjer i Dansk Myelomatose Studie Gruppe. Retningslinjerne er evidensbaserede, lavet i national konsensus, og er  i overensstemmelse med anbefalinger fra det nu tidligere Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS), som nu videreføres i Medicinrådet,« siger Niels Abildgaard.

Målt på afdelingsniveau viser årsrapporten, at Vejle Sygehus inden for både 1-, 3- og 5-årsoverlevelsen ligger markant højere end landets øvrige hæmatologiske afdelinger (se grafik).

Opsøgende indsats og adgang til nye behandlinger

Behandlingsansvarlig overlæge Torben Plesner, Vejle Sygehus, ser den gode overlevelse som resultatet af en langvarig indsats

»Det er frugten af ti års systematisk og fokuseret arbejde, hvor vi systematisk har bygget et smukt hus op. Det har krævet mange byggeklodser. Vi beder f.eks. nefrologerne om at henvise patienter til os, hvor der kan være selv en mindre mistanke om, at deres nyreproblemer hænger sammen med en eventuel myelomatose. Tilsvarende er vi opsøgende i forhold til almen praksis. Vi har været tidligt ude med at bruge ct-scanning frem for røntgen til at se tegn på tidlige knogleforandringer hos patienterne. Det giver en øget sensitivitet, og forbedrer mulighederne for at stille diagnosen tidligt. og vi har et tæt samarbejde med vores radiologer om patienterne.

Derfor fanger vi flere patienter i en tidlig fase af sygdommen, hvor de måske endnu ikke har symptomer eller behandlingsbehov, men hvor vi kan følge dem, og gribe ind så snart der kommer tegn til behandlingskrævende sygdom,« siger Torben Plesner, der ligesom Niels Abildgaard pointerer betydningen af indførslen af ny medicin.

»Vi er meget aktive med deltagelse i kliniske protokoller, så vores patienter får adgang til nye behandlinger, og vi implementerer hurtigt nye og effektive behandlinger, når de er godkendt.

Mange af de ældre patienter dør inden for det første år efter diagnosen, ofte på grund af infektioner eller komplikationer til infektioner. Derfor er vi aktive med infektionsforebyggelse, og behandler ofte forebyggende med immunglobulin, så vi kan give kemoterapi til tiden.

Det bidrager givet også til den forbedrede overlevelse, at de ældre myelomatosepatienter tåler behandling med de nye effektive lægemidler godt,« siger Torben Plesner.

Tidlig indsats er et faglig adelsmærke

I sin omtale af data fra Vejle Sygehus fremhæver årsrapporten, at der er store variationer i f.eks. 3-årsoverlevelsen på de enkelte afdelinger, og at Vejle klarer sig signifikant bedre end flere afdelinger. Årsrapporten forklarer dette forhold med, at Vejle har landets laveste andel af dårlige patienter, og ydermere har en lav andel behandlingskrævende patienter.

Torben Plesner er ikke enig.

»Vi kritiseres for at finde og behandle patienter tidligt i sygdomsforløbet, patienter der efter nogle hæmatologers mening ikke har egentlig myelomatose. Vi anser tidlig diagnostik for at være et fagligt adelsmærke, og behandler kun patienter, der har behov for det. At påpege, at andre afdelingers patienter er dårligere end vores, og at vi har en bedre overlevelse, fordi vi tidligt går i gang med behandling, er efter min mening et fagligt selvmål. Det kan aldrig være kritisabelt at behandle myelomatosepatienter tidligt i deres sygdomsforløb, når det – som det fremgår af årsrapporten – øger overlevelsen,« siger Torben Plesner, der samtidig er bekymret over de forskelle i overlevelse mellem afdelingerne, som årsrapporten viser.

»Det vil kræve en lang, målrettet indsats at rette op på forskellene,« siger Torben Plesner.

Kilde: Dansk Myelomatose Database – Årsrapport 2016

Læs debatindlæg fra Dansk Myelomatose Studie Gruppe: Vejle stikker ikke af fra de andre sygehuse ved knoglemarvskræft

Kommentarer

Skriv kommentar