I Aalborg kontrolleres de hæmatologiske patienter efter behov
Klinisk projektsygeplejerske Mia Sommer (tv.) og sygeplejerske Lone Frandsen er begge tæt involveret i omlægningen fra faste kontroller til besøg eller telefonisk samtale efter behov.Foto: Anne Mette Steen-Andersen

I Aalborg kontrolleres de hæmatologiske patienter efter behov Farvel til de regelmæssige ambulante kontroller. Det er formålet med en ny forsøgsordning på hæmatologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital, hvor kontrollen af velbehandlede patienter er tænkt ind i nye rammer. Omlægningen er et led i en strategi om at allokere lægernes tid og ressourcer til de mest syge patienter.

Lone Frandsen skimmer sine noter, mens hun taster et nummer ind på den håndholdte telefon. Hun er sygeplejerske på hæmatologisk afdeling ved Aalborg Universitetshospital, og involveret i et projekt, hvor velbehandlede patienter får erstattet deres regelmæssige ambulante kontrolbesøg med et mere behovsdrevet kontrolforløb.

Patienten i den anden ende af røret fik sin første behandling for lymfekræft i 2012 og har nu i godt et år ikke haft fornyet sygdomsaktivitet. Forud for samtalen har patienten udfyldt en række helbredsrelaterede spørgeskemaer, og det er disse, Lone Frandsen spørger ind til i de knap 20 minutter, samtalen varer. Patienten, hun taler med her til formiddag, har stort set ingen symptomer og kan trygt overlades til sig selv efter samtalen. Men i de tilfælde, hvor symptomscoren er høj, råder Lone Frandsen over akutte tider og kan i samråd med den patientansvarlige læge hurtigt planlægge en intervention.

Flere patienter har givet udtryk for, at de sætter pris på ikke at skulle ind på hospitalet. Dels på grund af den tid, de sparer, men i lige så høj grad, fordi hospitalsmiljøet for nogle kan virke sygeliggørende

Sygeplejerske Lone Frandsen, hæmatologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital

Almindeligvis går hæmatologiske patienter, som har afsluttet den primære behandling, til ambulant kontrol hos en læge ca. hver tredje måned med henblik på opsporing af tilbagefald eller andre problemer. Aalborg Universitetshospitals hæmatologiske afdeling har siden marts i år faciliteret et projekt, hvor kontrollen af velbehandlede patienter er forsøgt tilrettelagt på en ny og mere behovsorienteret måde. Det indebærer, at patienterne hver anden gang indkaldes til ambulant kontrol, mens det ellers er projektsygeplejerske Lone Frandsen, der tager kontrolsamtalerne over telefonen.

Overlæge Tarec El-Galaly er en af initiativtagerne til projektet. Han fortæller, at han i sin tid som læge på hæmatologisk afdeling kun ganske sjældent har oplevet, at de faste kontrolsamtaler med velbehandlede patienter – uden symptomer eller abnormiteter i blodprøver – har ført til interventioner.

»Budskabet er oftest, at alting ser fint ud, og at blodprøverne ikke viser fornyet aktivitet. Den slags samtaler er selvfølgelig rare, men spørgsmålet er, om patienten havde behøvet at tage fri fra arbejde og køre hele vejen fra f.eks. Skagen for at få den besked. Det er tidsberøvende og omstændeligt og kan gøres smartere,« siger han.

Afdelingens ledende overlæge, Paw Jensen, som ligeledes er involveret i projektet, mener, at omlægningen af kontrolforløbene rummer en mulighed for at optimere prioritering af tid og ressourcer.

»Når kontrollen af velbehandlede patienter lægges ud til sygeplejerskerne, kan lægen bruger sin tid og sine kræfter på de syge patienter. Det er et rationelt tiltag i en tid, hvor vores speciale oplever en tilgang i patienter,« siger han.

Forandringer i sigte

Projektet inkluderer hæmatologiske patienter med maligne B- og T-cellesygdomme, f.eks. lymfekræft, knoglemarvskræft og kronisk lymfatisk leukæmi. De skal være velbehandlede, hvilket dækker over, at de ikke har haft sygdomsaktivitet i mindst et halvt år efter afsluttet behandling, have god egenomsorg og ingen væsentlig sygdomsrelateret komorbiditet.

»Vi har inkluderet patienter, som bør gå til kontrol, men som langtfra altid har behov for behandling. Viser det sig, at denne gruppe har gavn af at droppe rutinekontrollerne, kan vi overveje at udvide tilbuddet til flere grupper af patienter,« siger Paw Jensen.

Nogle patienter har svært ved at svare på, hvordan de har det, og giver måske udtryk for, at de har det bedre, end de faktisk har

Overlæge Tarec El-Galaly, hæmatologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital

Tarec El-Galaly supplerer: »Komplekse patienter kræver ofte en hurtigere udrednings- og behandlingsindsats, som det er mest sikkert, at en læge faciliterer. Men på sigt, når vi får forfinet metoderne til at bestemme sygdomsaktivitet, bliver scenariet nok et andet,« siger han og tilføjer:

»Den dag, vi ud fra blodprøver nøjagtigt kan vurdere, hvordan det står til med patientens sygdom, kan vi for alvor lægge rutinekontrollerne bag os. Vi er ikke der endnu for alle hæmatologiske sygdomme, men jeg tror ikke, vi skal mere end ti år frem i tiden, før det er en realitet. Det vil forandre opfølgningsområdet markant.«

Håb og livsmod  

De patienter, der inkluderes i projektet, får via Dansk Telemedicin tilsendt en e-mail med et link til fire validerede spørgeskemaer, som de bedes udfylde inden første samtale med Lone Frandsen. Det drejer sig om et kræftspecifikt spørgeskema (EORTC-QLQ-C30), et generisk helbreds- og livskvalitetsskema (SF-36), et skema til måling af symptomer ved hæmatologisk sygdom (MPN-SAF) samt et skema, der måler symptomer på angst og depression (HADS). Besvarelserne suppleres med blodprøvesvar fra egen læge.

Lone Frandsen forklarer, at svarene fra spørgeskemaerne giver hende et kendskab til patienterne forud for telefonsamtalen, hvilket gør det muligt for hende at stille målrettede spørgsmål til patientens helbredstilstand. »Det giver samtalen struktur og kvalitet og giver rum til at tale om emner, der normalt ikke tages op i en ambulant lægesamtale, f.eks. ernærings- og ensomhedsproblematikker,« siger hun og fortsætter:

»Flere patienter har givet udtryk for, at de sætter pris på ikke at skulle ind på hospitalet. Dels på grund af den tid, de sparer, men i lige så høj grad, fordi hospitalsmiljøet for nogle kan virke sygeliggørende. Det giver patienterne håb og livsmod at vide, at lægen har sagt god for, at de er raske nok til at blive ‘sat fri’ fra de faste kontroller,« siger hun.

At patienterne via spørgeskemaerne har mulighed for at reflektere over deres situation forud for samtalen, styrker ifølge Tarec El-Galaly udbyttet.

»Nogle patienter har svært ved at svare på, hvordan de har det, og giver måske udtryk for, at de har det bedre, end de faktisk har. Vi oplever, at de bliver mere bevidst om deres ve og vel, når de har haft tid til at reflektere,« siger han og tilføjer, at forhåndskendskabet til patienterne på sigt vil spare både læger og sygeplejersker tid, da samtalerne hurtigere vil komme til at centrere sig om det, der er essentielt for den enkelte patient.

Jeg fornemmer, at sygeplejersker har større fokus på rehabilitering og genoptræning, end læger har

Ledende overlæge Paw Jensen, hæmatologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital

Paw Jensen mener, at omlægningen af kontrolforløbene tilfører dem en yderligere kvalitet: »Jeg fornemmer, at sygeplejersker har større fokus på rehabilitering og genoptræning, end læger har. Det højner kvaliteten at inddrage disse aspekter mere,« lyder vurderingen.

Patienterne udfylder spørgeskemaerne, når de inkluderes i projektet, og mellem kontrolsamtalerne, hvilket gør det muligt at sammenholde deres aktuelle helbredsstatus med en tidligere status. Klinisk projektsygeplejerske Mia Sommer, der i samarbejde med Tarec El-Galaly har udviklet projektet, forklarer, at det webbaserede telemedicinske system, der anvendes i projektet, er udviklet med det formål at følge livskvalitet og symptomer hos bl.a. kræftpatienter.

»Systemet har i andre sammenhænge vist sig at være et godt redskab til elektronisk indsamling af patientrapporterede data. Så vi føler os meget trygge ved at gøre brug af det i projektet,« siger hun.

Udvikling på tværs af specialer

Aktuelt er 26 patienter inkluderet i projektet. Målet er 100, hvorefter erfaringerne vil blive evalueret med henblik på at gøre det omlagte kontrolforløb til et permanent tilbud. Om end de endelige resultater ikke foreligger endnu, er Tarec El-Galaly sikker på, at behovsdrevne kontrolforløb er den rette vej at gå.

»Patienter er generelt meget bevidste om, hvordan de har det, og ved ofte før lægen, hvis har et tilbagefald. Derfor giver det mening at gøre op med de faste ambulante kontroller,« siger han.

 

Erfaringer fra andre sygdomsområder viser ifølge Tarec El-Galaly, at sygeplejersker kan tage ansvar for en del af kontrollen.

»Tidligere var det f.eks. altid læger, der lavede ekkokardiografier og koloskopier. I dag tilfalder disse opgaver ofte sygeplejersker,« siger han og fortsætter:

»I en tid, hvor ressourcerne til velfærd er begrænsede, er det vigtigt at tænke i, hvordan vi på forsvarlig vis kan flytte opgaver fra lægernes skuldre og dermed frigøre tid til de komplekse patienter, som vi i dag desværre ofte må sende ud ad døren alt for hurtigt.«

Projektet inkluderer en udvalgt patientgruppe, men Paw Jensen vurderer, at omlægningen kan tænkes ind i alle ambulante kontrolforløb på tværs af specialer.

»Verden ændrer sig, og behandlingsmulighederne ændrer sig. Og det afføder krav om, at vi ændrer vores måde at håndtere vores patienter på. Vi taler i dag meget om individualiseret behandling, men hvis vi vil i mål med at allokere lægernes tid og ressourcer til de sygeste patienter, bør vi også tænke i at udvikle individualiserede kontrolforløb,« siger han.

Projektet løber foreløbig til 1. marts. Det er tanken, at de indsamlede PRO-data efterfølgende skal anvendes til at undersøge livskvalitet hos kræftoverlevere på hæmatologisk afdeling. Projektet er inspireret af et lignende projekt på Roskilde Sygehus, hvor PRO-data om patienter med kronisk kræft i knoglemarven, blodet eller lymfesystemet har inspireret til mere individualiserede kontrolforløb.

Skriv kommentar