Nye lægemidler og tidlig diagnostik løfter overlevelsen ved knoglemarvskræft

Nye lægemidler og tidlig diagnostik løfter overlevelsen ved knoglemarvskræft Patienter med myelomatose har opnået markante forbedringer i overlevelsen, viser ny årsrapport.

Overlevelsen blandt danske patienter med knoglemarvskræft har de senere år fået et markant løft. Ét år efter diagnosen er flere end 85 pct. af alle myelomatosepatienter i live, og efter fem år er næsten halvdelen af patienterne, 49,4 pct., fortsat i live, hvilket er et markant løft fra 37,7 pct. i den foregående opgørelsesperiode. Det viser data fra den netop offentliggjorte årsrapport for 2016 fra Dansk Myelomatose Database.

Årsrapporten viser også, at Region Syddanmark, og i særdeleshed Vejle Sygehus, de senere år har opnået en markant stigning i overlevelsen blandt myelomatosepatienterne.

»Det er glædeligt, at der fortsat ses en sikker stigning i 1-, 3- og 5-års overlevelsen sammenlignet med de tidligere perioder, og disse tal er robuste, da de bygger på et meget stort antal patienter,« skriver databasens styregruppe i årsrapportens indledning.

Fem nye lægemidler

Formand for styregruppen for Dansk Myelomatose Database Niels Abildgaard, professor ved Syddansk Universitet og specialeansvarlig overlæge på hæmatologisk afdeling, Odense Universitetshospital mener, at et væsentligt element i den stadig forbedrede overlevelse blandt myelomatosepatienter skal findes i indførslen af nye lægemidler.

»Alene indenfor de seneste to år har vi fået fem nye lægemidler til vores rådighed. Effekten af de nye lægemidler er bl.a., at flere patienter responderer godt – og længerevarende på behandlingen – hvilket igen betyder, at flere patienter kan leve et relativt normalt liv, og, for de yngre patienters vedkommende, fortsat være erhvervsaktive. En anden væsentlig årsag er, at den generelle diagnostik er blevet bedre. Vi gør i større omfang end tidligere brug af ct- og mr-scanninger, som er bedre end røntgen til at finde de tidlige symptomer, og finder derfor de behandlingskrævende patienter tidligere,« siger Niels Abildgaard.

I 2014 blev pomalidomid (Imnovid) registreret til behandling af patienter med sent tilbagefald efter flere tidligere behandlinger, og lenalidomid (Revlimid) blev i 2015 registreret som mulig førstelinje behandling til patienter, der ikke er kandidater for højdosis kemoterapi med stamcellestøtte. De fem nye lægemidler, Niels Abildgaard refererer til, er carfilzomib (Kyprolis), panobinostat (Farydak), elotuzumab (Empliciti), daratumumab (Darzalex) og ixazomib (Ninlaro). Regionernes koordineringsråd for ibrugtagning af ny sygehusmedicin (KRIS) har godkendt carfilzomib, ixazomib, elotuzumab og daratumumab som led i standard behandlinger i Danmark.

Ca. 400 danskere får årligt diagnosticeret myelomatose. Antallet af nydiagnosticerede patienter i Danmark er stigende, hvilket primært skyldes generelt stigende levealder. Gennemsnitsalderen for sygdomsdebut er ca. 70 år. Ca.  20 pct. af patienterne er under 60 år, når diagnosen stilles.

Kilde: Dansk Myelomatose Database – Årsrapport 2016

Skriv kommentar